lørdag den 18. februar 2012

Ting der måske kun sker én gang i 2012

Det er ikke nogen hemmelighed, at der stadigvæk ikke er ret meget Mutter Fit over mig, på trods af at det er ved at være mange måneder siden, jeg kunne bruge undskyldningen: Jamen, jeg har jeg lige født! Enhver der kaster et blik på mine efterhånden store trunter, kan se at det på ingen måde er tilfældet.
Næsten klar til fastelavn.
I tror måske, de er klædt ud som prinsesser,
men der tager I fejl. De er nemlig udklædt som drama queens.
En rolle de udfylder til ug med kryds og slange.

Det jeg allerhelst vil, er at komme i gang med at løbe igen. Men det er meget, meget land tid siden jeg var en habil løber (Fem år... really?), og de fleste wannabe løbere ved er den sværeste distance er fra sofaen og ud til løbeskoene. Den distance er så ikke blevet kortere efter tilkomsten af tre børn i huset (til dels fordi man skal sparke sig frem gennem legetøj, vasketøj og 1000 par børnesko og -støvler).

Synes derfor det er ret imponerende, at jeg overvandt denne distance og prøvede, om benene ville føre mig andre steder end til slikhylden i den lokale Fakta. Jeg har været der før (dog flest gange ved slikhylden), og normalt ville jeg måske have armene over hovedet, og havde tilmeldt mig samtlige kvindeløb i foråret, have haft planer om at løbe DHL under 25 minutter i efteråret og måske endda fantaseret om en halvmaraton. Det gør jeg så æ lige i denne gang. Måske bliver det den eneste gang i 2012 jeg har haft løbeskoene på. Men jeg var der trods alt én gang. Det er ret tydeligt, hvor lidt træning, der er i mit liv (medmindre det tæller, at løfte tvillinger ned fra vindueskarme og borde og op på puslebordet, hvorefter man har 2xbrydekamp om at få lov til at skifte lortebleer), når én sølle lille løbetur skal dokumenteres med billede af skoene.

God lørdag, nu vil jeg gå i gang med at tilberede noget and kogt i eget fedt til de gæster, der kommer lidt senere (fik I den, vi skal have gæster! Måske endnu en one-timer i 2012 afhængigt af, om vi fortsætter den gode linje med fravær af sygdom (Nemesis, det så du ikke jeg skrev!). 

Næhhh, så fine og rene løbesko!
Det siges, at der er ca. ligeså mange km i et par løbesko, som de har kostet.
Lad mig bare sige, at de nok ikke er i fare for at blive udskiftet anytime soon.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...