lørdag den 9. juni 2012

Tropical thunder over tudefransen

Hele Camp Chaos har det tilsyneladende godt. Familiens eneste Y-kromosom, har tjekket mentalt ud fra familien fra omkring kl. 16 i dag og jeg forventer  egentlig først at få øjenkontakt med ham efter EM-finalen d. 1. juli. Det er lidt uklart om jeg efterfølgende kan se frem til tre ugers mentalt fravær pga. Tour de France. Kan i hvert fald konstatere at tv'et har kørt uafbrudt med fodbold siden kl. 17 i dag. 

Pigerne er glade, men det dårlige vejr sætter lidt sine begrænsninger for forældrenes lyst til at være ude. I går var jeg til den årlige Børnefestival her i byen. Alle institutioner, dagplejere og SFOen deltager i et todages arrangement, som både har teaterforestillinger, boder og gæsteoptrædener fra alle institutionerne. Både små og store er med og der er altid gjort crazy meget ud af planlægningen - på den fede, topengagerede måde. 

Temaet i år var "Galla", da festivalen havde 20 års jubilæum. Med rød løber, balloner og det hele. Det markerede vejrguderne ved at åbne for sluserne og lave heldags tropical thunder ud over byen. Jeg tog en fridag fredag for at kunne komme ned og kippe med flaget og se mine pigerne lave show med deres fælles institution. Allerede på vejen derned lignede jeg en druknet mus. Havde da heldigvis været lidt fremsynet og havde taget vandfast mascara på. Paraplyen havde jeg ikke skænket en tanke. Til gengæld havde jeg den lokale barselsuniform på (Danefæ regnfrakke og Hunter gummistøvler), så jeg var da sådan nogenlunde tør - indtil to (TO!) forpulede biler kørte gennem en kæmpe vandpyt lige der hvor jeg gik. I kaskaden af vand, der væltede ind over mig drejede jeg 180 grader og per automatik røg mine knyttede hænder i vejret, hvor to fingre på magisk vis havde foldet sig ud. Pissås!

Drivvåd fortsatte jeg for at kunne agere heppekor for pigerne. Jeg var heldigvis ikke den eneste forælder der dukkede op, og så stod vi der i vores uniformer, men højt hævede telefoner og ventede på vores poders entre.

Miriam fremsagde det smukke rim: Min kanin ka' li' vin, og Clara og Rosa var klædt ud som drivvåde mariehøns med lange 11'taller under næsen. Da vuggestuegruppe begyndte at synge "Mariehønen Evigglad" fik Clara øje på mig, og græd og råbte "MOAAAARRRR", så man skulle tro, jeg havde været ved at forlade hende. Rosa blev ikke ked af det, men blev tydeligvis forvirret af at Clara blev så ked af det. To sekunder senere havde jeg to våde mariehøns i armene og ingen frie hænder til at filme Miriam, der skulle til at synge Bøllebob - i en rigtig mikrofon mor!, som hun havde talt om i flere uger.

Det er så her jeg går i gang med at afslutte mit indlæg ved at sige, at jeg er mega grådlabil, når det kommer til at se mine børn i andre sociale sammenhænge end herhjemme. De var sgu så søde, at jeg nærmeste hylede ved tanken om at de skulle optræde. Og thank god for regnen. Jeg kunne næsten ikke holde tårerne inde. Stod midt i min sentimentale forældrelykke og prøvede at komme på en undskyldning for mine efterhånden røde øjne. Den bedste dårlige undskyldning jeg kunne komme på var: Øh, det er fordi jeg har øh - øjenbetændelse.  

Hun var skidesød på den lille scene hende Miriam. Totalt uberørt af de mange tilskuere. Af og til fik hun øje på mig og vinkede eller gav mig sådan et kækt lille thumbs-up, som virker helt skørt, når det kommer fra sådan et menneske. Jeg kunne ikke vinke tilbage, fordi jeg havde Clara og Rosa i armene, men jeg oversmilede på en måde, så jeg på et tidspunkt næsten ikke kunne se ud af mine øjne og måtte forsøge at krænge mundvigene lidt nedad. Hujede vist også lidt for entusiastisk af flere omgang, hvilket er en af årsagerne til at jeg er lidt tilbageholdende med at se de par videoklip en anden mor havde hjulpet mig med at få taget.

Ungerne var fuldstændig upåvirkede af regnvejret. Faktisk tror jeg de nød de kæmpemæssige, spontane vand- og mudderpøle der dukkede op ud af det grå. Intet er så vådt, at det ikke er godt for noget.

En mor fra vores institution sendte mig lige dette billede af Miriam fra den anden dag.
Med fare for at lyde som en kommende X-Factor forælder,
så synes jeg hun er mega-cute med en mikrofon i hånden. Og lidt sej.

6 kommentarer:

  1. Jeg får også altid en klump i halsen og flyder over med tårer, når poderne er "på".
    - Kan nu også få det, hvis det er andre børn, som jeg holder af, der optræder.

    Man er vel lidt "mor-sentimental"

    SvarSlet
    Svar
    1. Dælme rart at vide, at jeg ikke er alene. Men jeg kan også konstatere, at det ikke går "over", når de bliver lidt større, når du skriver sådan :)

      Slet
  2. Åhr mand - jeg ville også have tudet. Og kommer helt sikkert til det, når det er Øglens tur til at fremføre et eller andet. Lige nu kan jeg dog ikke forestille mig, hvornår det skulle være - det ser desværre ud til, at hun har arvet den generthed, jeg havde, da jeg var lille. Så tanken om, at hun nogensinde skulle stå og synge Bøllebob foran en hel forsamling forekommer mig noget fjern. Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig :-)

    (Lårte-bilister, i øvrigt. SÅ dårlig stil at pjaske med vand på fodgængere!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mega-dårligt stil af de bilister. Er glad for at ungerne ikke var med i klapvognen, for så havde Miriam for alvor fået fyldt kassen med bandeord. I øvrigt hyler jeg også gerne, bare ved tanken om, hvor søde alle ungerne er, når de skal op på scenen. Og mht. at "synge" bøllebob, så var de støttet af en cd og ikke så få gange var de seje, store piger der stod med deres hoolahop-ringe lige lidt mere spændende, end at huske teksten. Men cool, det var hun. Gad vide hvem hun har fået det fra.

      Slet
  3. Nåårh. Livet i forstaden fra sin smukkeste og vådeste side... (Verbet "oversmiler" bør desuden indgå i alle fremtidige ordbogsudgaver. Det er utroligt rammende for min ansigtsmimik i utroligt mange børnesituationer)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, du har ret med ordet. Det burde være standard fremadrettet.Det samme gælder "tudesex" og "nullergøj".

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...