Fik I den. U.D.E.N børn!
Tre overnatninger. Hos venner i det her fantastisk smukke, 400 år gamle hus:
Og jeg kunne fortælle stolpe op og stolpe ned om, hvor fedt det var, og om at jeg både fik massage, spiste på lækre restauranter, drak masser af vin, fik shoppet, sovet længe, blev bedt om at rykke ind i et andet lokale med vores drinks i en golfklub, fordi "jeans are not allowed in club hours" (wtf?), snakkede, grinede og i det hele taget bare nød et tiltrængt pusterum.
Men jeg vil forskåne jer for det og bare opfordre til jer, der har børn, der er gamle nok til at blive passet i et par dage, allierer sig med bedsteforældre, søskende eller andre formidable børnepassere og rejser væk i et par dage og får tid til finde tilbage til noget "jeg-tid" og "vi-tid", som ikke indebærer bleskift, madpakker og tøjvaske et par timer efter. Og hvor man kan drikke sig småberuset til langt ud på natten uden at tænke på at børnene nådesløst jager dig ud af sengen få timer senere.
Vi kom hjem sent søndag aften. Til en træt mormor (som havde haft selskab undervejs) og børn som holdt mig vågen halvdelen af natten med alle deres pludseligt "sært velkendte" lyde. Og en fridag mandag, som stod i skærende kontrast til de foregående dages alenetid*.
Til gengæld var jeg hjemme ved min elskede Nespresso-maskine, med en ny kop, som kan minde mig om noget vigtigt:
![]() |
Keep Calm and Carry On - hvis det virkede under WW2, så gør det nok også i Camp Chaos i 2012 |
Åh ja, sådan en tur holder max ;-) og jeg overvejede også at købe den der kop, da jeg var i London i maj. Så fin!
SvarSletJa, er den ikke fin. Jeg fandt også en helt utrolig fin Scrabble-kop, som jeg desværre ikke købte :( Synes i øvrigt turen stadig sidder i kroppen, så det går faktisk meget godt med "Keep Calm and Carry On" i det camp kaotiske hjem.
SvarSlet