torsdag den 9. februar 2012

Da Camp Chaos gik i fisk

Nu er det jo ikke fordi jeg sådan skal til at sabortere min indlægsfrekvens ved pludselig at lave to indlæg på tre dage. Jeg er bare nødt til lige at fortælle, at jeg er blevet mor til ti børn mere. Det skete lige pludseligt og gjorde slet ikke ondt. Og min krop ligner sig selv allerede. Det er helt utroligt.

Hold op da, jeg er virkelig morsom i dag, hva'?

De ti nye børn er fordi jeg er blevet fiskemor. For en måneds tid siden, var jeg sammen med min mødregruppe til forsinket julefrokost. En af pigerne, skulle have en anden slags fisk, og så måtte akvariet vige pladsen.

Det er ingen underdrivelse at sige, at Kasper ikke var ligeså vild med ideen som jeg. Men sådan er det ofte, når jeg får en af mine helt utroligt velgennemtænkte og gode ideer. Han kigger sådan lidt mærkeligt på mig og lader lidt som ingenting. Egentlig lidt frækt af ham ikke at klappe i sine hænder over hans kones nyfigenhed. Lidt ligesom da jeg foreslog kaniner eller en Maine Coon kat (er faktisk slet ikke kattemenneske, men mødte bare en, som var så sød og blød).

Jeg kan huske, at vi havde et akvarium derhjemme, da jeg var barn. Det var nogen neonfisk og sådan nogle stribede nogen, som vist nok hedder scalarer. Det var superhyggeligt og jeg drømte om at få søheste (spørg ikke hvorfor - måske et tegn på at jeg senere ville blive hestepige. There it's out, det vidste I nok ikke om mig). Da jeg var færdig med gym var rejste jeg sammenlagt et års tid, hvor jeg bl.a. brugte en masse tid og penge på at tage en divemaster i Thailand. Jeg elskede det, og jeg var virkelig fristet af muligheden for at leve et liv som dykkerbums i en årrække.

For nylig kom en kollega og jeg til at tale om, at fisk var så dejligt beroligende at se på fisk i et akvarium. Og at hun også synes, der var fantastisk under vandet. Roligt og smukt. Og så var tanken ligesom plantet igen og jeg skrev til Kasper, at vi skulle have fisk. Og med mig er der ikke langt fra tanke til handling, så inden længe var vi ejere af et 32L Gubby Hotel, som akvariet, så fint hedder. Inklusiv et par fisk. Nogle stuuure psoriasisfisk, som udover at være vild med at nippe i hud også er fortrinlig til alger (lyder jeg allerede lidt som en ekspert?). Desuden fulgte der et par gubbyer med.
Gubby Hotellet med skyggen af et par fisk
En af akvariets 'yndige' psoriasisfisk 
Fiskene skal vist have et par bidder mad i ny og næ og ellers futter de rundt i eget tempo og er hyggelige på deres helt egen måde. Vi synes bare, der manglede lidt farver, så i dag var Miriam og jeg en tur i den lokale Petworld for at udvide flokken. Vi fik helt fantastisk betjening af en ung elev, som var helt ekstremt nørdet, på en måde som man kun kan være charmeret af. Hun fortjener næsten et indlæg for sig selv, for hun er bestemt en af årsagerne til at jeg næsten håber, at nogle af fiskene vender bugen i vejret. Bare så jeg kan komme tilbage.

Vi kom hjem med fisk for 90 kr. og fiskefoder for 129... (Der er et eller andet med forholdet i pris)? For 90 kr. fik vi tre fisk, hvis navn var nok til at jeg ville købe dem. Ballon Mollyer. Hvor fint er det lige. Og meget moderigtigt gule. Miriam har navngivet dem: Cecilie (hendes, ved ikke hvorfor for hun kender ingen, men "det er det småkkeste navn i verden mor!", Hr. Nilsson (Rosa) og Pippi 'Lamstrømpe' (Clara).

Og Kasper?

Behøver jeg at skrive det. Han er da allerede solgt og er allerede begyndt at drømme om at bygge et kæmpe akvarium ind i væggen mellem stue og gang.

Jeg er næsten nødt til at tilføje: told you so. Det er nemlig vildt hyggeligt med sådanne fisk :)

Skide gode billeder af jeres fisk Rikke,
er du fotograf i virkeligheden?




6 kommentarer:

  1. For lige at ødelægge dit humør, så er de der balloner vildt sarte. Så du skal nok snart besøge nørden igen (er min erfaring ihf)

    SvarSlet
  2. Vi har nu haft fisk i næsten en uge uden dødsfald, det betragter jeg som en stor sejr udi fiskehold :) Ærgerligt hvis de er sarte, for det er virkelig søde (hvis fisk kan være det?). Jeg krydser fingre for at de overlever lidt endnu :)

    SvarSlet
  3. Jeg kender en tvillingefar, hvis akvarium reddede familien ganske ofte, da tvillingerne var små. Når den ene gokkede den anden i hovedet/alt sejlede/babyen skreg/alle unger hylede og forældrene havde lyst til at slå/der var for få arme/etc., så placerede han resolut et eller flere børn foran akvariet. Og vupti: MINDST 45 sekunders på-fisk-stirrende-tavshed. Men, siger han, det kræver nogle ret store og ret seje fisk...

    SvarSlet
  4. @Husmoder: Oh no... du fik ret. En af de gule afgik ved døden omkring aftensmadstid i går. Miriam har efterfølgende nok spurgt 100 gange, hvorfor fisken døde. Prøvede at overbevise hende om at den nok var gammel. Kan næsten ikke se, hvad det ellers skulle være. De andre hænger ikke med hovedet endnu... men vi skal nok en tur i Petworld om lidt.

    @C&N: Et akvarium er virkelig en god investering i momentane øjeblikke af ro (OK - vi taler sekunder her), men det er altså vældig hyggeligt at kigge på dem. Der er desværre ikke plads til seje fisk i vores... kun sådan nogle fimsede nogen, med tilsyneladende sucidale tendenser...

    SvarSlet
  5. Øv.. Og dobbelt-øv på den med forklaringen. Så komplekse samtaler har vi heldigvis ikke med Krabbe endnu!

    SvarSlet
    Svar
    1. Så kan du godt glæde dig - eller noget. Bliver jævnligt stillet spørgsmålet: "Mor, hvordan bliver babyer egentlig lavet?" Føler mig bare overhovedet ikke klædt på til at forklare hende om blomsterne og bierne endnu... Indlæg følger om mine krumspring for at fortælle uden detaljer.

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...