fredag den 6. januar 2012

Nytår uden tømmermænd. Klumme i Århus Stiftstidende.


Det er vist ikke denne nytårsaften ikke går over i historien, som den mest begivenhedsrige i mit liv. Faktisk har jeg på fornemmelsen, at vordende forældre, ville løbe skrigende væk, hvis de så, hvad der måske var i vente.

Vi fejrede sammen med et hold venner, der har jævnaldrene børn. Det er sådan et venskab, der opstod, fordi vores børn havde lært hinanden at kende i vuggestuen og allerede tidligt havde et tæt bånd. Og er der noget, der skaber tætte bånd mellem mennesker, så er det sammen at ih’e og åh’e over egne børn, der leger godt sammen.

Nytårsmenuen var noget så børnevenligt og nemt som tunmousse til forret, oksekød med bagte kartofler til hovedret og is til dessert. Planen var at få en drink til dronningens nytårstale, spise forret, og hovedret sammen, putte de tre yngste, spise dessert, putte de to ældste. Når børnene var puttet kunne vi så feste, og for en gangs skyld ikke bekymre os om morgenfriske børn.

Lad mig også bare sige, at den plan vi havde haft for afviklingen af aftenen kom ikke til at holde stik. Overhovedet.

Vi var vist nogenlunde klar til nytårstalen. Vinen var skænket og forretten klar til servering. Men så begyndte de yngste at græde, der var en ovn der bippede, kød der skulle tjekkes og de store fór rundt mellem os. Vi gav de mindste noget at spise, for at få ro til nytårstalen. Jeg så vist et par minutter af den, før jeg måtte ind og tørre tunmousse op fra gulvet. Da talen var overstået satte vi os til bordet. De store var færdige på et øjeblik, og ville gerne lege videre. De små var også mætte og viste ikke tegn på at kunne holde koncentrationen til efter hovedretten. Så i stedet for oksekødet og kartofler, kom der dessert på bordet.

Og mens I andre sikkert nød udsøgte menuer, kastede vi lidt med knaldperler, futtede et par raketter af og puttede så de mindste. Vores hovedret kom på bordet omkring kl. 22, hvor de store børn også var gået omkuld. Indrømmet. Det var lidt svært at banke en fest op på det grundlag, men kødet var på magisk vis stadig saftigt, vinen god, og stemningen var løftet ved udsigten til at holde en lille fest.

Da rådhusklokkerne bimlede sprang vi fra sofaen, krammede, skålede og ønskede hinanden godt nytår. Omkring os eksploderede byen i fyrværkeri, men da det vildeste, vi havde, var knaldperler, kiggede vi på indefra.

Et kvarter inde i 2012 vågnede Rosa, vores ene tvillingepige på halvandet, og nægtede at lægge sig til at sove igen. Og så var den voksenfest ligesom død. Den første time forsøgte min mand at få hende til at falde i søvn, derefter tog jeg en tørn. Men efter to timer på en halvflad luftmadras med en vågen tumling, var de sidste bobler helt ude af vores blod. Nedenunder gik den begyndende fest mere og mere død, og da klokken var halv tre, sov hele huset tungt.

De første børn vågnede kl. halv otte og var friske som altid. Også Rosa, der ellers havde været den eneste af os, der festede til langt ud på natten.

Det er vist indlysende, at det ikke var den aften, vi havde planlagt efter. Men mens I andre sikkert forbandede jeres overmod om natten væk, var vi overraskende friske på årets første dag. Så jeg vælger at tro, at der er lidt retfærdighed til.

Godt nytår!

Top tre over mine nytårsønsker for 2012
1. Raske børn
2. Raske børn
3. Raske børn.

5 kommentarer:

  1. Lyder SÅ bekendt! Min altid situationsfornemmende svigermor sagde - da barn nr to fejrede det nye år med skrig og skrål kl halvet - at hun da sandelig var glad for, at de ikke havde sagt ja til at babysitte, sådan som de unger vågnede hele tiden. Udover raske børn ønsker jeg mig større rummelighed overfor den slags kommentarer i 2012...

    SvarSlet
  2. Godt nytår til dig :-) Holdt vi nytår sammen ????? det lyder i hvertfald meget som min. Sidste nytår var de små drenge 3 mdr og sov sødt i deres poser kl 21. Kl 3 bare vi dem hjem fra nabohuset hvor vi holdt fest og de sov videre i deres seng.
    I år tænkte jeg hvor fantastisk de poser havde være, de har dog ikke været brugt i over ½ år. De kommer normalt i seng kl 18.30 så hvis den skulle blive nogle timer senere var det også Ok så vidste jeg 100% sikkert at de ville falde bevistløse omkuld.
    Meeeennnn...........de blev godt nok puttet kl 21.30 megatrætte og kl 21.32 kunne jeg høre skydelågerne køre i vennernes soveværelse, jo jo præriehundene var stået op igen. Resten af aftenen blev de skiftevis puttet og sad inde ved bordet igen samtidig med min kæreste vrissede af hinanden ud af mundvigen :-) Utroligt så uenige man kan blive om strategien jo mere de pylrer. En festdeltager og jeg gik endda en lang tur med barnevogne med fyrværkeri om ørerne.
    En dreng sov kl 23.59 fordi far puttede ham oeg blev til han sov, så kæresten dukkede op til "Være velkommen" og lignede Sadam Hussein da han blev fundet i hullet i jorden. Sidste freng blev eskorteret hjem i vågen tilstand kl 01.30 og sov som en sten da han ramte puden. Heldigvis tog de begge en 3½ timers lur næste middag - det samme gjorde jeg.
    Men puha denne uge har været hård, tror stadig de er ramt af alt julens fester og masser af småkager.
    Ønsker jer alle sundt helbred og stærke immunforsvar.
    KH Vibeke

    SvarSlet
  3. Søde Rikke, I var ikke det eneste hus i Mårslet hvor hovedretten blev indtaget kl 22 :-) Det lyder meget som vores, og som en historie der bliver bedre og bedre - især når de små selv en dag bliver forældre - og vi fester! :-)

    SvarSlet
  4. @C&N: Alle ved jo at når bedsteforældre passer, så opfører ungerne sig eksemplarisk og sover natten lang - det er en naturlov. Så hun skulle tage og prøve det skulle hun - bortset fra at så skulle du vænne dig til at være rummelig over for triumfhylene hvergang børnene så ikke sov, når de var på besøg fremover...
    @Vibeke: Priceless. En dag skal jeg altså se et billede af de efterhånden store drenge :) Jeg er ikke en større menneske, end at jeg finder en form for ro i at vide, at vi ikke var de eneste med nataktive børn :)

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...