torsdag den 31. maj 2012

Mig og min mikromakker

OK, det der løberi. Det går sgu lidt trægt med at komme afsted. Min kollega løber halvmaraton på søndag og jeg tror muligvis, at jeg dør en lille smule inden i af misundelse over hvor sej hun er. For helt ærligt. Du kan ikke se det på mig - og helt sikkert ikke høre det på mig, når jeg pruster, stønner og kravler mig gennem fem kilometer med ujævne mellemrum, men jeg er faktisk også sådan en der løber maraton. Jeg skjuler det bare godt - og har faktisk aldrig gjort det. Eller har løbet mere end 10 km mere end et par gange - og aldrig under en time. Men altså - jeg ER altså også sådan en der kan gøre det - i hvert fald i tankerne...

Men nu har jeg fået et mikromakker. En der synes jeg er vildt cool, hvis bare jeg tilbagelægger 100 m i kapgangsagtig tempo.

Min fan hedder Miriam, og da jeg en dag var overmodig og tænkte at jeg da nok sagtens kunne holde til at hente hende fra en legeaftale en kilometer væk tog jeg vores mest løbeagtige klapvogn med for at hente hende. Lad mig bare sig, at hjemturen foregik i ret adstadigt tempo, men hun var solgt og kunne ikke tale om andet end at "komme ud at løbe med klapvogn".

Som sagt af en fire-årig, så gjort.

Hun har selv stået for påklædningen og jeg må indrømme, at det er godt observeret, for det ligner til forveksling noget jeg kunne være spottet i på de stille stier i suburbia (hvis man lige tilsætter 90% mere sort til beklædningen).

Min klon - komplet med stramme bukser, cap, refleksvest og klapvogn.
Hun er godt nok lidt utålmodig (gad vide hvor hun har det fra?), så nu har hun ligesom opnået det hun gerne ville (= en løbetur før godnatsangen) og har nu kastet sin kærlighed på en ny sportsgren: svømning. Hun mener, at hun godt kan svømme nu, eftersom hun tør stå under bruseren og få vasket hår med vand i øjnene und alles.

Hvis valget står mellem stramt løbetøj og stramt badetøj ved jeg dog godt, hvad jeg helst vil ses i...


8 kommentarer:

  1. Vi kan blive endomondo-makre. Er sikker på at det må være motiverende, især for dig fordi du kan se hvor langsomt man faktisk kan slæbe sig igennem 4 km.

    SvarSlet
  2. Uh Endomondo - det alt, alt for tydelige bevis på manglende fremskridt. Kan ikke engang undskylde mig med, at jeg "da liiiiige havde glemt at få min telefon med, men at jeg har løbet mindst fire gange i denne uge", for næste gang jeg så reelt er ude at løbe er jeg langsom at ingen alligevel ville tro på mine løgne. Lidt selverkendelse ville nok være på sin plads. Bruger du det aktivt - altså Endomondo?

    SvarSlet
  3. Ja altså kun for mig selv, du er den eneste jeg vil dele det med (det kan man nemlig godt med noget e-mail, tror jeg nok).
    Jeg kan afslører at mine fremskridt heller ikke er voldsomme. Men jeg løber jo i villakvarterene og der er altid et eller andet hus, jeg lige skal tjekke op på, fordi jeg synes det er fint. Så er Endomondo virkelig smart, for så fortæller den hvilke veje jeg var på. Jeg har jo tlf med alligevel for, at manden over i C25K kan sige: start running, walk, run, walk, run, WELL DONE! til mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det også dig der er JaHatten? Forvirringen er komplet. Men altså Endomondo invitationer modtages gerne (vælg selv entusiasme-niveauet) på regsen@gmail.com :) Har du i øvrigt fået din ring?

      Slet
    2. Ja jeg er også inde i JaHatten, men altås prøver altid at skriver fra FruF, da den anden bare er min gamle blog, som døde efter fire indlæg eller noget.

      Åh og jeg selvf' ikke været ude at løbe de sidste mange dage, men jeg skal fan'me love dig at du fra nu nu vil modtage en prale endomodo opdate fra mig når jeg har været ud. Hvis man altså kan prale med nærdødsoplevelser i snegletempo.

      Slet
    3. OK - rimelig mærkeligt dér. Har lige skrevet en kommentar på din blog og lige som jeg trykkede på send, tikkede der en mail ind om at ud havde skrevet her. Det er sgu et tegn Fru Forstads JaHat - garanteret fra de højere magter om at vi skal tage os sammen og komme ud og løbe lidt oftere (mmmmhmmmmm....).

      Slet
  4. Fuck, hvor er hun kær! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Orh, hvor er du sød *rødme rødme* :)

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...