søndag den 18. november 2012

Pippi Langstrømpe og de pæne piger


Klumme i Århus Stiftstidende, fredag d. 16.11.2012

Vores ældste datter, Miriam, fylder snart fem år. Det fylder rigtig meget for hende og hun er især optaget af, at hun skal have sin børnehave på besøg. Ambitionerne for festen er en solkonge værdig, og udfolder sig dag for dag.

Miriam er på mange måder en af de pæne piger. Hun har mange legekammerater og er afholdt i sin institution. Ud fra det vi får at vide, og det vi selv kan se, er hun et af de børn, der trives, hvor hun er, og tilpasser sig sine omgivelserne.

Udfordringen er, at hun af og til er ”lidt for pæn”. Og det kan være svært at holde på sin ret, når man ikke er udstyret med spidse albuer fra naturens hånd. Hvor andre børn (og voksne) helt automatisk lever efter en mere Pippi Langstrømpsk tilgang til livet: Det har jeg aldrig prøvet  før, så det er jeg sikkert god til, er hendes automatrespons ofte, Det kan jeg ikke finde ud af, hvis noget ikke lykkes i første hug.

Jeg var selv en forsigtig pige, da jeg var barn og syntes, det var svært at sige fra, når jeg havde ventet pænt på min tur, og andre masede foran for at komme hurtigere til gyngerne eller rutsjebanen. Det blev ikke nemmere, da jeg blev ældre, og fik øjnene op for det modsatte køn. Og den søde dreng i B-klassen, kunne tydeligvis ikke vente på, at jeg fik mig snøvlet sammen til at sende det obligatoriske kærestebrev, om han ville være kæreste med mig, Ja, Nej eller Måske.

Jeg er ikke uddannet pædagog og indrømmer gerne, at det ikke er bøger om børneudvikling, der står flest af i vores bogreol. Men min mavefornemmelse siger mig, at det er en god idé, at prøve at hjælpe Miriam med at vende sit tankemønster lidt, så hun ikke automatisk tænker, at der er noget, hun ikke kan. Derfor er vi begyndt at svare hende, at hvis der er noget hun ikke kan, så er det fordi, det er noget, hun ikke har lært endnu.

Der er ingen tvivl om at vores tvillinger på to-et-halvt lever mere efter Pippi-citatet end deres storesøster. De håndterer også konflikter på en hel anden og mere konfronterende måde. ”Hiv eller hyl” tror jeg, deres motto er. Men de har også altid haft mindst én anden, som de skulle ”kæmpe om ressourcerne” med. Hvad enten det drejer sig om vores opmærksomhed eller legetøj. Der er heller ingen tvivl om, at de, i modsætning til deres storesøster, kommer til at skulle lære at holde sig lidt tilbage.

Selvfølgelig er den rette balance mellem komme længere frem i skoen og ikke træde andre over tæerne svær at finde for både børn og voksne. Indtil videre er vores bedste bud at forsøge at hjælpe vores børn til at begå sig på en måde, der passer til deres temperament alder. Herunder at opfordre dem til at prøve igen, hvis noget mislykkes.

Og uanset hvor ”pæn” en pige man er, så er der (heldigvis) intet mådehold, når forældrene skal overtales både til at lave pizzasnegle, ”regnbuekage” og skattejagt, når børnehaven er indbudt til at fejre, at man fylder fem år.

8 kommentarer:

  1. Nu er jeg heller ikke pædagog, men jeg er lærer, og jeg kan ikke komme på et bedre mantra at give sine børn end det du skriver: At det man ikke kan, bare er noget man ikke har lært endnu. Sådan siger jeg i hvert fald også til mine elever. Fin klumme, i øvrigt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Og jeg bliver helt glad, når du skriver, at du også siger det til dine elever :)

      Slet
  2. Tillykke med din store pige..... Håber hun får en skøn dag med børnehaven. Det mantra vil jeg nu også prøve til min deng på 9.... Han er så god til, at dunke sig selv i hovedet inden han prøver !! SUK :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Vi tæller ned til på søndag. Kartoffelkalenderen overvåges minutiøst. Håber også det virker på din søn. Hvis de bare vidste alle de muligheder der ligger åbne for dem :)

      Slet
  3. Tillykke med hende :-)
    Min ældste er/var på samme måde. Han er så ufattelig følsom. Forleden græd han, fordi nogle drenge fra klassen havde kommet med en grim kommentar, om at han var lille (ikke så høj). Det der skuffede ham mest, var 'jeg troede jo de var mine venner' :-(
    Kan trøste mig med, at jeg selv var sådan som barn (og kom ud på den anden side, sådan da)
    PS. Den lille søn er total meget pippi - tror det ligger i nr. 2 generne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv, det er sgu også træls. Jeg har altid været høj, og mange af dem jeg legede med i de mindre klasser i folkeskolen var en del mindre end mig. Jeg husker stadig med gru, da en dreng sagde til mig: "du har egentlig nogle ret store lår". Argh! Hvem der bare var #2 i en søskendeflok. Så havde jeg sikkert vappet ham en :)

      Slet
  4. Jeg synes også, det lyder som om, I har en rigtig god tilgang til det. Vi bruger den selv herhjemme og synes, det virker afmystificerende på det 'farlige':-)

    Håber, Miriam får alletiders 5-års fødselsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - og fedt at vide, at du kan nikke genkendende til ovenstående.
      Vi glæder os til søndag. Det bliver spændende, hvad hun siger til det hele. Fem år, det er sgu vildt.

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...