onsdag den 9. januar 2013

Adjø 2012 - godt du aldrig kommer tilbage

Nå, I gik måske lige og troede, at jeg stadig havde tømmermænd efter nytårsløjerne, eftersom jeg først melder mig på banen i 2013 nu?

Det kan jeg så fortælle, at det på ingen måde er tilfældet. Nytårsaften var en virkelig hyggelig aften sammen med gode venner og deres børn. Vi spiste god mad og fik mikset drinks, der var så syrlige, at man ikke kunne smile uden at savle.

Ungerne nød at være sammen med deres bedste venner, og var alle puttet før midnat. Rosa følte dog trang til at gentage sidste års "succes", hvor hun vågnede lige efter midnat og ikke ville sove mere. I modsætning til sidste år, gav jeg op kl. 01 og tog hende med ned til os. Der sad hun så ligeså stille på mit skød, mens hun spiste en halv pose osterejer og fik lov til at tørre sine fingre af i min telefon.

Men da  der alligevel ikke var lagt op til vild dans på bordene, så var det faktisk en super aften. En perfekt afslutning på den perfekte juleferie (jeg kan stadig ikke få hænderne ned over, hvor fedt det er at vores børn nu er så store, at de kan lege sammen uden drabelige konflikter konstant. Hallelujah!)

Adjø 2012. Godt du aldrig kommer tilbage
På mange måder, må jeg indrømme, at jeg er meget lettet over at kalenderen nu skriver 2013 i stedet for 2012. Måske tænkte mayaernes guder på mig, da de troede at jorden skulle gå under i 2012. Deres guder skal vide, at jeg flere gange havde det som om, at det var den retning vi var på vej. Og selvom året måske ikke ligefrem falder i kategorien annus horribilis, men jeg må indrømme, at jeg flere gange havde lyst til at give den med spidsen af en møggreb.

Jeg er så glad og lettet over, at året fik en "lykkelig afslutning" med en god, lang ferie, hvor der var mere idyl en kaos herhjemme.

Kom nu 2013 - overrask mig
Om 2013 bliver et lykkens år kan jeg kun håbe på. Jeg ved i hvert fald at vi få to børnehavebørn, et skolebarn og forhåbentlig en hel masse ekstra kvadratmeter at boltre os på. Der skulle være basis for nok at skrive om.

Tak til alle jer, der læser med og tager jer tid til at kommentere undervejs. Det betyder alverden og giver mig lyst til at dele det hele med jer - også selvom der kan gå lang tid mellem et indlæg.

I bedste - "året der gik"- stil får I til slut:

2012 - Facebook versionen:
JanuarKære Doktor. Jeg tror jeg har fået "manflu". Udover de ildrøde øjne fra øjenbetændelsen og generel ubehag, er jeg nemlig ved at blive ynkelig. Tror du det er farligt? Mvh "Den Bekymrede"

Februar: Aner lys for enden af "Shit-hvor-er-det-hårdt-og-nogle-gange-uoverskueligt-at-have-tre-små-børn" tunnelen, når tre små piger har leget alene på værelset en halv time med nærmest konstant grinen. Det betyder også at sure-mor har været pakket væk i samme tidsrum. Hva'ba!

MartsHurra for bedsteforældre, der siger ja til at passe børnebørnene, når forældrene i august tager fire dage til England. Yai!

AprilClara og Rosa, nu uden polypper og med dræn. Tough cookies begge to. Det var kun faren der var ved at gå i brædderne.

MajSynes alle hjem burde have en 4-årig pige, der med med sin høje stemme jævnligt siger "Shit mand, det var jeg sej til" og konsekvent kalder sin underbukser for "underbåwser"

JuniDet fede ved at skulle se sine børn optræde i pisøsvejr er at ingen kan se mig stortude over hvor lækre jeg synes mine unger er. 

JuliVigtig lærdom til alle jer med små børn i huset. Dobbelt vigtig for jer med tvillinger.

AugustFlere huskeregler til alle os med små børn. Denne gang om mad. Især siger jeg noget klogt om, hvordan man kan få lov til at spise is i fred.

SeptemberRokketænder in da house!

OktoberKlogede mig forleden i Århus Stiftstidende om være fem i dobbeltsengen (på den absolut ikke-kinky måde

NovemberJeg kan ikke få nok af FB. Derfor nu også med egen side til bloggen. Please love me... Pleeeeaaase! (er tydeligvis ikke for stolt til at tigge) 

DecemberSygdom vs. Camp Chaos 3-0. Jeg vil mene, der er tale om hattrick.

Hvis du vil følge med i Camp Chaos på Facebook, kan du gøre det lige HER.


6 kommentarer:

  1. Åhhh, jeg eeeeelsker din blog, primært fordi du skriver super godt (jeg kan genkende en del af vores hverdag hos jer...), men ikke mindst fordi du gang på gang overbeviser mig om at der ér lys for enden af tunellen. Vi snuser til lyset herhjemme, engang i mellem, og oftere og oftere, men vi er ikke helt ude endnu. Der er lidt vej igen, men jeg glæder mig til at kunne sige - nu har jeg to tre årige, og en fem årig - om et år :)
    Rigtig godt - behageligt - dejligt - sjovt - livsbekræftende nytår (igen) til jer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh Sandra. Jeg er jo ikke så god til det der med ros. Får akut lyst til at bande og blive ironisk. Måske skulle jeg øve mig på det i 2013 - så må vi håbe, at der kommer noget at rose. Og selv tak fordi du deler med mig og er sød til at kommentere og komme med input. - og det der med Hinnerup og legeplads. Klart!

      Slet
  2. Det bliver noget af et skifte med de børn. Det er virkelig stort at få (sit første) skolebarn - jeg glæder mig til at høre mere om jeres møde med skoleverden ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det bliver vildt gør det ikke? Håber på at det bliver uden de store kvaler...

      Slet
  3. Godt nytår!
    Og tak for en underholdende års-opsummering!

    SvarSlet
  4. Tak! Jeg griner stadig over det med "Baconhjem"...

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...