torsdag den 20. september 2012

Rokketænder - det nye sort

Rokketænder er det nye sort i Camp Chaos. Eller det vil sige, blandt husets fem-årige har de "nye guder" været dem, der kunne fremvise et (eller flere) gabende huller i de små perlerækker af tænder så hvide, at Cutfather ville give sin højre arm for at få sine tænder så fine.

Det betyder mindre om tænderne er blevet slået ud af vildfarne gynger, fald fra cykel, styrt i puderum eller på naturlig vis. Er du barn, mangler du en tand eller flere, så har du samme heltestatus som mor.

Miriam dagligt har talt om rokketænder i månedsvis. For en uges tid siden sagde hun: 

"Mor, jeg har fået en rokketand"
"Har du? Må jeg se" 
(Hun tager fat om sin ene fortand og hiver lidt i den) "Ja - den sidder bare ret godt fast"

Godt så, tænderne sidder godt fast i sådan en knap fem-årig mund.

I søndags spiste vi aftensmad og efter at have skyet majskolber som var de det onde selv, så bad hun om at få en med smør, for som hun sagde: "Dem kan jeg faktisk mega godt li' nu mor. Er jeg ikke sej?"

Som ønsket fik hun sin majskolbe og to to musebidder før hun smed den på tallerkenen og råbte: "AV! Min tand!"

Min umiddelbare tanke var at det da ikke kunne passe. Hendes tænder er pæne og der er ikke huller i, så hvorfor skulle det gøre ondt? Det kan sgu da ikke passe at hun allerede har rokketænder, hun er ikke engang fem?

Men den var go' nok. To rokkende tænder i undermunden. Jeg blev ærligt talt helt paf og sagde helt overrasket: "Miriam! Du har fået ROKKETÆNDER". Hvis jeg kunne have fanget hendes udtryk på et billede ville jeg have kigget på det hele tiden. Hun lignede en blanding af overraskelse, fryd, frygt og ubeskrivelig glæde på én og samme gang. 

Jeg rakte hænderne ud og fik en meget paf lille pige over på skødet. Og så fik hun verdens største krammer af en helt utrolig grådlabil mor, som er lidt flov ved at indrømme, at jeg midt i et kram udbrød: "Du må ikke flytte hjemmefra Miriam!". 

Seriøst, sådan en rokketand er ikke at spørge med. Inden man får set sig om skal de i skole, vil ikke krammes mere, får kærester, bliver studenter og flytter hjemmefra. Stik mig lige den fjernbetjening der kan fastfryse tiden i længere perioder af gangen.

To dage senere, var første rokketand røget ud. Mens hun var i børnehave, men selvom de havde gemt tanden og pakket den fint ind, var den pist væk, da hun blev hentet. Oh well, der er 19 to go, så mon ikke vi får en at se undervejs.

Jeg kan faktisk stadig huske fornemmelsen af, når en tand endelig gav slip fra tandkødet. Får helt kuldegysninger ved tanken. 

Et styk stolt, tandløs lille pige, der skærer tænder.

4 kommentarer:

  1. Hvor er hun fin, den lille tandløse :-) Kan sagtens huske, hvor sejt Donnaen syntes, det var, da hun tabte sine mælketænder. Der blev rokket og rokket og rokket. Og så blev der rokket lidt mere, så de da for hulan kunne falde ud. God fornøjelse med de næste 19. Og de 40, der kommer derefter ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh gud, du siger jo noget. Hvorfor faen skulle den Tandfe også lige lægge 20 kr. under hendes hovedpude? Det bliver jo pænt dyrt i længden med alle de tænder...

      Slet
  2. Haha - kender følelsen, med at rokketæmder er klare tegn på flytten hjemmefra! Så sød hun ser ud

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :) Sidstnye udvikling er, at vi ser klare tegn på at nummer to forlader sin plads i dag. I næste weekend holder den første knallert garanteret herude. Suk. Er nødt til at få nogle flere børn.

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...