torsdag den 11. oktober 2012

Fra køkkenanarkister til små hjælpere: Om at bage med sine børn


Tidligere på året skrev jeg et indlæg, som handlende om nogle af alle de lækre madblogs jeg jævnligt suser forbi på min jævnlige tur gennem blogland. I det hele taget kan jeg når jeg kigger i arkivet se, at der er en del indlæg, der handler om mad, lige fra min min forkærlighed for pesto eller det at have børn med i køkkenet.

Nå, men tilbage til det indlæg om de lækre madblogs. Det handlede også om at jeg virkelig godt kan lide at bage, og at det er ren terapi for krop og sjæl på nær rugbrødsbagning, det skal man holde sig lang væk fra at blande få ingredienser sammen, hæve hæve hæve, ind i ovnen og så tage rygende varmt og duftende brød ud af ovnen. Medmindre du har glemt gæren, tabt saltbøssen i dejen eller dejen stadig er rå, så smager alt nybagt brød godt.

Jeg kender ingen børn, der heller ikke synes det er fantastisk at bage. Det er den perfekte mulighed for at få grissede fingre - som man ovenikøbet må slikke på og som rent faktisk kan blive til noget andre vil spise (i hvert fald et lille nip - resten ryger ud afhængigt af, hvor mange gange det har været på gulvet/i munden/i vasken).

Da jeg gik i børnehave i Kong Christian den IVs tid bagte vi boller hver fredag, som vi slugte sammen med masser af hjemmelavet varm kakao og tandsmør. Jeg elskede de fredage, for vi fik også af og til lov til at få en klump dej, som vi selv måtte distribuere over.

De sidste par år må jeg indrømme, at det har været småt med at have pigerne med i køkkenet. Miriam har egentlig været stor nok til det, men jeg har simpelthen ikke orket af have følgeskab af Double Trouble også, selvom de selv har ment at det kunne de sagtens. For mens Miriam sagtens kan hjælpe til med at måle af og røre rundt, så har Clara og Rosa været noget mere anarkistiske i deres stil. 

Clara (th) og Rosa 1 år:
Skal vi ikke lige hjælpe dig lidt i køkkenet mor?
Køkkenhjælperen Miriam 2,5 år.
Jeg ved godt, at jeg er hendes mor,
men jeg synes, hun er lige til at spise.
Forleden havde jeg Clara og Rosa med i køkkenet for at hjælpe med at lave boller. Og quelle surprise - de var faktisk en hjælp og det var superhyggeligt. Og ja, det meste røg indenbords eller på gulvet, men de var meget optagede af det og der gik næsten ikke vildbasse i den.  

Double Trouble Super Chefs in spe (Rosa tv)
Der bages og smages.
Knivene er - de i blogland allestedsnærværende - fra Kuhn Rikon købt hos Kitchen4kids
Det kræver stadig lidt overskud af have dem med i køkkenet, for hvor der bages, der spildes der. Men igen forhåbentlig høster jeg frugterne af det senere, hvor de forhåbentlig selv blive helt ferme til at bikse en gærdej sammen til deres søde mor - og rydde op efter sig.

Hvis du har mod på at have ungerne med i køkkenet, så kan du evt. tage forbi endnu en af mine yndlingsblogs, nemlig Flo's Diner. Hun hun netop nu har en give away, hvor du kan vinde en bageform - og grej, det kan man ikke få for meget af. 

13 kommentarer:

  1. Suuuper blog! Så tør jeg måske godt få mere end én... ;-)

    Hehe. Min bror og svigerinde har også 3 piger - en på 3½ og tvillinger på ½ - men de er sådan nogle misundelsesværdigt superübercoolkanikkekommebagpådem-overskuds-og-planlægningsmennesker, som man bare ikke skal sammenligne sig med... de virker (næsten) upåvirkede af at have 3 små børn. Så jeg prøver at finde andre eksempler ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Line. Tak for din søde kommentar. Jeg er næsten helt beæret over at du tør få flere, efter at have læst min blog. Har ellers nogle gange opfattelsen af at folk, der overvejer at få nummer to (eller tre), men som endnu ikke orker, læser med som en slags ekstra prævention.

      Mht. din bror og svigerinde, så findes der sikkert mennesker, som bare trives bedst med at have en kæmpe børneflok omkring sig. På en eller anden måde tror jeg at "familieguderne" uddeler under- og overskud efter en nøje afmålt målestok. Så der er stor sandsynlighed for at hvis tiden mellem 0-1 år føltes som a walk in the park, så kan året mellem 1-2 føles som et konstant spark i skridtet, når poderne både begynder at bevæge sig rundt, får mere vilje, konstant er syge og begge forældre arbejder.

      Men igen. Det behøver ikke være sådan. Er sikker på at dem, der får børn med kolik eller som har andre problemer de omvendt oplever det helt anderledes. Jeg synes selv at det første år var rimelig overskuelig. Selv med tre små børn. Det næste år. OMG. Don't get me startet...

