fredag den 3. februar 2012

”Kan du sige POT-TE-PLAN-TE?”

Klumme i Århus Stiftstidende 3. februar 2012

”Fuuufuuuu!!! Fuuufuuuu!!!”, råber begge vores tvillinger, Clara og Rosa med deres lyse stemmer, når vi afleverer dem i vuggestue om morgenen. Institutionen ligger tæt op af Odderbanen, til stor begejstring for alle børnene, når toget to gange i timen kører forbi.

Pigerne nærmer sig to år og samtidig med, at de forstår flere og flere ting, så forsøger de sig også med sproget. Jeg må indrømme, at jeg har været lidt utålmodig, for hvor lang tid kunne det tage at lære at sige ”Mor”? Hvis jeg bare havde tal på de gange, jeg håbefuldt har hørt mig selv spørge dem: ”Kan du sige ”Mor”?” Det kunne de måske, men det var ikke noget, de lod sig mærke med før en tidlig morgen, hvor jeg hørte dem begge to ligge deres senge og messe: ”Moar!”.

Jeg bør måske også slå lidt koldt vand i blodet. Miriam, der nu er fire år, var også en langsom starter. Faktisk var vi lidt bekymrede, som kun førstegangsforældre kan være det, for mens ordene væltede ud af jævnaldrende børn, kom der kun meget få fra hende. Jeg forsøgte i månedsvis at få hende til at sige som en ko, uden at hun fortrak en mine. ”Kan du sige Muh?” prøvede jeg igen og igen, men min ihærdighed prellede af som vand på en gås. Men lige som jeg troede, at hun aldrig ville lære at tale, væltede det en dag ud af hende med alle bondegårdens lyde. Og vi åndede lettede op.

Hverken Clara eller Rosa har et stort repertoire endnu, men der er langt mere lyd på dem end deres søster. De nikker og gestikulerer med arme og ben og siger en masse pludder. De laver mange og lange ”sætninger” og intonerer på samme måde, som vi andre gør, når vi fx stiller et spørgsmål. For utrænede ører er de omtrent lige så forståelige, som jeg er, når jeg forsøger at tale spansk efter et par glas rødvin. Men fælles for os er, at vi er overbeviste om, at det er et rigtigt sprog, vi taler.

Deres forståelige ord kommer gerne på skæve tidspunkter af døgnet. Det er ikke ualmindeligt at Rosa vågner om natten for at råbe et nyt ord, for derefter at lægge sig til at sove igen. De efterligner også det Miriam siger og noget af det første Clara lærte at sige var: ”Os’ mig prøve!”

Der er ingen tvivl om, at de har fået smag for sproget og de elsker at gentage nye ord. I den forbindelse har Miriam påtaget sig rollen som talepædagog. Hendes ambitionsniveau er højt. Det kan godt være, at de kæmper lidt med udtalen, men der er ingen slinger i valsen, når en fireårig lærer fra sig: ”Kan du sige POT-TE-PLAN-TE, Clara? Hva’? Kan du det?”

Jeg glæder mig til at høre, hvordan de får mere og mere greb om sproget i løbet af de kommende måneder. Men måske skal jeg også lige huske at nyde, at de endnu ikke kan afkræve mig et svar for, hvordan ”børn bliver lavet” og ”om katte kan tale musesprog”.

Top tre over gode bøger til små børn:
  1. Bøger med flapper og føledele, fx bøgerne om hunden Plet af Eric Hill
  2. Bøger med simple historier, fx bøgerne om Kaj af Mats Letén
  3. Små hjemmelavede fotoalbum med billeder af familien.

5 kommentarer:

  1. Du er simpelhen den bedste blogger i landet!!!! Jeg skrald griner altid over dine indlæg! Skriv en bog!!!!!!!

    SvarSlet
  2. Ej Ditte Marie. Næste gang jeg betaler dig for at rose min blog, behøver du ikke smøre så tykt på. Folk begynder jo at stille krav til det, jeg skriver så.
    (Tusind tak for de søde, søde ord. Jeg rødmer ydmygt bag min dårligt oplyste arbejdsskærm).

    SvarSlet
  3. Drengene er begyndet at sige en masse ting, men de er jo også nogle måneder ældre end dine tøser. Det er bestemt ikke alt der giver mening... De bruger meget udtrykket "Dét der", når vi ikke lige forstår hvad de vil.... men "mor" og "far" det er sjældent vi hører det.... Jeg giver Ditte-Marie ret - din Blog har stor underholdningsværdi og jeg er næsten forbi din side hver dag for at se om du har skrevet nyt... ikke mindst fordi du har energien til indlæggene som jeg selv mangler... Synes jeg har INGEN tid til mig selv.God weekend Kh. Kristine

    SvarSlet
  4. Kristine: Både Clara og Rosa er lige begyndt at sige "Far!" hvergang de ser noget, der tilnærmelsesvist minder om noget af Kaspers. Mor er sådan noget de kun kalder fra deres tremmesenge, når de gerne vil op. I går da jeg hentede dem alene i vuggestuen fik jeg et lynhurtigt smil og så strøg de begge forbi mig for at se, hvor "FAR!" var henne. Tror han fodrer dem Smarties i smug for at få dem til at sige far.
    Det der med tiden til sig selv kan jeg godt genkende... Indlægsfrekvensen er desværre også derefter i tiden. Forhåbentlig bliver det bedre med tiden. Det er i hvert fald dejligt med jeres søde ord.

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...