lørdag den 26. januar 2013

Kan du blive hjemme i dag?

Klumme i Århus Stiftstidende fredag d. 25. januar 2013


Vores tre børn har været syge på skift den seneste uge. Det startede med at Rosa, den ene af vores toårige tvillinger, kastede op non-stop natten til lørdag. Søndag var hun frisk igen, men natten til mandag var det Clara, der overtog depechen med at kaste op, og dermed holdt både sig selv og sine bekymrede forældre vågne natten lang.

Ugen startede derfor med det evige spørgsmål blandt udearbejdende forældre med syge børn: Kan du blive hjemme i dag?

Vi har desværre ikke nogle bedsteforældre i nærheden, der kan træde til med kort varsel, når børnebørnene igen-igen skal holdes hjemme fra institution pga. influenza, børnesår øjenbetændelse og andre dårligdomme. Med tre små børn i huset, forsøger vi derfor jævnligt at få ”hvem-arbejder-hvem-bliver-hjemme-kabalen” til at gå op, i løbet af årets mørkeste måneder.

Mandag tilbød jeg frivilligt at blive hjemme, da jeg nærmest ikke havde lukket et øje de foregående nætter, af frygt for ikke at høre, når der blev kastet op. Min mand sørgede for at aflevere vores to raske børn og tog på arbejde.

Op af dagen fik Clara det markant bedre, og jeg tillod mig at dagdrømme om raske børn, skrumpende vasketøjsbjerge og arbejde, der blev lavet. Jeg skulle have vidst bedre end at ånde lettet op.

Natten til tirsdag kom vores femårige datter, Miriam, nemlig ind i vores seng. Glohed med feber og en mave, der helst ville vende vrangen ud på sig selv. Efter endnu en nat uden sammenhængende søvn sammenlignede min mand og jeg arbejdskalendere på samme måde, som man engang spillede bilkort: ”Det her kundemøde trumfer din interne møde med arbejdsgruppen!”

Det var min mand, der smed trumfen med kundemødet tirsdag, så jeg erkendte ”nederlaget” og meddelte min arbejdsplads tingenes tilstand.

Onsdag morgen var Miriam stadig syg. Jeg behøvede slet ikke tage kalenderen frem. Min mand blev hjemme, hvilket han også gjorde uden martyrium torsdag.

Da vækkeuret ringede fredag morgen var det lille menneske stadig bleg som et lagen og varm som en bageovn. Det samme var Clara – igen. Blege var vi også, da det stod klart, at der ingen vej var udenom. En af os måtte blive hjemme.

Men hvem? Når begge forældre allerede har trukket lange veksler på ”barnets første sygedag” og forstående chefer, så begynder opgaven med at jonglere syge børn og voksende mængder af uløste arbejdsopgaver, at virke som en gordisk knude, hvor feberredninger synes at være eneste mulighed. Hvor vi først på ugen løste vi udfordringerne med ”hvem der havde de vigtigste møder” var der fredag nærmest tale om ren og skær panik. Så voksne som vi er udskød vi selvfølgelig beslutningen til vi var meget tæt på afgang og eneste mulighed var at forsøge sig med sten-saks-papir, for at afgøre, hvem der blev hjemme.

Jeg er sikker på, at spørgsmålet ”Kan du blive hjemme i dag?” bliver stillet i rigtig mange børnefamilier i tiden, hvor influenzaen hærger Østjylland. Personligt håber jeg, at vi snart har redet stormen af, og kan gå foråret i møde med børn, hvis røde kinder skyldes leg og ikke sygdom.

Rigtig god weekend!

15 kommentarer:

  1. Åh barsel, jeg elsker dig <3

    Men her bliver det vist heller ikke et problem hvem der bliver hjemme når den tid kommer. Det er jo ikke ligefrem fordi der er mødepligt på det der studie (og Manden har desuden fri hver anden uge)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må få nogle flere børn, så jeg kan komme på barsel igen. Det er nemlig dejligt. Eller er det lidt ligesom at tisse i bukserne, når man allerede har tre?

      Slet
  2. Du har fuldstændig ret med at det er en svær kabale! Og når man så er enlig forsørger, så er det ekstra ekstra ekstra svært!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha - undskyld. "Word" - er vist bare en forkortelse af slangudtrykket "word up". Jeg brugte det i betydningen: "Fuldstændig enig". Det kunne jeg selvfølgelig også bare have skrevet i stedet for at være sådan lidt anglofil. Eller måske hellere "bøjer mig i støvet for enlige forsøgere med børn" :)

      Slet
  3. Så godt og relevant indlæg. Jeg husker det, som var det i går, at vi begge herhjemme havde to fuldtidsjob, og der blev spillet bilkort-agtige spil om, hvem der havde den vigtigste dag på job. Suk, mand. Kryds lige fingre for, at det her selvstændig-hejs kan bære, ikke - for så frygter jeg ikke de der sygedage helt så meget. Men januar må godt stoppe alligevel og blive erstattet af noget sol og varme. Nu.

    Har i øvrigt totalt tyvstjålet idéen med dine instapics ovre i siden af bloggen. Tak for inspiration :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske skulle man bare kaste sig ud i det der selvstændighedsværk... selvom jeg tænker, at det måske også kunne blive lidt svært med syge børn og kundemøder?

      Instapics er så fine. Jeg har selv nuppet ideen fra et andet sted i blogland, jeg desværre ikke længere husker :)

      Slet
  4. Hold da op, det må ikke være nemt, når der er tre børn inde i billedet! Måske jeg alligevel skal tage en alvorlig snak med mine klappende æggestokke...

    Men ja, det er som om, at det moderne arbejdsliv ikke hænger helt sammen med børnefamilielivet i dag. Især når sygdommen slår sin nævennyttige klo lige ned i idyllen. Personligt kunne jeg godt blive tilhænger af en eller anden form for bofællesskab, hvor der altid lige var en voksen hjemme til at passe børnene. Eller gå ind for senioromsorgsdage til bedsteforældre, så de kan komme ridende på den hvide Peugeot og hjælpe til ved barns 5. sygedag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej. Camp Chaos vil helst ikke være virtuel prævention. Hjælper det noget, hvis jeg siger, at de er raske nu og som følge helt utroligt søde. Faktisk vammeltsøde, som kun forældre kan synes deres børn kan være?

      I øvrigt helt utrolig god idé med senioromsorgsdage - også selvom de ikke altid vil bruge dem på at passe børnebørn :)

      Slet
  5. He he ... og så er der ikke engang noget at grine ad! Håber at I fik jer en god omgang "håndværkerrøv" og syngende landmandsbarn til mgp i går - hyggeligt at hilse på dig i går til bikertræf.
    Emilie

    SvarSlet
    Svar
    1. HeJ! Det var SÅ hyggeligt i går. Jeg er helt høj på det stadigvæk og kastede mig over den ene halvdel af det fastelavnskostume jeg ikke kom ret langt med i går, fordi jeg ikke kan snakke og lave noget der kræver samarbejde af flere hjerneceller samtidig. Nu mangler jeg kun overdelen. I'm on fire! Og der var mega-meget håndværkerrøv herhjemme. Den burde have vundet. Man skal tydeligvis ikke overlade den slags vigtige afstemninger til børn.

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...