      Slet
  2. Et herligt herligt indlæg med skønne billeder af de små hjælpere:o))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød. Tak :) Har lige siddet og klukket over (ja, jeg skrev jo at jeg havde gået i børnehave i Christian d. IV's tid, så jeg er altså sådan en der klukker) dit indlæg om jul. Meget genkendeligt. I øvrigt flot at du slet ikke bandede i det indlæg. Du må have læst korrektur mange gange... ;-)

      Slet
  3. Kære Rikke... Har du besøgt Fru Møller Mølleri i Odder ? Hvis ikke skulle du tage og prøve det, hvis du elsker at bage..... OMG i love that place !! Dyrt men godt :-)Jeg elsker at bage alt brød ligesom du og rugbrøds surdejen har været opstartet en million gange- men det lykkedes mig aldrig. Måske er jeg bare bedre til lyst brød med et touch af grovkerner, spelt und so weiter hihi... Ungerne , eller ham den store tror jeg er "syg" når jeg laver helt hvide boller. Jo jo man prøver vel at få det sunde i uden de opdager det- men tro mig det gør de !!! Nå nok om det. Herhjemme har jeg ALTID en hjælper i Mikkel, og det er uanset hvad jeg laver i mit køkken. Han kan få timer til at gå med at sidder på køkkenbordet og lave mad ved siden af mig. Sikke et svineri indimellem med mel, mælk, dressing og hvad han ellers kan liste i sin skål når mor er optaget.... Men egentlig meget sødt når man ser bort fra rodet...Mine to spilopper kan kravle rundt på mit køkkenbord så gæster får helt dårlige nerver..... Så det med at bagning er terapi- tjaa ikke lige nu. Men under andre omstændigheder (når man har køkkenet for sig selv)Så er der intet bedre...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har hørt om det mange gange, og efter du nu også har skrevet, har jeg faktisk planer om at besøge det i løbet af weekenden. Ved heller ikke hvad det er med rugbrød. Har ikke selv de optimale forhold for en surdej og kan aldrig finde ud af at bage det ordentlig. Enten er det helt klægt inden i eller også falder det fra hinanden. Til gengæld findes der nogle rigtig gode bageblandinger fra både AMO og Finax - og det smager bare bedre. Det allerbedste rugbrød fås i Emmerys - men igen. Herredyrt - og desværre (heldigvis?) ikke lige på vejen.

      Lyder velkendt med dine unger. Og tak for de søde ord om de vilde engle.

      Slet
  4. Forresten nogle skønne billeder af dine trunter....

    SvarSlet
  5. Ajo... det duer jo slet ikke med Fru Møllers Mølleri... vi kan godt skrotte alle planer om tilbygning. Jeg bliver jo ruineret derude, det er jo et vidunderligt sted!

    SvarSlet
  6. Jeg synes det er så sejt at du formår at få dine unger med i køkkenet på en både hjælpsom og hyggelig måde. Indtil videre har hverken jeg eller Trolden tålmodighed nok til det. På en rigtig heldig dag med den rigtige timing kan vi godt finde ud af, at jeg skærer grøntsager, og hun putter dem i gryde/skål, men det er sjældent.
    Jeg tror, at madlavning er lidt af et "zen"-tidspunkt for mig, når jeg nu hverken kan strikke eller hækle, og der bliver børn bare lynhurtigt et forstyrrende element.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror faktisk ikke at jeg er specielt sej, når det kommer til mine unger. Jeg tager dem kun med i køkkenet, når jeg ved at jeg ikke er en tikkende bombe, der eksploderer i en sky af mel, når de igen igen igen har været ved at tage opvaskebørsten ned i dejen eller har slikket lidt på en ordentlig klump og lagt den tilbage i skålen igen. Ofte vælger jeg også bare at sætte en dej i køleskabet, som derefter kan tippes ud på en bageplade og skubben ind i ovnen. End og story. Så behøver jeg ikke tage et slagsmål med il commandantes om de ikke må hjælpe med at lave boller osv.

      Slet
  7. Jeps det er et frygteligt sted.... Har også været der i dag og brugte en mindre formue.... Men det er kvalivarer det lover jeg. Og en dag der må storsyndes skulle du prøve deres havregrynskager... Nam nam. og jeg kan ellers ikke lide sådan nogle. Jeg har været på bagekursus dernede og min veninde mener jeg efterhånden har betalt årslønnen på en af de ansatte dernede.... Jeg går i svimer hver gang.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh - en dag må du lede mig på syndens vej dernede! Jeg blev ledt i fordærv og købte endda et "rugbrødsstartersæt" - og jeg kan ikke engang finde ud af at bage rugbrød... Kunne virkelig godt lide hele ånden dernede - og især deres finske masseovn. Sådan en vil jeg også have, hvis jeg engang skal bygge et nyt hus.

      Slet
  8. Ja, jeg synes også 0-1 var et rigtig dejligt år. Kan godt mærke at ham Skrumpen (nu 15 mdr) har fået sin helt egen vilje, og en hel del temperament...!!

    Og vaccination mod nr. 2 eller 3 - njarh, jeg tænker mere *phew, der er andre end mig, der har undtagelsestilstand på hjemmefronten, så går det nok ;-) *

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...