tirsdag den 4. september 2012

En lektion i engelsk etikette

Jeg er så uheldig, at have en mand, der er ret vild med golf. Desværre for ham, har han ikke rigtig kunnet udleve den trang i de sidste fem par år. Derfor er det jo dejligt at have en god ven i England, der kan tage en med ud på endeløs græsvandring.

Jeg har prøvet at mønstre en vis interesse, og set oprigtigt interesseret ud mens jeg har hørt virkelig lange monologer om vigtigheden af rigtig udstyr, den helt rigtige og sindssygt dyre "putter". Jeg har vredet min hjerne efter svaret, mens jeg er blevet quizzet i hvilken konkurrence, vinderen får en grøn blazer i og endda forsøgt at vride min krop i den rigtige postion til at lave et sving, som får bolden til at suse afsted med et klok - i stedet for bare et lille swwwuuuus, når køllen suser forbi.

Til gengæld synes jeg ret godt om Pimms, som er den engelske version af sangria. Den er på en god dag er fuld af frugt og agurk, der er omtrent ligeså nem at indtage elegant som en softice på en varm sommerdag.

Og Pimms kan man få i klubhuse i engelske golfklubber, hvor de også holder på formerne. Alle ved jo nemlig at stribede strømper og bluser, der hænger uden for bukserne er omtrent ligeså skadeligt som Lady Gaga. Hvis man bare er høflig og har hvide strømper på, så er verden god og ordentlig.


Og hvis man ikke selv spiller golf, kan man måske få en times helkropsmassage og bagefter sidde og fnise lidt over dresscoden i klubhuset, mens mændene render rundt som økokøer, der er kommet på græs efter en lang vinter. Og man kan skynde sig at drikke sin Pimms, så man kan få en mere sammen med nogle chips med salt og eddike (yes, det er de bedste!). Man konverserer høfligt med kvinden bag baren og smiler venligt, da man modtager sine drikkepenge og skovler chipsposerne op under armhulerne og drinksene i hænderne og går forsigtigt ned til sit bord.

Nå damen så kommer ned til bordet og prikker en på skulderen, så skyldes det jo nok at man har fået for mange af de sindssygt store og tunge pund tilbage, og at hun har opdaget fejlen. Man forventer ligesom ikke kommentareren I'm sorry, but jeans are not allowed in club hours! 

Nå, har jeg fået for mange penge tilb... Hvad?? Må mange ikke have jeans på?

No, I am sorry, but I am going to have to ask you to sit in the other room, then the other guests won't see you and be bothered.

Hvad? Smider du os ud?

Det hjalp ikke engang at min medsammensvorne forsøgte at pippe om at hendes mand faktisk var et medlem af klubben. Der var ingen mercy. Der kunne ikke gives dispensation. Jeans er på blacklisten sammen med stribede strømper. Og så sad vi ligesom der, som små uartige skolebørn med vores drink, der faktisk ikke smagte så spændende, når den skulle indtages som persona non grata.

Så moralen er. Uanset hvor hundedyre og velsiddende dine eneste jeans er, så er de altså ikke gode nok til engelske golfklubber. Husk det så.

6 kommentarer:

  1. Hahaha... kan jeg godt forestille mig. De er sgu så snobbede de golf-folk...
    PS. Elsker virkelig også Pimms og salt&vinegar crips

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg så vist også lidt tvivlende ud og overvejede at sige: "Me no speak Inglish! Me no speak Inglish", men opgav, da jeg er en elendig løgner. Ville heller ikke risikere at blive smidt helt ud, da jeg lige havde købt min Pimms.

      Det sjove var også lidt, at hvis man kiggede på den øvrige beklædning i rummet, så tror jeg næsten at vi blev bedt om at flytte, fordi vi var for lækre. G-Star har den effekt på nogen mennesker ;-)

      Har du i øvrigt smagt Lays' chips med Heinz Ketchup? Det har lidt samme syrlighed over sig som salt&vinegar. Mmmm.

      Slet
    2. Jep, har prøvet Lay's - og Taffels version af Salt'n'vinegar, meeen det er ikke helt det samme, som dem man får i England synes jeg (ved sgu ikke, hvad det er, men bruger det som undskyldning til at plage kæresten om en tur mere til England) ;-)
      Og ja, G-star lækkerhed holder max (dem bruger jeg også, for er noget nær de eneste jeans i DK, som bliver lavet i længde 30)

      Slet
    3. Jeg synes du skal plage om en ekstra tur. Og så købe chips og krus med hjem :)

      Slet
  2. He he, kan da heller ikke begribe, hvorfor du ikke havde iført dig din plisserede nederdel ;-)Pimms er godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Gud du siger noget! Næste gang jeg skal afsted skal du hjælpe mig med at pakke "efter omstændighederne", så jeg ikke bliver fanget i noget så anstødeligt som jeans i en golfklub :)

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...