fredag den 13. juli 2012

Fantastiske Fanø

Vi er hjemme igen. Efter et par skønne dage på Fanø. Vejret kom ikke i nærheden af, da vi var af sted sidste år, men uanset vejr og vind er og bliver det en fascinerende ø. Stranden der strækker sig så langt øjet rækker og er bred nok til både at huse solhungrende, drageflyvende, hesteridende, løbende turister (og naturister) samt et udvalg af Europas familieslæder.

Double Troubles (aka "Beduinerne") favorite hang out anno 2011
Double Troubles (aka "Hip Hopperne) favorite hang out anno 2012...
Vi har boet sammen med mine forældre i verdens mindste, men hyggeligste sommerhus, som står som da det blev rejst engang i 60'erne. Jeg har sovet med alle pigerne i et lille kammer - og det er egentlig ikke fordi jeg føler, jeg har sovet det helt store. Mine børn, der efterhånden har udviklet helt gode sovehjerter vågnede alle tre flere gange om natten og skulle hjælpes med sutter, dyner, bamser, kys, kram og tryghed. Især Rosa flyttede nærmest permanent op fra sin weekendseng til min lille briks, hvor hun ellers lå og holdt hof fra tidlig morgen med mig som meget modvillig deltager. 

Situationsfornemmelse er hun åbenbart ikke udstyret med, for mens jeg lå og hvæsede eder og forbandelser gennem sammenbidte tænder, af frygt for at vække de resterende 4 x-kromosomer i rummet, så skreg hun af grin, som om det var mig, der var hovednummeret i hendes pænt irriterende forestilling. Arch, men for hrrelvede da. Fatter ikke hvad jer, der ikke drikker kaffe gør, for at holde jer vågne levende om dagen, når I har nataktive børn. Sig det nu, tager I stoffer? 

Dagene brugte vi på at gå ture på stranden. Clara styrtede rundt, plaskede i vand og mosede rundt i sandet. Rosa var lidt mere forbeholden og synes egentlig at Buggyen var et fint at sted at opholde sig. Det blæste også en halv pelikan det meste af tiden, så huer var nødvendige - også selvom man godt kunne gå i bare tæer.
Clara, happy as a clam

Vi er hjemme nu. Det øser ned og mine charterdrømme, er på ingen måde lagt på is. Eneste der afholder mig fra at smelte dankortet er, at vi ikke har fået lavet pas til pigerne endnu - eller mig selv for den sags skyld. Suk.
Hvis Kilroy ku', så ka' a' å'

4 kommentarer:

  1. Fanø mit Fanø. Får helt ondt i maven når jeg ser dine billeder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg går ud fra at du også synes det er et skønt sted? Vi taler om at besøge andre øer i DK, men jeg er ret fortabt i Fanø :)

      Slet
  2. Ej, Rikke, jeg er virkelig ked af, at gnide salt i såret, men det er virkelig trist, at du ikke en gang har et gyldigt pas. Og er det så nu jeg skal nævne, at man kan komme til Brasilien, for næsten det samme som en charterrejse koster ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh hvad Ditte! Nu må du ikke lokke... jeg er alt for nem og siger dagligt med vrissen stemme til Kasper at vi "fandeme i sgu og helvede skal ud og rejse senere på året", for jeg orker ikke endnu et langt efterår/vinter/forår uden varmegrader, hvor alt er gråt i gråt. Hva'e... er der ikke noget om at der er varmt i Brasilien i december? Tror du ikke vi kan få nogen til at sponsorere en tur derover, så min bankdame ikke lægger os i benlås og flår vores kreditkort ud af hånden på os næste gang vi nærmer os filialen?

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...