Klumme i Århus Stiftstidende, fredag d. 21. december 2012
Om få dage er det jul, og i skrivende stund er vi hverken
helt eller halvt færdige med at købe gaver. På den måde er i år ikke forskellig
fra tidligere år, hvor min mand og jeg halser rundt i sidste øjeblik, og
forsøger at nå det hele. Og hvert år har jeg et ønske om at finde den perfekte
gave til ham. En der viser, hvor glad jeg er for ham. Men det ender næsten
altid med en klassisk feberredning – at han får en ny bluse. Til sammenligning får
jeg som regel, hvad der står øverst på min ønskeseddel, så jeg gør mig altid
umage med prioriteringen. Alt i alt meget lidt gennemtænkt og meget
småbørnsagtigt.
På trods af at i år ligner foregående år, er det i år noget andet
end juleaften og julegaver, der optager mig. Det er nemlig den tid på året,
hvor kommende skolebørn skal indskrives til børnehaveklasse. I 2013 er det børn
født i 2007, der trækker den nye, stive skoletaske på ryggen og storøjede indtager
klasseværelserne.
Vores ældste datter, Miriam, er en del af det nye kuld. Vi
har allerede været til intromøde på den lokale skole, hvor formålet var at
oplyse forældre til kommende børnehavebørn, om hvad det vil sige at have et
skolebarn. Nogle forældre var tydeligvis garvede og sad afslappede på de hårde
stole. Andre – herunder undertegnede og min mand – sad som på pinde, og kiggede
nervøst og nysgerrigt rundt på de andre forældre.
Lærerstaben var meget imødekommende, men lagde heller ikke
skjul på, at det er en ny og stor verden vores små poder skal begå sig i. Ordet
”kulturchok” blev nævnt flere gange under mødet. Og for et par uerfarne forældre
lød det næsten, som om vi var på vej til at sende hende i krig.
Måske er jeg også lidt ekstra bekymret, fordi Miriam er
efterårsbarn. Hun er født i slutningen af november, og er derfor kun fem år,
når skolen starter. Min største frygt er selvfølgelig det mest usandsynlige
scenarie. At min lille pige kommer i en klasse med ene syvårige, der alle har
ventet et år og som er lysår foran hende på både det sociale og det faglige
plan. Alle taler om, hvor vigtigt det er at få en god skolestart og hvem ønsker
noget andet for sit barn?
Det ville selvfølgelig være meget belejligt, hvis hun var
født tidligere på året, og dermed ville få flere måneder til at blive klar. Vi
kan selvfølgelig bede om, at hun får lov til at vente til næste år. Jeg tvivler
dog på, at det ville ændre ved noget. For når alt kommer til alt, vil det altid
være en helt ny verden, der åbner sig for hende. Og selvom det føles som om, vi
er alene med disse tanker, ved jeg, at der sidder mange andre forældre til
efterårsbørn i hele landet, og gør sig de præcis samme tanker.
Til næste år, når min mand pakker sin nye bluse op, er det
forhåbentlig med en stolt og glad børnehaveklassepige i huset, hvis største
bekymring i livet er, om det er det, der står øverst på hendes ønskeseddel, der
ligger under træet.
Glædelig jul!
Vores ældste fra 19. november startede skole i sommers. Og vi havde nøjagtig samme bekymringer. Jeg vil ikke sige at alderen ikke betyder noget, for hun er klart yngst. Men hun klarer det SÅ flot og det er jeg sikker på Miriam også gør.
SvarSletTror i virkeligheden den største omvæltning er hos forældrene :-).
Held og lykke og god jul. Jeg er også på bluse-holdet ;-).
Det er så dejligt at høre andres tanker - og ikke mindst erfaringer, men puha - det er lidt vildt at tænke på, at hun snart skal i skole med alt det der følger med at glæder og bekymringer. Blev din mand glad for blusen ;-) ?
SletGod jul til jer! Lyder meget spændende med skolestart! Jeg er lærer, og jeg vil berolige dig med, at det bestemt ikke nødvendigvis er de yngste der er mindst parat. Der er SÅ meget andet der spiller ind. Vær glad for at hun er en pige - det er - lige for at generalisere - oftere ved drengene, at man kan mærke det. Det er så der jeg er lidt nervøs, ved tanken om, at både Kongen og Krabaten er fra sidst i november...
SvarSletUh la la - ikke dårligt med en "insider" der kender til gamet. Vi er jo mega-rookies ud i den slags, og selvom vi jo kender hende bedst af alle, så ser vi hende ikke en stor del af døgnets timer, at ved derfor ikke hvordan hun vil klare sig, når det ikke kun er bedstevenner, hun er i blandt. Heldigvis siger hun selv: "Mor, når jeg skal i skole, så får jeg en helt masse nye venner".
SletOmkring dine egne to, så er man nok altid lidt nervøs på sine ungers vegne. Kender også vuggestuepædagoger, der overhovedet ikke syntes det var sjovt, at skulle sende deres egne børn afsted - også selvom de havde "trøstet" os andre og fortalt at de skam passede rigtig godt på de børn, de var pædagoger for :-D
Glædelig bag-jul. Jeg tror de fleste 1. gangs skole-forældre er i tvivl. Vi var også og drengen har fødselsdag i juni. Men tag børnehaven med på råd og prøv at lytte til jeres egen mave-fornemmelse. Så går det :-)
SvarSletÅh ja, den der mavefornemmelse... Den har det bare med at blive slået ud af kurs af og til ;-)
Slet