lørdag den 14. juli 2012

Cardigan med stjernelapper fra Koin

Jeg er nødt til lige at have en undskyldning for at flashe endnu et billede fra vores tur til Fanø. Og da jeg af bitter erfaring ved, at man ret nemt går kold i at se billeder af andre menneskers yngel, så tænkte jeg, at jeg ville snige det ind ved at kalde det en slags "forbrugeroplysning".


Jeg har ruttet lidt med pengene og har købt et par gode ting til Miriam. En superlækker og blød cardigan med stjernelapper på albuerne fra Koin og en alt for dyr beanie med æbler fra Småfolk (som du heldigvis kan få på tilbud i en fin lilla her). 

Cardiganen fås også i en koksgrå/sort version med mørke lapper med sorte knapper. Men jeg er jo pigemor og en sucker for lilla. Desuden synes jeg at kontrasten med de lyse stjernelapper var så fin. 
Dressed for "Summer". Miriam i lækker, lækker cardigan fra Koin
Cardiganen er en blanding af bomuld, akryl og elastan, som jeg fandt i børnetøjsbutikken Look at me i Bruuns Galleri i Århus til den nette sum af 350 dkk. Meget mere end jeg normalt giver for cardigans, men jeg hørte for snart længe siden et foredrag med to dejlige damer Julia Lahme og Christina Wedel, hvor de  introducerede mig til vendingen price per wear. Altså at det er bedre at købe noget man ved, man bliver glad for at får brugt mange gange, end at fylde skabet med billige klude, som hænger ubrugte eller faconløse året efter. Ja ja, jeg ved godt at en billig klud også kan være fantastisk og bruges til døde, men så er prisen per brug (eller hvordan vi oversætter det til dansk) jo bare endnu billigere.

Jeg køber efterhånden ikke ret meget tøj til mig selv, men når jeg gør, så går jeg primært efter det, jeg ved jeg bliver glad for - og slider det så op. Men mere om det en anden dag.

I forhold til pigerne, så er price per wear nok mere relativt. Kodeordene er, behageligt, hvilket man nok ikke altid kan sige om hjemmekreationerne og blødt. 

Derfor går jeg efter en kombination af det bedste fra H&M, Føtex og Bestseller, kup fra Trendsales, hjemmekreationer (jow jow, den er god nok) og de lejlighedsvise mærkevarer. Køber jeg mærketøj, er det med henblik på brug og ikke noget, de skal sidde stille med hænderne samlede på knæene i som om det overhovedet var muligt. Jeg hader selv tøj, der bliver stift, hvilket er årsagen til at jeg godt vil give penge for en god cardigan til pigerne.

Jeg tror, Kasper er ved at få grå hår over, hvor mange penge, det koster at holde tre piger med tøj, især når de alle tre vokser ud af deres størrelser på samme tid. Og hvor Miriam altid har været lang og slank, så er Clara og Rosa lidt mere - ehm - trinde i det. Det betyder, at der er ret meget af hendes aflagte, som de aldrig kommer i nærheden af at skrue sig ned i.

Og ja, jeg indrømmer det blank. Jeg kan rætti godt lide at købe tøj til dem, og burde måske bruge lidt af tiden (og pengene) på at finde noget til mig selv i stedet.

Og hvis du sidder og undrer dig over, hvorfor Clara og Rosa så ikke skulle have en lækker cardigan, så er det fordi at mormoren, har været så sød at tilbyde at strikke to lysere versioner af denne her lækre, bløde og uldne sag:

Mmm, blød som smør. Forkælede unger.

1 kommentar:

  1. Jeg kom til at vaske cardiganen ved 90 grader for nylig. Den blev en smule fnuldret, men den overlevede. Var så lettet. (det gjorde Kaspers dyre ur heldigvis også efter en tur på 40 grader i går...)

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...