lørdag den 16. juni 2012

Pjattet med pesto

Om sommeren er det her mit yndlingssted i vores have. Der var ikke drivhus, da vi flyttede ind, men mine forældre var så søde at give os et, da vi havde fødselsdag (der er både fordele og ulemper ved at have fødselsdag med én dags mellemrum - større gaver er ofte en særlig fordel).

Drivhuset i alt sin magt og vælde.
Der kommer tydeligvis ikke nogen med neglesaks og holder området her...
Vi propper det med tomater, agurker og krydderurter. Sidste år havde vi fem tomatplanter, som vi regnede med skulle forsyne os med tomater til en hel sæson + levere overskud til at vi kunne lave en masse ketchup.

Indholdet af drivhuset anno 2012

Men vi fik næsten ikke en eneste tomat før august... Resten, både de modne og umodne, havde vores unger snuppet. Clara og Rosa kunne ikke dengang gå, men tilbragte det meste af sommeren med at stå og skråle efter "meeeeer" som her:

Luk os så iiiiind!
Så i år har vi fordoblet antallet af tomatplanter, i håber om selv at kunne proppe os. Det er stadig for tidligt til at høste noget derude endnu, udover krydderurter. og Det jeg skatter allermest om sommeren udover tomater er dog dette "fad" med basilikum.

My stash - og i baggrunden hvidløg coming up
Jeg er vild med pesto og kan nærmest leve af pasta med pesto - hvilket resten af familien ikke altid skatter lige højt. Som regel laver jeg den bare på slump og mangler jeg lige et par forhold skeler jeg som regel til denne opskrift her. Min veninder kalder ofte sin for "den dovne husmors" version, fordi hun erstatter pinjekerner med usmuttede mandler. Ikke nogen dårlig version overhovedet. Generelt synes jeg hele forskellen er i forholdet mellem mængden af basilikum, kvaliteten af parmasan og mængden af salt. Jeg bruger heller aldrig den billigste olivenolie, selvom jeg ikke ved om man ville kunne smage forskel?

Hvis du også er glad for pesto og har mod på at prøve andre end den klassiske, kan du prøve at kigge med i Frøken Annes Køkken, som har en superlækker version med løvstikke (som jeg i øvrigt ikke aner, hvor man kan få nallerne i, hvis man ikke har sin egen busk i haven).

Når jeg ikke lige orker at lave min egen pesto, så køber jeg som regel den pesto verde man kan købe i Netto fra Løgismose. Den forslår som en skrædder i helvede, men jeg synes forholdet mellem pris og kvalitet er i orden.

Eneste to åbenlyse ulemper ved et stort pesto-forbrug er: 1) man burde nok løbe lidt længere, lidt oftere for at forbrænde det høje olieindtag 2) jeg har spotter næsten dagligt en stor, grøn plet eller flere mellem mine tænder - gerne på et kritisk tidspunkt som efter et møde. Så kan vi ikke godt aftale, at vi fremover liiiige er venlige og informere sine kollegaer, venner o.a., hvis de har noget siddende mellem tænderne?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...