lørdag den 13. oktober 2012

Sigøjnerlejren Camp Chaos

OK, nu har jeg blogget her i en del tid efterhånden og det meste af tiden har jeg brokket mig over sygdom, manglende søvn og problemer med at få hverdagen til at gå op.

Det har virkelig også været et par pede-hårde år synes jeg. Jeg tror, det er fordi vi er begyndt at få hovedet lidt op over vandet, at vi langsomt begynder at få overskuddet til at kigge lidt ud over basal overlevelse. I perioder ved jeg ikke, hvad vi skulle have gjort uden Aarstidernes måltidskasser og Osuma.

Det værste ved at få overskuddet i familielivet lidt tilbage er at man pludselig ser alt det, der har været ved at falde sammen om ørerne på en, mens man var optaget af at skifte lortebleer, folde bjerge af vasketøj og få work-life balancen til ikke at tippe den forkerte vej. Det klør i fingrene efter at få gjort noget ved vores tændstikæske af et hus og få udskiftet nogle af vores gamle lort stadig ret - ehm hvad skal jeg kalde dem - studentikose møbler.

Men man laver ikke lige en tilbygning på to dage. Eller skifter alle vinduer og døre både indenfor og udenfor. Og når der er virkelig meget der skal gøres, så kan det næsten ikke betale sig at gå i gang med noget af det overhovedet - hvis det alligevel ender med at det skal laves om sammen med en eventuel tilbygning.

Mit hovede er tæt på at eksplodere af alle tankerne, og det gør det ikke nemmere, når man bor i nybyggerland, hvor nye huse skyder op som paddehatte omkring ørerne på os. Hverken Kasper eller jeg har lyst til at få et nyt hus. Mest fordi vi godt kan lide at have en gammel have med hæk og frugttræer. Havde vi pengene til det kunne vi måske rive huset ned og bygge et nyt, men så økonomiske er vi trods alt, at vi ikke bare hælder penge ned i et bundløst hul på andet end sko og tøj til pigerne.

Vi kunne også starte med at rydde op i det, der bare går under navnet sigøjnerlejren herhjemme. Sådan et pænt stort udhus, i forlægelse af garagen, som bliver brugt til at losse barnevogne (ja i flertal), klapvogne (igen i flertal), haveredskaber, gammel affald, havemøbler, hynder, krukker, plæneklipper, grill osv. ind i. Og så har vi lidt bare lukket øjnene og håbet på, at det ville gå i sig selv.

Newsflash. Det gør det så bare æ'.
Sigøjnerlejren. Tvillingebarnevognen er heldigvis under salg,
så snart har vi plads til endnu mere crap derude.
Heller ikke alt det skrammel, der hober sig op på loftet - fordi vi liiiige skal have det kigget igennem og sorteret for at sælge videre eller smide ud. Og don't get me startet på garagen. Jeg efterhånden bare kommet til at lukke øjnene, smide det jeg skal af med derind og smække døren efter mig. Ikke underligt, at det er samme taktik, som pigerne gør, når de skal rydde noget op efter sig.

Der er egentlig ikke ret meget herhjemme af andet end emotionel værdi. Derfor er det mig også en gåde at vi ikke bare låner en trailer og ryder kraftigt ud i det, som vi ved vi ikke får brugt.

Årsagen til at vi ikke gør det er nok lidt, at jyden i mig tænker at "det kan vi godt sælge videre". Men Herre Jemini er I klar over, hvor lang tid man bruger på det? Tog man freelancetakst kunne det jo overhovedet ikke betale sig.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan vi skulle gøre det, hvis vi besluttede os for at sælge hytten og finde et andet sted at bo... Omvendt ville det jo være den perfekte mulighed for at skille sig af med alt det både fylder både plads og tanker.

Indtil vi får taget en eller anden beslutning, så må vi tage babysteps, til at få ryddet lidt op. Måske giver det lidt luft i tankerne undervejs.

Kryds fingre for mig.

11 kommentarer:

  1. Vi har også bare så meget crap herhjemme. Oven på skabe, i kasser, under sengen, på loftet. Og mange af tingene er faktisk gode nok. Og jeg vil egentlig gerne beholde det - Men vi har ikke plads til det. Thank god for at vi snart køber noget mere plads. (og så flytter nissen med?....)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan garantere dig at nisse - og hele dens familie inkl. grandonkler og dennes papfamilie flytter med. Se bare hvad gravidgrahvad skriver længere nede om pantflasker...

