onsdag den 23. januar 2013

Her går det skidt - send raske børn

Har været ude at løbe for første gang i flere måneder. Var ganske godt tilfreds med min bedrift - indtil hele kroppen pludselig begyndte at klø og øjnene hævede op, så jeg mindede mistænkeligt om Mikkel Kessler efter et nederlag (han har da tabt engang ikke?). Fik fat i en flinker vagtlæge, som desværre ikke mente, jeg var allergisk over for motion, men i stedet havde fået nældefeber forårsaget af løb i frostgrader.

Nå, men hvis du ikke lige kiggede forbi, for at få en anekdote om mit mislykkede motionsforsøg, og i stedet undrer dig over, hvorfor jeg skriver sådan nogle lange, ubrudte sætninger jeg er så herreringe til at få lagt nogle indlæg på min blog her i 2013, så kan jeg da underholde lidt med, at vi i dag har afholdt vores tolvte (ja, ikke fordi jeg er sådan en der tæller...) sygedag med vores børn. Jovist, flere af dagene har da været weekendage, men siden fredag i forrige uge har vi haft syge børn på samme tid og på skift alle dage. I begyndelsen var jeg meget overskudsagtig. Især da der var rå mængder af opkast involveret. Det er jo synd - også for os, hvis man ikke når at fange det, inden det lander i hovedet på en, når de - af medlidenhed - får lov til at sove i vores seng. Det overskud forsvandt sammen med opkast-på-tid. Da det gik over i feberklynk som vel egentlig har sin berettigelse... og jeg-vågner-1000-gange-om-natten-fordi-du-skal-hente-min-sut begyndte sure-løg-mor at indfinde sig en lille smule.

Hende kan jeg ikke så godt lide. Men aftalen herhjemme er, at det der hvæses ud mellem sammenbidte tænder i nattens mulm og mørke tæller ikke i slå-mig-selv-i-hovedet-for-der-opførte-jeg-mig-som-en-treårig-på-den-toårige-regnskabet. Men hånden hjertet. Hvis I vil torturere mig, så skal I bare klynke non-stop - og ellers bare vække mig for at få en sut en ti gange på en nat.

Er meget taknemmelig for en fleksibel arbejdsplads, hvor folk stadig hilser på mig, selvom jeg er hende, der kaster sig ind på kontoret og spilder kaffe hele vejen ned af gangen, når jeg i turbotempo forsøger både at nå det hele og at få noget flydende energi hældt på de svindende depoter. Vi får det til at hænge sammen med elastikker og hæfteklemmer og lange aftener i sofaen med hver vores hvæsende computer på skødet, mens vi løber i pendulfart mellem børneværelser og håber på, at et host ikke ender i opkast. Og at temperaturmåleren ikke igen viser noget med 8 eller 9.

Jeg er faktisk begyndt at opgive håbet om, at de nogensinde bliver sådan rigtig raske igen. Et hurtigt vue ned over mit arkiv afslører da også, at januar bare ikke lige er vores måned - sådan generelt... (2012/2011)

What to do?

Vi har altså haft dem. De der glade, raske børn. Give 'em back!



19 kommentarer:

  1. Åhr mand - det lyder ret hårdt at være jer lige nu. Sender god karma og virtuel desinfektion. Og en indtrængende bøn til foråret om at indfinde sig NU! Eller i det mindste bare til januar om at slutte. Har den måned efterhånden ikke varet for evigt?

    God bedring til alle i lejren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Og jo, januar er evighedsmåneden...

      Slet
  2. Det er februar lige om lidt - og februar er kort ;-)

    God bedring i lejren... vi har selv et styks sygt barn, som vi skiftes med bedsteforældrene om at passe (ja altså ikke om natten, der får vi hele fornøjelsen alene).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - og ja, februar er kort. Det skal man huske på. Og god bedring hos jer - ærgerligt at bedsterne ikke vil tage nætterne også :)

      Slet
  3. Mine har haft influenza/snot/hoste på skift. Den store ad 2 omgange. Magter ikke mere sygdom (og venter kun på selv at blive ramt - øv)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du får det ikke. Du er immum. Du er et spejl mod sygdom. Det skal du bare messe i et par dage, så virker det. Føler dog med dig. Ikke mere sygdom til folket!

      Slet
    2. Jeg fik det alligevel :-(

      Slet
  4. Åhhhh hvor jeg føler med dig - som du ved har vi også været der! Jeg sender lige bli' rask støv, syge børn (og mange af dem og på skift og.så.videre) er bare ikke sjovt! Jeg håber virkelig snart i er ude på den anden side - januar er næsten forbi, det er allerede blevet lysere, solen skinner, februar er kun 28 dage - og så er det marts, og foråret er på vej!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Forår... you speak such words of comfort... Håber I alle er raske!

      Slet
  5. Ej hvor træls - for nu at blive på din side af Storebælt. Må februar snart komme og tage raske børn og forår med sig. Åh forår!

    Og behold så venligst det der sygdoms-noget på jeres side af broen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Whut? Er Sjælland gået fri af pesten? Jeg krydser fingre for at vi har isoleret den herovre :)

      Slet
  6. Av. God bedrings-karma fra os til jer!

    SvarSlet
  7. Åh ja, syge børn... Det har vi også haft en del af og gud fader hvor er det træls. En nat kastede emil kaskader op i sin egen seng og kom ind til os, rune indfandt sig snart herefter for at kaste op i vores og et par timer sener kastede den store op, vel at mærke oppe fra sin hems, hvorefter hun ramte det meste af sit barbie og lego friends..... Skøøøøønt. For pokker hvor er man træt efter sådan en omgang....
    Vi vil have sol og sommer nuuuuuu
    Kh kristine

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne ikke være mere enig! Jeg orker ikke en runde mere. Æv med bræk fra hems... ikke lige indtørret opkast man har lyst til at finde senere. Pas på jer selv - tre år coming up!

      Slet
  8. Lider med dig. Og god bedring med rollings. Men SLEMMEST er dog når både faren og moren er syge med influenza PÅ SAMME TID! Åååhhh havde den oplevelse mellem jul og nytår. Fuldstændig håbløs situation siger jeg dig. For HVEM har så overskuddet til børnene? Som var raske og friske og krævede en eller anden lillebitte form for action....

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er evig ret. Det er op af bakke. Især surt at være syg sammen med en der har mandeinfluenza. Godt det gik mod levesiden for jer begge :) Og lad os så lige sige, at det var sidste gang, det skete for jer!

      Slet
  9. I know, how you feel. Som du ved. Her har vi én rask og én syg. Bizart nok er vuggestuebarnet det raske (og institutionsvillige...). God bedring for fanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo faktisk lidt sygt i sig selv at synes, det er rart, at der er andre, der lider med en selv. Men det føles sært trygt at vide, at der er nogen lige på den anden side af Oddervej, som også kæmper en ulig kamp mod sygdom.

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...