Vi sveder helt vildt herhjemme, og selvom jeg marinerer mine børn i faktor 50 fra morgen til aften, er det ikke svært at se, at de har været meget ude. Det er Clara og Rosas første bekendtskab med solen. Sidste år var jeg nærmest hysterisk omkring deres påklædning, og var parat til at indhylle dem i i børneburka for at skærme dem for strålerne. Det samme med Miriam årerne før.
Jeg ved ikke hvad der er sket med mig i år, men jeg slapper i hvert fald lidt mere af. Vi har heller ikke fået købt solheldragte til dem i år, fordi vejret har været så ustadigt. Miriam har tilsyneladende heldigvis arvet Kaspers lidt mørkere hud og bliver ikke rød, når hun er smurt godt ind. Med Clara og Rosa synes jeg det er svært at sige. De har ikke rigtig været i solen endnu - deres små, tykke hænder er brune fra al den tid de tilbringer ude i vuggestuen, men resten er kroppen er hvid som en bolledej.
Nå, men nu jeg allerede skriver om deres bare rumper, så er dagens emne meget apropos i forlængelse heraf.
Det jeg følte trang til at fortælle om, var noget så stort som at Clara i dag - helt af sig selv, kom ind til mig i køkkenet, fra at have løbet splitter Hans Jørgen rundt i haven og sagde:
Mig tisssssch! Hvortil den
Naaaai!!! Mig tisssch - KOM! Hvorefter hun tog mig i hånden, fulgte mig ud på badeværelset, kom op og sidde på toilettet og kunne tissch.
Okaaay, tænker du så nok. What's the big deal? Ungen kan tisse på toilet. Wauw... (not).
Jamen, det er en big deal. For hun er kun 2 år og jeg synes, det er imponerende, at hun selv har fornemmelse for, at hun snart skal tisse, kommer ind til mig og beder om hjælp og når at komme ud på toilettet inden hun lækker
Miriam smed bleen da hun var omkring 2 år og 7 måneder. Jeg tør slet ikke håbe på, at det samme sker her, men damn, jeg tillader mig at længes en smule efter blefrie børn. Come on kids - you can do it!
Det er da vildt sejt gået af Clara! Der er vi slet ikke endnu. Forleden spurgte Gustav Villads, om han ikke ville sidde oppe på toilettet og lave lort. “NEJ. Mig gøre sådan her!” fastslog han og slog sig på bleen. Så var den diskussion ligesom lukket. Så jeg tror bare, vi venter et lille års tid endnu. Men det lyder da, som om Lille C er totalt motiveret – så er det da bare at komme i gang med intensiv tønde-træning! Good luck!
SvarSletJeg tror, heller ikke det er lige nu de smider bleen, men det her minder meget om hvordan Miriam smed den. Først et par "prøveforsøg" på toilettet, hvorefter hun nægtede at komme i nærheden af det de følgende måneder. Derefter sagde hun fra den ene dag til den anden "Mig IK' ha' ble på" og så var den skid (pun intended) ligesom slået. Man har jo lov til at håbe. I øvrigt lidt sjovt, at Villads havde en holdning til, hvor den lort (eller Lååååårt, som det udtales herovre) skulle placeres. Sjove lille fyr.
SletTop sejt! Tænk at hun ikke bare "gjorde" det, men var så bevidst om at nu var det nu.
SvarSletNu er lille V kun 15 måneder, men så snart han får bleen af, når han står op, så strinter han. Og jeg er helt forundret over at en tissemand af den størrelse kan tisse så langt!
Haha - det kan jeg lige forestille mig. Ser han ikke også helt overrasket ud selv nogle gange?
SletSejt! Og de der rumper er bare super-kære!
SvarSletTak og ja, sådan nogle tumlingerumper er bare så søde :) Jeg synes i øvrigt ikke jeg kan se din blog længere - noget om at profilen ikke er tilgængelig?
SletÅh - det er heldigvis bare din Blogger-profil, der ikke er tilgængelig. Det kan jeg bedre leve med :)
SletÅh det er også ret sejt. Her i huset er vi ret tilfredse med ( og skide stolte af) at trunte kom hen og sagde: "lort i bleen" da hun faktisk havde lort i bleen.
SvarSletHaha - mega sej sveske der! Utroligt, hvad der får forældre op at ringe af stolthed til deres unger :)
SletÅhr, hvor er det et fint billede (dog er jeg ikke helt sikker på at pigerne vil synes det samme som teenagere).
SvarSletHaha - nej, jeg bliver næppe populær på et senere tidspunkt. Må hellere begynde at tænke på at tanke deres børneopsparing op med bodspenge.
SvarSlet