      Slet
  2. Krydser gerne fingre :-) Jeg kender det så godt. Her er det et såkaldt gæsteværelse, hvor en enkelt skjorte med manglende knap lige pludselig har udviklet sig til et gigantisk rod. Det er så ikke så tit, vi har gæster, men kommer der pludselig en, der skal overnatte, får jeg så travlt, at det hele bliver hældt i en flyttekasse med henblik på senere sortering ... Ikke helt godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Se du skriver "en flyttekasse" - det tænker jeg ikke er så slemt. Nu du skriver det kommer jeg til at tænke på min meget kære tante og onkel, som også havde et ekstra værelse, som faktisk var lidt ligesom et skatkammer. De opbevarede en masse rod, men når jeg tænker tilbage på det var det næsten som Shanes fantatiske rum (selvom det garanteret bare var en masse skjorter uden knapper og papirer, der ikke var blevet taget stilling til).

      Slet
    2. Nu kender jeg jo ikke din kære tante og onkel, men din parantes beskriver meget godt mit gæsteværelse ...

      Slet
  3. Vi har Bermuda-skabet med ubrugte ledninger og gammelt elektronik. Og Bermuda-hullet under sofaen med ting vi ikke ved hvor ellers skal være. Og Harry Potter-rummet, som IKKE er et pulterkammer, men af uvisse årsager alligevel minder ret meget om et? Vi har hverken loft- eller kælderrum, så vi er heldigvis/desværre tvunget til at holde bare lidt bund i mængden af ubrugeligt skidt. Men synes godt nok vi har for meget alligevel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bermuda-skabet... er det så væk, når I åbner det? Jeg tænker, at du jo har et oprydningsgen, der siger spar to. Jeg burde installere dig i et par dage, så du kunne dirigere mig rundt og rydde op, mens du planlagde slagets gang. Var det ikke lige en barselssyssel for dig ;-)

      Slet
  4. Hee hee hee... meget, meget genkendeligt (selv om vi kun har én). På mystisk vis kom vi fra en lejlighed på 85 m2 (med nogle ophobede kasser og andet) til hus på 220 m2 - og alligevel er her propfyldt med junk allevegne, som ingen kommer og rydder op i?!? Ikke mindst i vores store garage, som udelukkende bliver brugt til netop at stille ting, man ellers ikke lige ved hvad man skal gøre af, ud i, og skynde sig at lukke døren... for slet ikke at tale om haven (ellarh... vildnisset af beplantning, der helt sikkert ikke er hentet på planteskolen).

    SvarSlet
    Svar
    1. 220 m2... Åh Line... Jeg er så misundelig, det lyder jo helt vildt. Hvis vi beslutter os for en overetage til vores hus i stedet for en tilbygning, så ville vi måske få knap 200m2. Det i sig selv er jo crazy shit... I øvigt er haver, der ligner vildnis mine absolut yndlings. Vi overtog en prydhave og har nu vores eget vildnis. And I love it.

      Slet
  5. Vi har et ret stort værksted, hvor der (udover 12!! - og jeg overdriver ikke! plastiksække med pantflasker, hvoraf de fleste er taget af markedet, og derfor er værdiløse) er otte flyttekasser, som ikke er åbnet i de fem år, vi har boet her. Den eneste grund til, at vi nok ikke bare tager dem og smider dem ubeset i containeren med småt brændbart er, at jeg ved at der blandt andet ligger gamle fotoalbums og et par vildt fede solbriller, som jeg bare lige skal finde en dag, jeg har tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. 12 sække... det er alliwøl en del flasker... var selv nede med fem bæreposer og høstede 107 kr. den anden dag. Det var helt vildt, og det var som at finde en skjult skat. Synes i øvrigt du lige skal få kigget på det fotoalbum for at sikre dig, at de ikke er mugnet i mellemtiden. Og måske synes du slet ikke de solbriller er så lex igen, og så kan du køre hele dynen væk og aldrig skænke det en tanken igen.

      Åh kan du høre det. Jeg er SÅ god til at rådgive andre. Det er lidt som en Facebook-bekend skrev på sin væg: "Nogle gange burde man bytte problemer med andre, det er så meget nemmere at løse deres" :-)

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...