En sommer i sportens tegn

Klumme i Århus Stiftsstidende d. 22. juni 2012

Sommeren 2012 er en sommer i sportens tegn. Le Mans, Tour de France, OL og ikke mindst EM i fodbold. Uanset præference, virker det som om det danske sommervejr, har tilpasset sig mængden af sport i tv, så sportsglade danskere ikke skal have dårlig samvittighed over at tilbringe ferien i sofaen, fremfor på stranden.

”JAAAAAAAA!” og ”NEEEEEEEJ!” er ord, der ofte lyder fra vores sofa i disse uger. For en gangs skyld er det ikke fordi vores tvillingepiger på to år, er i gang med at teste vores tålmodighed. Det er i stedet min mand, Kasper, der råber, fordi han er ramt af den eneste feber, mænd ikke tror, de skal dø af – nemlig fodboldfeber.

Min mand er glad for al sport. Især fodbold. Og i de 90 minutter en kamp varer, bliver han en helt anden end den fredelige familiefar, der normalt går rundt på matriklen. Iklædt sin elskede landsholdstrøje kaster han sig i luften båret af sejrsbrøl, når de danske helte har held til at sende bolden i kassen. Men kommer bagud bander og svovler han som et børnehavebarn.

Jeg indrømmer blankt, at fodbold ikke interesserer mig, men som følge af Kaspers glødende interesse, har jeg efterhånden lært at se, når der er offside, og tale med om, hvilken placering ”De Hvii’e” fik i årets superliga. Og skulle jeg mangle et svar, er han ikke nærig med at give mig en detaljeret redegørelse af kampens forløb. Det er sjældent, at vasketøjsbunkerne ser mere tiltalende ud, end når der er en monolog om ”4-4-2 formationer” og ”vigtigheden af transfervinduer” under opsejling.

I virkeligheden er jeg mere optaget af det, der foregår på tilskuertribunerne og i kommentatorboksen. Hvis det ikke var fordi Kasper altid er opslugt, af det der foregår på grønsværen, ville han ryste på hovedet over mine kommentarer som som Ej, se den sjove hat, ham der har på!, eller Nåh, dén lille piges forældre må være rørte over at se deres søde datter på storskærmen. Og mens Spanien sendte Irland ud af EM med deres 4-0 sejr, fik jeg våde øjne, som efter et afsnit af Sporløs, da de irske fans rejste sig og hyldede deres landshold gennem kampens sidste lange minutter.

Når Danmark er i kamp, ser jeg selvfølgelig med og kan sagtens kende følelsen af stolthed, når der går et rød-hvidt mål i nettet. Men når det kommer til detaljerne, interesserer de mig lige så lidt, som det interesserer vores døtre, at rydde legesager op eller spise rugbrød.

Det piner mig derfor kun lidt, at den engelske fodboldspiller Gary Linekers berømte citat om, at Fodbold er et simpelt spil, hvor 22 mænd jagter en bold i 90 minutter og tyskerne altid vinder til sidst, (igen) blev virkelighed, da Danmarks drøm om at vinde EM-guld som i 1992 blev slukket i søndags.

Det ville da have lunet i den regnvåde sommer, hvis Danmark havde gentaget successen. Men jeg overlever helt sikkert. Og det gør Kasper også. Han har næsten glemt EM-kampens sørgelige udfald, og er begyndt at glæde sig til, at de hjemlige helte, AGF, skal spille UEFA Cup senere i år.

Godt jeg har endeløse bunker af vasketøj at søge tilflugt i.

God sportssommer!