mandag den 9. juli 2012

Charterdrømme

Vi har pakket familieslæden med så meget crap, at børnenes ben stritter ud i 180 grader og dermed er i en perfekt vinkel til at grave sig ind i forsæderne, hvilket giver sådan et dejligt modspil til mine knæ, som sidder i spænd mellem tasker og handskerummet. Rosa er faldet i søvn, så der er ikke den store udsigt til ændring anytime soon.

Udsigten ser sådan her ud fra bilen:
"Drummin' like a drip drop 'd dropping drum machine"
Krydret med synet af endeløse rækker af kø, pga. vejarbejde og tilsyneladende udramatiske soloulykker med jævne mellemrum. I øjeblikket gnider Kasper sig lidt i skægget ved udsigten til at vi pga. vejarbejdet ikke kan komme fra mod Esbjerg, som vi gerne skulle.

Vi har tre ugers ferie nu. Udsigten til tre uger uden madpakker, hente- og bringelogistik og med børn der allerede er gået helt i feriemode og sover til 7 (OK, nu ved vi godt at jeg har jinxet det og at de vågner kl 5.30 i morgen...) er en kærkommen forandring fra den hverdag, vi har kendt i mange måneder nu. Til gengæld kunne jeg virkelig godt bruge en smule varme, og ikke kun de sporadiske dage med 20 grader+. Udsigten til en potentiel våd sommer, efterår og vinter giver mig gåsehud.

Normalt kan jeg rigtig godt lide sæsonernes skiften, men efter sidste års sygdomscirkus og generel travlhed med the terrible twos, deres søster og to gange fuldtidsarbejde, så magter jeg ikke det simpelthen ikke, hvis det hele ender med at være gråt i gråt. Har derfor tvunget Kasper til at love mig, at vi skal ud at rejse i efterårets, hvis det fortsætter på denne måde hele vores ferie.
Tror derfor han starter og slutter dagen med at bede hårdt og længe til vejrguderne om at sende godt vejr. For en chartertur med to voksne og tre børn over to år kan gøre et voldsomt indhug i ens (ikkeeksisterende) feriebudget. Skulle vi afsted i højsæson taler vi mellem 25-35K. Crazy.
Hvis det virker med alle hans bønner er jeg helt tilfreds - ellers Ved jeg godt hvad mine pauser i løbet af dagen skal gå med i begyndelsen af efteråret.

I know. Charter scorer ikke ret højt på hipsterbarometeret og ligger vel omtrent på samme niveau som lejlighedscampister (i det mindste er fastlæggere endnu længere nede på skalaen - og det er vigtigt at kunne hævde sig lidt). Masser af blegfede turister samlet i samme ghetto og meget lidt lokalt kolorit. Men Hey, med tre små børn har vi ikke overskud til at være særligt mobile eller kulturelle. Vil egentlig bare gerne have sol, varme, strand, vand og nogen der rydder op efter mig. I'm easy that way.
Og kan jeg ikke få det hele nøjes jeg i første omgang med strand, vand og nogen der rydder op efter mig.

Vi kom heldigvis af det rette sted. Mor, Far og Fanø here we come!

2 kommentarer:

  1. Rigtig god ferie! Jeg glæder mig til det bliver vores tur på fredag.

    - men hey, med de bil-sovende børn I har (snyyyyyyyyd) kunne I da snildt køre ned i Europa efter noget varme, ik?

    SvarSlet
  2. Tak tak, vi er allerede hjemme igen, efter en super tur. Vi har godt nok også overvejet bare at pakke slæden og drage sydpå flere gange, men der er bare liiiige en lille detalje omkring et par pas (eller fire) som ikke er blevet lavet i tide. Så vi må vente med at pakke sydfrugterne. Men pakket, det bliver de senere i år, hvis der ikke snart sker noget på vejrfronten :)

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...