søndag den 28. oktober 2012

Efterårsafmatning. Send flere cookies.

Okay. De sidste mange indlæg har næsten haft sådan et happy vibe over dem, at man næsten ikke kan genkende Camp Chaos længere. Er de aldrig syge længere tænker I? Er skuden med overskud endelig vendt og er sejlet i deres retning langt om længe?

Tjae og tjoe og njae, ikke rigtig. De er stadig syge børn af og til, men jeg tror og håber, at vi har redet den værste storm af, men damn, jeg er træt som en vuggestuepædagog efter en lang arbejdsdag. Faktisk så træt, at jeg ikke engang orker at rejse mig for at gå hen til slikskabet og hente det chokolade, jeg ved, der gemmer sig derinde.

Det er ikke engang fordi pigerne jagede mig ud af sengen meget tidligere end ellers pga. sommertid. Ved hjælp af streng fornægtelse lykkedes det mig at holde dem i sengen indtil 6:30 vintertid.

Clara havde godt nok forsøgt sig 5:15, men jeg fik hentet hende og derefter Miriam med ind i vores seng, hvor vi så lå to voksne og to børn og fordelte sig på 180 cm (og I ved jo godt at den fordeling hedder nogen lunde 30/60 til hhv. voksne og børn). Omkring kl. 6:15 begyndte Rosa at messe Mor, mooo-aar, mormormormormor, moaaaarrrrrrrr i en tilpas og spindende stemme, som uden tvivl var designet til det formål at påvirke min bløde morplet og få mig til at længes efter at scoope hende op i armene og ind i stuen til Postmand Per, eller hvem der nu er på flimmeren på jævnt triste tidspunkt af døgnet.

Jeg har heller ikke været ude at ture. Det vildeste var, da en veninde lokkede mig ind til Århus fredag aften til gratis Tv2 koncert på Bispetorvet. Jævlekoldt skulle jeg hilse at sige, og ikke engang en medbragt whisky til en irish coffee (i en halvkold cappucino fra MacD - yikes...) kunne afholde tæerne fra at fryse. Men det var de kolde tæer og fingre værd, for måske netop fordi Århus er så tilpas lille, er det derfor at det føles som en stor gadefest, når sådan noget sker.

Måske er det bare generel efterårsafmatning. Jeg har ikke noget imod sæsonernes skiften som sådan. Synes bare ikke jeg fik nok varme ud af den sommer der var. Og selvom jeg godt kan lide høj sol og nyfalden sne, så vil jeg til hver en tid foretrække høj sol og tør luft. Samtidig er min hals begyndt at gøre knuder , desværre på en måde, som doktormanden ikke vil kan kurere med en håndfuld piller. Så te med honning, en jævnlig Strepsil og så krydsede fingre for at det snart går over.

***
Har lige haft besøg af Miriam og den veninde hun leger ved. De var meget begejstrede på den måde kun 5-årige piger kan være, hvor alt kommunikation sker gennem hvin, skrig og grin. Søde, men den trætte mors mund spidser let til i hønserøvsmund - især, når lillesøstrene vågner af lyden efter knap en times middagslur. Når det sker er der udsigt til mange timers utilfredshed fra både børn og voksnes side.

Kender I de dage, hvor man får tics ved udsigten til mere vred barnegråd?

Heldigvis er der kommet noget ud af ovnen, som hurtigt fik de überglade piger til at foretrække til et andet sted (hvor der ikke var en skidesur og træt mor). Og som i det mindste gør det oplagt at drikke sin te færdig og fortsætte med den kop kaffe, jeg egentlig tror, jeg har brug for nu.

God søndag - håber ikke der er afmatning alle vegne.

Chocolate chip cookie oh chocolate chip cookie,
your'e saving my day...

4 kommentarer:

  1. Ha ha, kender kun de der tics alt for godt;-) Det er dem, som også er årsag til, at man kender hver eneste kvadratcentimeter af hjemmets gulv og derfor ved nøjagtigt, hvilke dele af det, det knirker og dermed kan vække et sovende barn, og hvilke dele af det, der er safe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh yes, alle cm2 er også kortlagt herhjemme. Overvejer også at mute slikskabet, da især M har et særligt øre for det...

      Slet
  2. Øv mand, bare jeg boede i Århus - så ville jeg også være taget til TV2 koncert ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaa! Det skulle du helt klart have gjort. Det var så fin en koncert. Altid dejligt at komme lidt ud :)

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...