onsdag den 14. november 2012

Noget om sang. Og om ikke at kunne finde vej i Kbh.

Ungerne er afleveret, og jeg har lige bænket mig med en kop kaffe og prøver at ryste hovedet for nogle af alle de indtryk, jeg har samlet sammen i løbet af den forgangne weekend.

Jeg har været i København med mit kor, SONO, og kan næsten ikke huske, hvornår jeg sidst har grint så meget. Eller gået så meget rundt (note2self, det kan ikke anbefales at tage nye høje (men utroligt flotte) støvletter på, når man skal trave byen rundt med sin weekendtaske, der ikke på nogen måde er pakket light. Det er det jeg altid har sagt, packing light er for dovenkroppe).

I det hele taget var det rimelig skønt, at forlade Camp Chaos for et par dage, velvidende at de vilde engle var i trygge hænder hos deres farmor og hendes mand (Kasper så også lige sin chance til at stikke af). Til gengæld skal jeg hilse og sige, at det er pænt overskridende at skulle finde alene ud på Islands Brygge en mørk og kold aften, når man intet aner om storby-geografi. Jeg fatter ikke, at jeg har overlevet at rejse et halvt år alene med min rygsæk i Asien, når jeg var ved at lægge mig i fosterstilling i linje 5A, fordi jeg ikke anede, hvor jeg var på vej henad. Suk.

Nå tilbage til det syngeri.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i alle fordommene om überglade korsangere, der ligner, at de har taget speed inden de gik på scenen, stillede sig i et storcenter eller på gågaden. Personligt får jeg tics, hvis der står tyve mennesker og mest af alt ligner nogen, der har et gevær i ryggen.

Jeg har sunget i kor i mange år. Først i ungdomskor med kære Øglemor (jeg vil vædde med, at hun stadig kan lave et par habile jazzhands, hvis du vækker hende i nattens mulm og mørke), senere i diverse musicals og de senest i SONO. Fælles for det hele er, at det er lige præcis dét, der giver mig det mentale overskud til at klare en hektisk hverdag.

Andre mennesker løber en tur, syr et par bukser eller hækler et tæppe. Jeg synger.

Det kommer derfor nok ikke bag på nogen, at jeg virkelig håber, at alle mine piger får lyst til at gå til sang- og musikundervisning og jeg skal nok udholde enhver mislyd og tilsyneladende endeløse forårskoncerter med hundrede børn med hver deres blokfløjte, hvis de bares synes det er sjovt.

Og eftersom ingen af pigerne viser tegn på at være smittet med farens fodboldfeber, så ser mit ønske ud til ikke at være helt uden for rækkevide. Men når det kommer til stykket er jeg på den måde nok ikke anderledes end dem, der synes der børn skal spille fodbold, håndbold, stå på ski eller noget helt fjerde.
One down - two to go
Og ja, alle kan lære at synge. Å så er 'et æ' engång løwn.

Jeg har faktisk været så heldig at få en aftale med SHUFFLEbooks, om at jeg kan lave en give away med to af deres produkter. Jeg lægger den på i morgen, og vinder du den er der ingen undskyldning for at skråle i vilden sky sammen med dine børn!

16 kommentarer:

  1. Dejligt at du havde en feeed weekend uden børn. ÅHRGH, det kunne jeg også trænge til!! Det er helt ok, at fare vild i Kbh. Men man vender sig til at bo og leve i byen ;) og så er sådan nogle fortællinger som dine (eller dine billeder på instagram) faktisk ret morsomme ;)
    Mit første møde med de kbh'ske busser endte med jeg kørte i den forkerte retning i 15'ern. For de havde da glemt at fortælle at 15 kører i TO retninger fra forskellige sider af gaden. Det gør de så ikke i den der provins-by jeg kommer fra. De kører i 'runder'... og heller ikke fra forskellige sider af gaden...noget moderne storby pjat :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha - ja, sådan er det for os, der kommer ind med 4-toget. Det er slet ikke så nemt...

      Slet
  2. Altså, selv om jeg har overlevet 3½ måned med rygsæk i Australien, så kan jeg også gå kold på busser (underligt nok dem i provinsen - tror det har noget at gøre med, at man bare ved, de kun kommer hver 2. time).

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan godt være. Jeg tror det er mængden af buslinjer, der forvirrer mit stakkel "jeg-kører-næsten-altid-i-bil-hvor-der-er-gps" hoved...

      Slet
  3. Kom du også til at gå ind ad udgangen i busserne? Det gjorde jeg, sidst jeg var i hovedstaden, og jeg skal nok lige love for at folk kiggede. Dumme Århus-vaner. Det er da også noget mærkeligt noget.

    Fedt at det var en god weekend. Det kunne næsten heller ikke blive andet, når det involverede noget du brænder for + frihed fra børn. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk var jeg overraskende godt til at gå ind af forenden, selvom det føltes heeeelt forkert. Men jeg elskede metroen. Damn, det er et sejt koncepts. Og ja, det var en virkelig god kombi i weekenden. Mere af det!

      Slet
  4. Jeg håber også mine børn gider synge - indtil videre synger de alt hvad de kan - men det er vist bare det man gør når man er 3 og 6. Så jeg håber de holder fast - for jeg havde også fede oplevelser i gymnasiet med kor. Og faren har tidligere sunget opera, og haft nogle vilde oplevelser ud af det!

    Lyder som en skøn tur til KBH - trods orienterende udfordringer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Børn er fantastiske. De synger bare uden af have et kor af overdommere i baghovedet, der kritiserer at man ikke synger ligesom Medina, Adele, Seebach, eller hvem man nu ellers synes er fed. Og ja, sang er fedt og kan give vildt gode oplevelser.

      Slet
  5. Islands Brygge er da det nemmeste sted i verden at finde?! Der kører metro. Og Bryggens Pizza har en ganske glimrende Nummer 11

    SvarSlet
    Svar
    1. Så så, nu skal du ikke blive smart lille Kone. For en geografisk udfordret person er Islands Brygge måske nemt at finde på et kort, men når du knap nok aner, hvor du er i byen og skal finde derhen, så'e.... Læste det lige som om at den pizza var aldeles glinsende...

      Slet
  6. Jeg aner intet om sang, men alt (eller meget i hvert fald) om Islands brygge, thi det er der, jeg bor. Næste gang, vil jeg gerne agere livline :-D.

    SvarSlet
    Svar
    1. Yai! Det er en aftale. Men kan vi ikke aftale at du giver en kop kaffe, når jeg har fundet det i stedet? Ved dog ikke om jeg tør hvis jeres nyeste skud på stammen er i nærheden. Man bliver jo skruk af at se på ham...

      Slet
    2. Det er en aftale! Og vi kan evt. aftale, at jeg undlader at tørre Lille i hovedet efter et grødmåltid, så skal din skrukness nok dale :-D.

      Slet
  7. Lyder som en dejlig tur! Kan så udmærket forstå dine problemer med at finde vej. Når man bor I Odense, er KBH faktisk fuldstændig uoverskuelig og ganske umulig at finde rundt i. Og jeg er ALTID ved at blive kørt ned!

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt at have en frænde. Men vi skal nok ikke bevæge os rundt sammen derovre så :) Og fød så lige den blogbaby, hva'! Den kan jo ikke blive derinde til evig tid.

      Slet
  8. 5A kommer hjem til mig. Så næste gang du ramme fosterstillingen så ringer du lige, så henter vi dig ved busstoppestedet.

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...