søndag den 12. august 2012

Et stormfuldt forhold

Denne weekend har budt på et bryllup i familien. Mormor og morfar blev installeret som børneopvarterepassere lørdag formiddag, og så kastede vi os ellers ud i bilen og trampede på speederen. Adios amigos. Mor og far skal til fest.

Det er altid fantastisk at være til bryllup. Jeg har faktisk ikke været til ret mange, og dem jeg har været til har været meget forskellige. Lige fra det ekstravagante engelske bryllup med over 100 gæster og brudepiger der matchede bordkortene i farver til det helt utroligt "utraditionelle" bryllup med skinkestænger og cupcakes (bare rolig mormor, vi skal nok holde en ordentlig fest en gang!). Men vi festede med det dejlige brudepar, drak Barolo af plastikkrus og sov i bilen. Mega hyggeligt.

Knap så hyggeligt var det at komme hjem, med begyndende tømmermænd og to-årige tvillinger, der helt tydeligt havde haft det rigtig godt, men også havde savnet deres mor. Knap havde vi sagt goddag og fået bjørnekrammere, før Clara begyndte at græde og være helt ulykkelig. Det smittedeså Rosa og sådan skiftevis græd og rasede de, indtil de skulle sove et par timer senere.

Jeg elsker Clara og Rosa. Til månen og tilbage igen. Men at være forældre til børn - og i dette tilfælde tvillinger - i to-års-alderen er lidt som at leve i et stormomsust kæresteforhold. Det føles af og til som om vi enten er i fuld symbiose eller også er en (eller flere af os) ved at bryde sammen i gråd.

På en eller anden måde er det svært at skrive sådan et indlæg her, fordi jeg nemt kommer til at lyde som hende, vi alle kender, der altid liiiige har haft det lidt værre end alle andre. Det giver bare lidt udfordringer at have to på samme alder, fordi de begge har et behov for deres mor (og far), der ikke altid harmonere med at de skal dele. 

Man kalder det for selvstændighedsalderen, og jeg skal love for, at Clara og Rosa er gået all in. Det tager evigheder at få tøj på, fordi især Rosa selv vil tage det hele på. Hun er også sej til dem, men OMG. Jeg skal virkelig tælle til 10 mange gange i løbet af en normal dag. Måske burde det også stadig hedde afhængighedsalderen, for hvis det stod til dem begge to hang de som to tunge saddeltasker på mine hofter dagen lang.

I dag var jeg ærligt talt ikke lige i humør til hverken afhængige eller frustrerede unger. Efter deres middagslur var der ikke meget andet at gøre, end at pakke bilen og tage på tur. De elsker at køre bil og de elsker at være ved vandet, så vi tog til Moesgård Strand. Der er så mange lækre strande omkring Århus. Og selvom Moesgaard er flueplaster, så fandt vi et fint sted, hvor ungerne plaskede med vand, lavede mudderkager og spiste kiks med sand på.

Det er svært for både børn og voksne at være trætte af hinanden, når kombinationen af sand, vand og sol er perfekt.

Rosa (forrest), Clara og Miriam hænger ud på badebroen,
mens moren ser nervøst til gennem en kameralinse. 


13-aug-2012: Undskyld for dette rodede indlæg. Jeg har lige læst det igennem og damn, der var mange stavefejl og manglende sammenhænge. Note to self: Lad være med at poste indlæg med tømmermænd og søvnmangel fremover. Jeg beklager, skal nok prøve at tage mig sammen.


2 kommentarer:

  1. Stavefejl og slåfjel udtrykker også ting og sager på en personlig blog.
    Og så lige et suk over 2-årige..og 3-årige. Shit!

    SvarSlet
  2. Tak for opmuntringen. Men åh gud, havde lige glemt at det ikke bliver mindre stormfuldt med 3-årige... Phew... :)

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...