fredag den 16. marts 2012

Børn i køkkenet

Klumme i Århus Stiftstidende d. 9. marts 2012

 
Da jeg var barn, elskede jeg at hjælpe min mor i køkkenet. Jeg var ikke ret gammel, før jeg stod på en skammel ved køkkenbordet og hjalp med at lave dej til boller og kage. Det var min faste tjans at røre gæren ud, skille hvider fra æggeblommer og at slikke skålen ren for kagedej.

I mine forældres køkken er der et stor vindue, der vender ud mod indkørslen og lige bagved en sti. Vinduet var en vigtig rekvisit i min yndlingsleg: at lege ”Tv-køkkenet”. Så stod jeg der, flankeret af min mor, og forklarede til vinduet, hvad vi lavede. Gad vide hvad forbipasserende må have tænkt, når de så os stå der og fremvise alt fra opmålt smør, bagepulver og mel.

Mine minder om tiden i køkkenet med min mor, er nogle jeg tænker tilbage på med et smil på læben. Jeg er også sikker på, at hendes overskud til at have mig med derud, er årsagen til at jeg stadig holder af at være i køkkenet. Af samme årsag vil jeg også rigtig gerne have, at mine tre piger gerne vil med i køkkenet.

Vores ældste pige Miriam er fire år og vores tvillinger Clara og Rosa er knap to år. Miriam har altid syntes, at det var spændende at komme med i køkkenet. Hun har skrællet mange gulerødder, til der kun var en tynd spåne tilbage og kvast dusinvis af æg.

Men mens Miriam efterhånden er en rigtig hjælp, og godt kan udføre simple opgaver, såsom at hælde vand i skålen, slå æg ud og holde øje med, at der bliver målt nok mel op, så kræver det et andet overskud at have tvillinger på to år med derud. Normalt får de lov til at stå og pille i lidt grønsager eller plaske i vand ved køkkenvasken, men af og til får de lov til at hjælpe med at lave dej. De vil så gerne hjælpe med alt, så der går ikke mange minutter, fra de er kravlet op på skamlerne, til køkkenet ligner, at der er eksploderet en melbombe.

Det undrer mig derfor lidt, at jeg ikke kan huske noget rod, fra dengang jeg var i køkkenet med min mor. Når mine børn er med i køkkenet, er der stort set ikke andet. Jeg skøjter rundt i æggeskaller og kan næsten ikke se en hånd for mig på grund af melskyer. Pigerne er immune over for rodet og synes bare, det er er lykken at være smurt ind i dej fra top til tå.

Jeg håber, at de med tiden lærer at rydde op efter sig, men det jeg ønsker allermest er, at vi fortsat kan samles om køkkenbordet, og de alle får nogle goder minder med sig. Så kan de selv blive overraskede over det rod, børn efterlader sig, hvis de engang står i køkkenet med deres egne.

Rigtig god weekend.



2 kommentarer:

  1. Jeg havde også alle mulige gode ideer om at inddrage Trolden i madlavningen, fordi alle de Kloge siger, at det er godt og modvirker kræsenhed osv.
    Men helt ærligt, så orker jeg det meget sjældent, og slet ikke i hverdagen, hvor maden helst skal produceres så hurtigt som muligt. Der er det bare rarest, at man kun skal koncentrere sig om de mange gryder og skåle og ikke også en lille piges fingre i forhold til kogeplader, knive og ovn.

    Nogen gange er der bare flere mil mellem ideal og virkelighed, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde får de to til at smelte sammen.

    SvarSlet
  2. Den dag jeg havde klummen i avisen linkede jeg til artiklen på FB. Jeg fik lidt fornemmelsen af, at nogle troede, at det her var noget jeg praktiserede på daglig basis. Jeg får helt lyst til at lave et nyt indlæg som undskyldning. For det gør jeg altså ikke. Som i overhovedet ikke. Men af og til, når jeg tror der er overskud på energikontoen, tager jeg dem med. Fortryder omtrent 1000 gange undervejs, men de er happy happy og laver ikke bevidst ballade for en kort bemærkning.
    Jeg håber stadig, at det bliver nemmere for det er vildt hyggeligt - når der ikke er mel og rod overalt, og måske (man har vel lov til at håbe) bliver de en gang seje nok til selv at gå i køkkenet (og rydde op efter sig).

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...