Hvis der så bare drønede en Streetcoffee sælger rundt på de søvnige villakvartere, hvor man kun møder få andre forældre, avisbude på knallerter og hundeejere. Men ak, der er nok større chance for at møde en isbil - selv klokken kvart over kvalme om morgenen.
Jeg kan skam godt lide at være udenfor. Var da vist også engang sådan lidt et friluftsmenneske, der er kunne finde på at tage løbesko på og drøne rundt i en sko. Nu er jeg vist mere sådan en sofakartoffel, der helst undgår al unødig fædsel udendørs.
Men altså, jeg kan godt lide vores have, den er virkelig dejlig. Og den bliver kun bedre som foråret begynder at kræve sin ret og jager de skrækkelige minusgrader på flugt. Vi har en pænt stor have, og den er virkelig dejlig. Faktisk så dejlig, at den kræver sig eget indlæg en dag, da den er én af årsagerne til at vi ikke ligefrem hungrer efter at flytte herfra.
Og ja, vi har selvfølgelig en obligatorisk
Køn er den fandeme ikke. Men ved du hvad - it don't mean a thing. Det er den ultimative børnecontainer, og når de render rundt derinde med deres hår strittende til alle sider, som en stor, statisk hjelm, lyder det som om de lever for at hoppe.
Og så er de helt utroligt søde og sjove, når de stavrer rundt og prøve at knække hoppe-koden med tungen hængende ud af halsen. Og hvis du er nysgerrig efter at se double trouble in action, I bring to you, dogmefilme: At hoppe er at leve:
Ingen kommentarer:
Tilføj en kommentar