mandag den 31. december 2012

On the road to nytår

Det nærmer sig afslutningen på 2012. En mærkeligt år, hvis du spørger mig - og på en eller anden måde ikke et år, jeg kommer til at savne nævneværdigt. Lidt ligesom 2011.

Det bliver ikke den store årskavalkade i dag. Jeg her nemlig travlt med ikke at have travlt med noget. Vi skal holde nytår sammen med nogle venner og deres børn her i byen, maden står min kære svoger for og den smule alkohol, jeg gætter på, at vi kommer til at indtage har stået trygt og godt i deres skab i garagen siden sidste år. Så vildt lever vi nemlig i forstæderne.

Sidste nytår var med de samme mennesker. Det endte også med at være en fest uden tømmermænd, da Rosa ligesom syntes at hun var klar til at stå op kvart over midnat. Yai. Men selskabet var der ikke noget i vejen med.

I år er ungerne det større. Vi har ingen forventninger til at det skal ende med dans på bordene, eller at ungerne sover igennem. Så er vi da sikre på, at jeg ikke har fået skruet forventningerne alt for højt op, hva'? For sådan ender ingen af vores fester med at være i tiden. Måske kommer de aldrig igen, men det er sgu på en eller anden måde også ligemeget. Til gengæld har jeg købt nye strømpebukser (hva' ba'!), en rød læbestift (endnu mere hva' ba'!) og jeg har planer om både mascara, øjenskygge OG neglelak. Allerede dér er vi lysår foran sidste år, hvor jeg startede med at komme ud af døren med ét øje med mascara.

Måske skal vi også være glade, hvis vi kommer helskindede igennem aftenen uden at få en raket i øjet. Det blæser en halv pelikan udenfor, men baseret på et just overstået empirisk feltstudie af kundegruppen i en fyrværkerisalgsbod i nærheden, så har alle dem med y-kromosom valgt at ignorere dette for en enkelt dag. Måske regner de alle med at "det klarer nok op inden i aften". Min egen inklusive.

Jeg er slet ikke til nytårskrudt. Det er meget pænt at se på, men jeg bliver træt af det, hurtigere end du kan nå at sige "knaldperle". Vil egentlig helst se de på fjernsyn, hvor jeg kan slukke for lyden. Efter fem år med grædende, skrigende og hvinende børn er mine trommehinder sart som en barnenumse og jeg hader lyden af fyrværkeri vender vrangen ud på sig selv. Miriam elsker det til gengæld, så lur mig, om jeg ikke bliver nødt til at iføre mig et par skønne briller i aften og sige næh og uh og åh, mens jeg tøjler min trang til at kaste mig ned på jorden over mine unger, når lighteren får fyrværkeriet til at sige svuiiisssssh.

Jeg håber, at I alle få en dejlig aften. Og tak fordi I har fulgt med i 2012. Det er jeg fandeme glad for.

Jeg har et nytårsforsæt for 2013:
En mobil med et bedre kamera.

Og husk så lige, at det er når det første slag falder, at klokken er midnat og det er 2013.

7 kommentarer:

  1. Og tak fordi du har gjort det muligt at følge med. Rigtig godt nytår til dig og dine.
    Vi er hjemme. Mand, kone og ungerne. Vi har været på kirkegården og snart skal maden i ovnen og bordet dækkes. Stjernekasterne bliver aftenens højdepunkt for sure ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt nytår til jer. Håber at det var en dejlig aften. Lyder i hvert fald som en hyggelig dag/aften. Og man skal overhovedet ikke undervurdere stjernekastere :)

      Slet
  2. Kære rikke... Rigtig godt nytår... Tænk at for få år siden var vi i tvivl om, om vi ville få vires twinser og nu siddet jeg her og prøver at putte to drenge der siger godt nykår moar og mig ælsger dig moar... Fantastisk...
    Kg kristine

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kristine. Jeg tænker på meget ofte. Især her i julen, hvor tingene er blevet mærkbart nemmere herhjemme. Jeg håber virkelig at det var et forvarsel om mange gode tider i 2013. Vildt at dine drenge snart bliver tre...

      Slet
  3. Godt nytår Rikke. Mine drenge er også helt vilde med krudt - mens jeg er helt modsat... Så virkelig dejligt at holde nytår hos min bror, som også er helt tosset med at skyde af ;-)

    SvarSlet
  4. Hej Rikke - godt nytår. Fin blog du har :-) Vi ses til Kreadag /Christine

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...