torsdag den 8. november 2012

Kjøbenhawn here I come!

I weekenden skal jeg til København for første gang i noget, der føles som hundrede år. Det ville være oplagt at tro, at vi ville pakke hele Camp Chaos ind i familieslæden og krydse bæltet, men nej. Jeg skal helt alene afsted. Eller ikke helt selv, men sammen med mit kor SONO. Som er den sejeste flok dejlige mennesker, som jeg har haft fornøjelsen af at kende de fleste af i snart otte år.    

Jeg har vist ikke skrevet så meget om det tidligere, men jeg har sunget i kor i mange år. Jeg startede ved et tilfælde, da jeg var på udveksling i USA for maaange år siden, hvor jeg havde den mest fantastiske musiklærer, som lagde kimen til noget af det, der har fyldt mig med nogle af de største og bedste oplevelser i mit liv. 

Egentlig troede jeg, at jeg ville være bedst på et instrument, og har derfor spillet alt fra blokfløjte (ja OK, hvem har ikke det) til tværfløjte, cello og klaver. Men det "instrument" jeg allerbedst kan lide er altså stemmen. Jeg troede en kort overgang, at jeg skulle forsøge mig med at komme ind på konservatoriet eller på et musical akademi, men jeg valgte altså universitetsvejen. Fordi jeg tænkte, at det andet var for usikker en levevej, og fordi jeg måske alligevel ikke brændte så meget for det, at jeg ville være villig til fortsætte efter de afvisninger, der vist bare er en del af gamet for de fleste.

Jeg fortryder ikke, at jeg ikke prøvede at komme ind dengang, for jeg har fundet så mange andre muligheder for at udleve mine drømme. Og SONO har helt klart været med til at holde ilden i gang.

Og inden du (ja FruForstad, jeg taler til dig :-)) får tics ved tanken om en flok mennesker, der står og synger uh og ah med hænderne i lommen i det lokale storcenter, så kan du HER kan du finde et lille sammenklip af noget af det vi har lavet indtil nu. (Og hvis du spotter en all dressed in black, men en stuuur mave forskellige steder (et lille hint fx 0:45 og frem og igen 1:42), så er det undertegnede omkring uge 32 med Clara og Rosa in the proces of making.)

Lige inden Clara og Rosa blev født stoppede jeg, fordi jeg havde svært ved at se mig selv som mor til tre og medlem af at ambitiøst rytmisk kor. Så i stedet for at blive en hæmsko for dem (og mig selv) valgte jeg at stoppe. Det gav god mening, da pigerne var helt små, men jo mere selvkørende de blev, jo mere savnede jeg mit ugentlige "fix".

Så da der blev en ledig plads som følge af en stemmekollega, der skulle på barsel, så sprang jeg til. 

And I love it. 

Det er så befriende at bruge sin stemme til andet end at råbe efter sine børn. Og det har været lidt ligesom at komme "hjem" at vende tilbage. Nok har der været udskiftning imellemtiden, men mange er de samme, og eftersom mange af især pigerne er en del af mit nuværende netværk, så er det jo dobbeltwin at se dem hver uge igen.

Lang smøre. Faktum er, at vi kommer til København i denne weekend (10. og 11. november) og skal synge koncert med koret, Rechoired på søndag.

Det sker: søndag d. 11. november kl. 14 i Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K
Entré: 100 kr., studerende og unge under 25 år: 80 kr., Børn under 12 år: 50 kr. 


Jeg lover at musikken er god - og at sangerne er super lækre. Og til koncerten synger vi to spritnye numre. Et af Agnes Obel og et af Bernhoft (uh la la).

SONO. Er de ikke lækre? Og nej, desværre er jeg ikke længere at finde på dette foto, da jeg kun vikarierer
Det er også blevet til to cd'er, som kan findes, smuglyttes til og købes lige HER

14 kommentarer:

  1. Øv for pokker! Jeg kan ikke komme! Ville ellers gerne have siddet og slappet af og blive beriget med sang :-) håber I får en dejlig tur. Cph er nice (som de unge siger)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, det er jeg sikker på vi gør. Og ja, Cph er et dejligt sted, selvom jeg altid føler mig helt utroligt provinsiel, når jeg kommer der...

      Slet
  2. Kommer du forbi til kaffe på vejen? Haha

    SvarSlet
    Svar
    1. Orh hvad, det gad jeg ellers rigtig godt. Men turen står på færge fra Århus med afgang tidligere end selv mine børn står op. Suk.

      Slet
  3. Det lyder fedt! Specielt det med, at man rent faktisk kan bruge stemmen til andet end at råbe efter sit barn. Eftersom min søn plejer at sige "STOP" (inkl. stophånd) når jeg synger, er det nok ikke lige den vej jeg selv skal gå...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også fedt! Lykkerush hver tirsdag :) Det med stophånden, skal du ikke tage så tungt, det siger alle mine piger dagligt til mig efterfulgt af "ik' synge mor". Miriam elsker MGP og når vi hører den i bilen må jeg aldrig synge med. Jeg bliver i stedet henvist til at være danseren, da hun har regnet ud af de sjældent synger. Men hun synger sgu godt den lille diva in spe, det skal hun have, så hun er næsten undskyldt for alle sine nykker :)

      Slet
    2. Ha ha ha, hvor er det fint, at du lige kan få lov til at være danseren. Specielt, at det er når I sidder i bilen, og det dermed må være lidt fladt med den rolle. Pt. bliver jeg bare henvist til at sætte mig på gulvet og forholde mig i ro. Kedeligt!

      Slet
    3. Ja, det er faktisk lidt tamt at være danser... Du må virkelig synge dårligt (og med mange fagter?) Eftersom du ligefrem skal sidde på gulvet ;-) Kommer til at tænke på Paprika Steen i Lex og Klatten hvor hun synger sin "synes bedst om hvide menn'sker" sang.

      Slet
  4. Ejjj god weekend til dig, herover i staden! Det lyder godtnok rigtig godt... Weekend uden børn og i stedet en masse gode mennesker og musik! Føler du dig virkelig så provinsiel - vi er jo en stor mænge jy'er herover igå ;) savner du en stak børn lidt yngre end dine kan du altid komme forbi her til et lille fix ;) god tur og god sang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sandra - det kan jeg så garantere dig at det komme æ' te' å' ske! :-)

      Slet
  5. Håhr mand. Som en af dine gamle kor-buddies fra back in the days, gad jeg da VIRkelig godt at komme og høre jer. Ser mega-prof og fedt ud, og selv om jeg egentlig godt kan fælge Fru Forstad i, at korsang godt kan blive liiiiige peppy nok, så banker mit hjerte altså for det alligevel :-)

    Desværre kan jeg ikke komme :-( Er lovet væk til familiefødselsdag hele søndagen. I en by ret langt fra Kbh. Øvs.

    SvarSlet
    Svar
    1. Yai! Good ol' MUK times :) Jeg er totalt biased, men SONO er bare helt specielt og med en superlækker lyd. Slet ikke noget med jazzhands ligesom back in the days ;-)

      Slet
  6. Hvor er det sejt! Jeg håber, du får en skøn weekend. Jeg tager nok ikke lige til hovedstaden for at høre jer, men giv lyd når der er koncert på vestsiden af bælterne. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det gør vi faktisk højst sandsynligt d. 18. december et sted i Århus. Skal nok lige give lyd. I pråmise, det bliver godt, hvis det sker!

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...