En tilføjelse til mit klædeskab

For nylig postede jeg et indlæg om en lækker cardigan fra Koin, som jeg har købt til Miriam. Jeg er desværre blevet sådan en, der er ekstremt god til at købe tøj til mine børn, men helt utrolig dårlig til at købe noget til mig selv. Af og til laver jeg et halvhjertet indkøb på hm.com eller på Trendsales, men jeg må indrømme, at der er langt mellem snapsene.

Mit klædeskab ser faktisk ret deprimerende ud. Har ét par jeans, som jeg er i færd med at slide op og et par hvide, som kun kommer frem ved særlige lejligheder - når min børn ikke er i miles omkreds til at sætte deres snaskede hænder på dem. Sko vil jeg slet ikke komme ind på, hvis man ser bort fra Havaianas, så har jeg det mest deprimerende udvalg. Uanset hvor få I mener, I har stående, så kom og kig hos mig. Det er sølle.

Her mens solen bager ned og gør os alle klistrede og glade, er jeg lidt på den. I vinter smed jeg nemlig en masse tøj til genbrug, som jeg ikke regnede med at komme til at bruge igen, fordi jeg ikke havde brugt det i flere sæsoner alligevel. Samtidig regnede jeg med, at det ville få mig ind i prøverummene af ren og skær nød. But nooooo, jeg får aldrig gjort noget ved det, så pigernes klædeskab er langt mere velassorteret end mit. Hvor sørgeligt er det?

Nå, men så var det at vi var et par dage på Fanø. Og hvis du har været der, så ved du godt, at de er ret meget til strikketøj og keramik, så man skulle måske ikke lige tro, at det var det oplagte sted at finde noget. Tilfældigvis kom vi forbi en lille butik, der havde et skilt fremme om, at man kunne parkere sin mand i vinbutikken ved siden af, mens man selv kiggede på tøj. Høhø, de er godt nok sjove på Fanø... Nå, men heldigvis var udvalget af tøj tilpas overskueligt og så var det jo lige, at jeg forelskede mig i et lille stykke tøj.

Se, er den ikke fin? Tres chic synes jeg faktisk. Fiiiine knapper!

Det er en helt enkel cardigan fra et spansk tøjmærke, der hedder Skunkfunk. På trods af at navnet minder mig om et stinkdyr, så laver de nogle rigtig fine ting. De slår sig vist på bæredygtighed. Med det vand, el og benzinforbrug for har i tiden, er det desværre nok ikke lige, det stykke tøj, der ændrer på mit bæredygtighedsregnskab til den positive side.  Og jeg er helt sikkert ikke kunde til en stor del af deres kollektion. Jeg er mest til sort, og får næsten åndenød, når der kommer for mange forskellige farver på ét stykke tøj. Og farver, er der masser af - også gerne de lidt mere psykedeliske. Men en lille del af deres kollektion er bare enkel med fine helt utroligt fine detaljer, som er svært ikke at blive helt verliebt i.

Jeg har faktisk en mission om at prøve, at få lidt flere farver ind i min garderobe. Dette er mit første forsøg. Jeg er egentlig ret godt tilfreds. At den så lyser som et fyrtårn i garderobeskabet kan jeg jo så bare håbe betyder, at jeg får øje på den, og får den brugt.