onsdag den 23. maj 2012

Have haves

For snart længe siden skrev jeg det her indlæg, som handlede om alle de tanker vi har gjort og gør os i tiden omkring vores boligsituation. Det er en lang proces for os, for samtidig med at vi taler om at bygge til, så rumsterer der også en masse tanker i mit hoved, om vi skal blive boende her i byen, eller om vi skal forsøge at komme tættere mod byen. Jeg kunne sætte en masse ord på min angst for at gro fast, men samtidig med at jeg i smug den ene dag kiggede på palæer og den anden dag nedrivningsmodne håndværkertilbud på boligsiden.dk, så kom foråret snigende med blomstrende frugttræer, varmegrader og glade børn, der løber rundt med bare numser i haven.

Og pludselig giver det hele så meget mere mening.

Da vi købte vore hus stod der en gigantisk busk midt i haven. Den fyldte det meste af græsplænen, men da det kløede i Kaspers fingre for at fælde og rive ned, da vi flyttede ind, måtte den lade livet. Halleluja. Hans kamp mod roden mindede om Davids kamp mod Goliath, heldigvis med samme udfald.

Enter Kasper med økse. Exit giga-busk.

Der var også et lille havebassin, som vi jo ved alle småbørnfamilier er vilde med. Jeg havde de vildeste mareridt om at Miriam fik sig forvildet ud i haven og druknede i det plørede vand. Hun var jo immervæk fire måneder og kunne måske bevæge hovede fra side til side og løfte arme og ben lidt, da vi flyttede ind... Men væk med lortet. Sammen med det meste af produktionen fra et stenbrud og nogle gamle nedgravede tæpper (har stadig ingen anelse om, hvad de lavede under jordoverfladen og er egentlig også bare lettet over at der ikke lå resterne af et kæledyr eller svigermor).
Haven præ-Camp Chaos. Tydeligvis holdt af folk uden små børn.
Dem vi overtog huset fra havde store børn og mere tid til at gå og pusle om haven end vi har. Så alt unødigt har ladet livet til fordel for basis haveudstyr som trampolin, legehus og gyngestativ (=forældrenes desperate forsøg på at aktivere deres unger i øjeblikke af gangen, så de kan forestille at slappe af i fem minutter på terrassen) og drivhus til os.

Haven set fra terrassen
Forsøg på egen avl i drivhus og højbede i april
I en stor familie må alle hjælpe til
I kan godt mærke, hvor det her bærer henad ikke? Tror vist vi har slået rod lige her midt i villakvarteret syd for Århus. Og det føles faktisk meget rart. Men så igen. 25 grader og glade børn i bar røv i haven er ligesom et gigantisk plaster på såret efter verdens længste vinter, og når man har en have som en ekstra stue, så virker alting bare pænere og rarere. Jeg vil næsten vædde på, at jeg er klar til at flytte skrigende væk, så snart den første regndråbe rammer mig. 

Så hvad gør vi så? Det korteste svar er "?", for der er så mange beslutninger vi ikke aner, i hvilken rækkefølge vi skal tage. Så hvis du har erfaringer med, hvor det er godt at starte, hvis man har tilbygningsplaner, så tager jeg imod med kyshånd.

2 kommentarer:

  1. Det kedelige svar er vel, at tilbygningsplaner starter i banken...? Danmark de første sommerdage, er der ikke ret meget der slår. Sådan er det bare! Godt, at I har slået rod - jeg aner ikke, om vi nogensinde gør det...

    SvarSlet
  2. Slået rod... ARGHHHH! Du har lige klemt mig på mit ømmeste sted. Ved ikke lige helt, hvad der er med tanken om at "slå rod", der gør mig lidt utilpas. Ikke at vi ikke allerede har gjort det på helt utroligt mange mange måder, but still. Vil nok bare gerne klynge mig til forestilling om, at jeg er sådan en, der liiiige ganske afslappet samler min familie op og rejser ud i den store verden. Skal vi bytte liv i et par år? - eller i hvert fald geografisk placering? Tror godt jeg kunne falde til i Brasilien :)

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...