mandag den 20. februar 2012

Fastelavn i Camp Chaos

Jeg har lige lært at stave til fastelavn. Jeg tror egentlig altid, jeg har stavet det fastalavn, uden at skele synderligt til, at der var en konstant stiplet rød linje under. Måske er det fordi fastelavn først er blevet en del af mit ordforråd igen siden jeg var barn, efter at Miriam er blevet så stor, at hun også godt vil klædes ud. Indtil da var det faktisk bare lidt irriterende ligegyldigt, når kvarterets børn kom forbi og nassede af mit sliklager sang boller op-boller ned.

Men mit ellers så hårde, børne-uvenlige hjerte er blevet mushi og derfor får jeg næsten en klump i halsen af stolthed, hver gang en Darth Vader, Tornerose eller sågar en lille klovn står på mit dørtrin. På få sekunder får de liret bolle-remsen af og derefter står med deres store forventningsfulde øjne. Øjne fulde af håbet om, at der om et øjeblik vælter en lavine af slik ned over dem. De ser måske lidt slukørede ud, når der bare lander en stiv Dumle-slikkepind eller resterne af en Haribo i posen.

Jeg må indrømme, at jeg ville ønske, at jeg havde overskuddet til at lave kostumerne til børnene selv. Min mor lavede ofte min udklædning selv. Kan især huske, at min mor lavede den fineste indianerdragt til mig et år. Tror måske det var dengang, jeg læste gamle tegneserier og især var optaget af Sølvpil. Sølvpil, Falk og Månestråle. Bare navnene i sig selv, var dejlige at sige højt, og de var bare så seje. Men altså, mit overskud rækker kun til at svinge forbi Toys R Us, lukke øjnene og svinge dankortet i tiden.

Miriam ville gerne være Buzz Lightyear, men desværre var der ikke et kostume i hendes størrelse. Ej, det var ærgerligt, for selvom hun ikke ligefrem kan fremvise en heltehage, så er jeg sikker på at hun ville have været sej. Men i stedet faldt valget på en Klokkeblomst-kjole. Masser af polyester og tyl. Hun var så glad.

Clara og Rosa fik et par tutus og en prinsessekrone. Sandsynligheden for at de havde det på, når der skulle slås katten af tønden var nok alligevel minimal.

I går var vi så til et privat tøndeslagningsarrangement. Vi er så heldige at kende en familie, som de sidste to år inviteret os med. I år foregik det i en børnehave, hvor hun arbejder. Det var simpelthen så hyggeligt - og rammerne var perfekte, fordi alle børnene have masser af plads og nye ting at lege med, da tønden var slået ned og indholdet fortæret. Clara og Rosa vimsede rundt blandt pirater, prinsesser og batman, som om de aldrig havde lavet andet end at være til tøndeslagning og Clara underholdt med sit nyeste glansnummer - at råbe "FAR!" når man spørger, om hun kan sige "mor".

I dag var der så mulighed for at give endnu en tønde et dask med en kølle. Denne gang i institutionen. Men desværre var der ikke nogen kattekonger eller -dronninger i vores familie i år. Til gengæld var det dejligt at se alle de überstolte unger, der kom os i møde i morges, da vi ankom med Klokkeblomst og de to små drama queens. Nu må I lige have mig undskyldt, for jeg bliver lige lidt småsentimental, når jeg ser billeder og tænker på forskellen fra sidste år.

2012: Klar til tøndeslagning. Clara har tydeligvis Bamse
som forbillede udi hvordan man bærer en tutu.

2011. Double trouble som kat (Clara) og mus.
Ti måneder og just startet i vuggestue.

2011: Vi fortsætter tydeligvis et prinsessetema.
Miriam 3 år.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...