Klar, parat, skolestart?

Klumme i Århus Stiftstidende, fredag d. 21. december 2012

Om få dage er det jul, og i skrivende stund er vi hverken helt eller halvt færdige med at købe gaver. På den måde er i år ikke forskellig fra tidligere år, hvor min mand og jeg halser rundt i sidste øjeblik, og forsøger at nå det hele. Og hvert år har jeg et ønske om at finde den perfekte gave til ham. En der viser, hvor glad jeg er for ham. Men det ender næsten altid med en klassisk feberredning – at han får en ny bluse. Til sammenligning får jeg som regel, hvad der står øverst på min ønskeseddel, så jeg gør mig altid umage med prioriteringen. Alt i alt meget lidt gennemtænkt og meget småbørnsagtigt.

På trods af at i år ligner foregående år, er det i år noget andet end juleaften og julegaver, der optager mig. Det er nemlig den tid på året, hvor kommende skolebørn skal indskrives til børnehaveklasse. I 2013 er det børn født i 2007, der trækker den nye, stive skoletaske på ryggen og storøjede indtager klasseværelserne.

Vores ældste datter, Miriam, er en del af det nye kuld. Vi har allerede været til intromøde på den lokale skole, hvor formålet var at oplyse forældre til kommende børnehavebørn, om hvad det vil sige at have et skolebarn. Nogle forældre var tydeligvis garvede og sad afslappede på de hårde stole. Andre – herunder undertegnede og min mand – sad som på pinde, og kiggede nervøst og nysgerrigt rundt på de andre forældre.

Lærerstaben var meget imødekommende, men lagde heller ikke skjul på, at det er en ny og stor verden vores små poder skal begå sig i. Ordet ”kulturchok” blev nævnt flere gange under mødet. Og for et par uerfarne forældre lød det næsten, som om vi var på vej til at sende hende i krig.

Måske er jeg også lidt ekstra bekymret, fordi Miriam er efterårsbarn. Hun er født i slutningen af november, og er derfor kun fem år, når skolen starter. Min største frygt er selvfølgelig det mest usandsynlige scenarie. At min lille pige kommer i en klasse med ene syvårige, der alle har ventet et år og som er lysår foran hende på både det sociale og det faglige plan. Alle taler om, hvor vigtigt det er at få en god skolestart og hvem ønsker noget andet for sit barn?

Det ville selvfølgelig være meget belejligt, hvis hun var født tidligere på året, og dermed ville få flere måneder til at blive klar. Vi kan selvfølgelig bede om, at hun får lov til at vente til næste år. Jeg tvivler dog på, at det ville ændre ved noget. For når alt kommer til alt, vil det altid være en helt ny verden, der åbner sig for hende. Og selvom det føles som om, vi er alene med disse tanker, ved jeg, at der sidder mange andre forældre til efterårsbørn i hele landet, og gør sig de præcis samme tanker.

Til næste år, når min mand pakker sin nye bluse op, er det forhåbentlig med en stolt og glad børnehaveklassepige i huset, hvis største bekymring i livet er, om det er det, der står øverst på hendes ønskeseddel, der ligger under træet.

Glædelig jul!