onsdag den 3. oktober 2012

Man må ikke sige låårtefåk vel mor?

Jeg indrømmer det blankt. Jeg er ikke kommet længere end til fnisestadiet, når det kommer til ordene prut, skid og lårt (man bor vel i Ååaarhus). Det er i det hele taget lidt svært at styre, når man har en fire-årig i huset, hvis mund nogle gange løber over med latrinære udtryk og man selv har lyst til at råbe "prutte prutte pruuuuuut!" og måske lave pruttelyde med både mund, bag og armehule - samtidig.

Clara og Rosa kan også godt ordet "prut", men det er stadig ikke forbundet med "ha ha, hvor er det et lidt frækt ord" for dem. De konstaterer bare at nu bliver der sagt prut, og så kan man nærmest se i deres ansigter, at de forsøger at mobilisere en højlydt en selv. Når det lykkes får de som regel også stor applaus, så der er basis for at blive ved.

Det er vældig festligt på den måde i Camp Chaos.

Af og til, når Miriam gå helt bananas i toiletsnak, så tager jeg den voksne mine på og siger, at jeg godt kender til fornemmelsen af at have lyst til at sige sådanne ord, selvom jeg nok mere har lyst til at råbe fuck, lort i helvede, for satan, røv, pik, men at det er en god idé kun at gøre det derhjemme. Og kun i små doser. Hvis hun en dag virkelig har lyst til at sige de lidt slemme ord, så må hun gerne gå ind på sit værelse og råbe dem alle rigtig højt og længe - ind i sin dyne.

Det har hun endnu ikke gjort. Hun er lidt mere raffineret end det og siger i stedet:
Emilie siger låårtefåk - man må ikke sige låårtefåk vel mor?

Alberte siger prutskid, mor!
Må man vel sige prutskid?
Prutskid er ikke et pænt ord vel mor?

Når jeg bander, hvilket jeg gør en del, så bliver det også påtalt af det lille nye medlem af sprogpolitiet. Til det plejer jeg at sige, at det har hun ret i, og at man helst ikke må bande. Og hvis man skal bande, kan man gøre det derhjemme - evt. i sin dyne, hvis man har mange ord man vil af med. Når man er på besøg skal man prøve at tale pænt.

Og ved I hvad folkens. Det er faktisk et tip jeg gerne vil give videre. Giv dem lov til at "bande-af" derhjemme uden at det er fy fy. Det virker sgu tror jeg.

Nu tror I måske at der er gået Lola i mig, så for at undgå at efterlade den forventning i jeres indre, så får I her et stykke wc-poesi jeg stødte på i går. Hvem der bare kunne rime så smukt.


4 kommentarer:

  1. Det er fandme osgå svært at forbyde dem at bande hjemme, når man selv har et lige lovligt farverigt ordvalg.

    I øvrigt er det også ret sjovt at høre, hvad de betragter som fy-ord. jeg glæder mig faktisk lidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ork, det kan være meget farverigt. Men prut og skid er åbenbart evergreens inden for den genre. Til gengæld er det det meget morsomt at høre en fire-årig sige: "Det var jeg bare HERREgod til" eller "Det gjorde bare vildt nas". Hvordan går det i øvrigt med dit køkken??

      Slet
  2. Herligt indlæg. Fandt dig via en anden blogger. Jeg bander selv alt for meget. Men har lovet mig selv at lade være (ihvertfald på bloggen...)sår'n en lille uges tid! :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi laver sgu en bandeklub - hvis du ikke bliver helt hellig af din uge uden satan, sgu og helvede! Jeg tror faktisk hellere jeg vil undvære sukker end mine bandeord...

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...