Klumme i Århus Stiftstidende
”Mor, jeg vil gerne have en kat”, sagde Miriam, vores
4-årige datter, en dag, mens jeg troede, hun var dybt optaget af at tegne
mennesker med kæmpeøjne og utroligt mange strittende fingre.
Per automatik svarede jeg, ”Desværre skat, vi har ikke tid
til at have en kat”. ”Jamen”, kom det prompte, ”Anna har også en kat, og de har
heller ikke tid!”
Der kommer med garanti et tidspunkt i enhver børnefamilies
liv, hvor spørgsmålet ”Må jeg ikke få et kæledyr?” bliver stillet. Både min
mand og jeg er vokset op med hunde, og i mit barndomshjem havde jeg både
kaniner, fisk, en fugl og en hest. Men med to fuldtidsjobs, en fireårig og
tvillinger på halvandet i huset, så er det ikke et plejekrævende dyr, vi har
brug for.
Min mand har for længe siden afvist at få en hund, mens
pigerne er små. Jeg har ham mistænkt for, at det ikke pga. hundehår alle vegne
eller gåture i regn, hagl og slud, men fordi han er bange for, at han så rykker
endnu længere ned i hierarkiet herhjemme.
På et tidspunkt forsøgte jeg at overbevise ham om, at et par
kaniner i haven ville være alle tiders. Jeg undlod at fortælle ham, om alle de gange
mine forældre havde jagtet løsslupne kaniner i nabolaget. Jeg fortalte heller
ikke om den søde lille ”dværgkanin” min fætter fik, som i løbet af det første
år voksede sig til en ordentlig krabat på seks kilo. Jeg nævnte en masse
fordele, men han var ikke til at rokke.
For nylig fik jeg tilbudt at købe et akvarium. Jeg var
straks lutter ører, for fisk kræver ikke ret meget omsorg og udgifterne er til
at overse. Som forventet var min mand ikke umiddelbart fyr og flamme. Men da
akvariet var billigt og der fulgte et par fisk med, bestemte jeg mig for, at nu
skulle vi have vores debut som kæledyrsejere.
Som sagt, så gjort. Inden længe stod der et lille akvarium
med syv medfølgende fisk i vores stue. Alle tre piger fulgte nøje med, da det
blev fyldt med vand og fiskene sat fri. De første par gange de fik mad, var
Miriam ellevild. Hun ville rigtig gerne fodre dem, men da jeg insisterede på,
at hun skulle vaske fingre bagefter, stoppede hendes interesse for at være
fodermester brat. ”Jeg kigger bare på”, sagde hun, med hænderne gemt bag
ryggen. Clara og Rosa, vores tvillinger på halvandet synes også fiskene er
spændende, og de trykker flere gange dagligt deres snottede næser flade mod
glasset, mens de slikker lidt på det.
Selv min mand glad for vores nye kæledyr og synes endda, at
de skal have det halvdyre fiskefoder. Det på trods af, at akvariet larmer som en
ovn på varmluftsfunktion, at det har et uskønt neonlys til at oplyse
herlighederne og at det ser ud til at det kan gå hen og blive dyrt i fisk og
tilbehør på sigt.
Top tre steder man gratis
kan se dyr i og omkring Aarhus
Ingen kommentarer:
Tilføj en kommentar