søndag den 3. februar 2013

Hold snitterne fra lakridserne

En af ulemperne ved ikke at få blogget i en hel uge, når man lever sådan et action-packed forstadsliv (so not true) som jeg, er at der er helt utrolig mange ting, jeg er bagud at få blogget omkring. Ikke at jeg bilder mig ind, at der ligefrem sidder nogle og holder vejret efter mine indlæg, men når der endelig sker noget, der er sådan lidt udover det sædvanlige, så ville det egentlig være rart at skrive lidt om det.

Fx at jeg har været græsenke i seks dage. S.E.K.S dage som alenemor. Godt nok en alenemor af slagsen, der straks pakkede børn og udstyr nok til fjorten dage i en sibirisk ødemark og kørte hjem til sine forældre i weekenden. Og da hun tog hjem, gik der ikke længe, før kavaleriet kom ridende for at sikre husfreden heroppe - og jage nullermænd på flugt og sørge for at vi igen var fri for at sparke os frem pga. måneders ophobet legetøj.

Jeg kunne også skrive om, at vi i øjeblikket kører rundt i en rigtig fin lille og sikkert meget miljøvenlig by-bil, med plads til 1,5 voksen og tre autostole. Ikke fordi vi selv har valgt det, men fordi vores ellers så fine familieslæde, fik en extreme makeover onsdag eftermiddag, da jeg var nede for at hente pigerne i institutionen. Fem minutters besøg i Fakta og jeg kom ud til det her:

I kan lige smide et smadret bagrude med i puljen
for det fulde omfang af skaderne.

Resultat: tre smadrede ruder, en mistet arbejdscomputer, min taske og en iPhone. Det eneste "gode" i det her er, at jeg var meget tæt på også at miste min pung. Den eneste grund til at jeg stadig har den er, fordi jeg i sidste øjeblik besluttede mig for at handle ind inden jeg hentede pigerne. Alene af den årsag at vi skulle noget senere og jeg ikke troede vi kunne nå det.

Jeg var vildt rystet. Det var gået så stærkt og der var vidner til det. Forinden havde fjolserne været så smarte at gå ind i den Fakta der ligger lige ved siden af og spørge efter toilettet. Alle tyve ved åbenbart at det bare er så træls at være tissetrængende, når man lige skal lave et hurtigt tyveri. En af de ansatte var fulgt efter dem ud på lageret, hvor de havde forsøgt at rode i tingene på lageret. Derfor ved de også at der ligger noget på overvågningen. Om det giver noget, er svært at vide - og det ændrer jo ikke på, at på trods af forsikringer, så er det jo ikke omkostningsløst at gøre brug af den. For ikke at nævne, for helt utroligt svært det er at huske, samtlige datoer for erhvervelse af diverse makeupartikler, som er pist verswunden. For ja, det skal man for at få erstattet det. Og ja, I gemmer selvfølgelig alle kvitteringer fra Matas, når I køber en ny mascara - især, hvis den er til en gave...

På trods af det hele, er jeg meget taknemmlig over alle de kram og meget lidt besserwisser-agtige tilkendegivelser jeg har fået efterfølgende fra vores omgangskreds herude. Mange er ligesom jeg rystede over, at det skete ved højlys dag på en parkeringsplads i peakhour for indkøb af snoller til når ungerne er puttet aftensmad og afhentning af poder i de to institutioner der ligger lige hvor det skete.
Bliver fandeme helt harm, når jeg tænker på det. Tænk sig, hvis der lige var kommet et par børn ud af instutionen, som kun ligger få meter fra, hvor det skete og så sådan en omgang.

Det var alt rigeligt, at et par af dem så mig med ellevetaller og løbende mascara fordi logistikken i en mistet telefon, en mand, der var på skiferie, en bil der havde fået ufrivillig aircon i minusgrader og tre børn der på en eller anden måde skulle hjem med en mor, der var rædselsslagen for at de havde planer om at bryde ind herhjemme, alt andet lige var lidt mere end jeg kunne overskue.

Heldigvis var der flere, der kunne hjælpe om aftenen. Clara og Rosa forstod godt, der var noget på færde, men opførte sig eksemplarisk. Især da de fandt ud af at der var fri adgang til slik, is og tyggegummi, mens jeg forsøgte at få styr på spærring af telefon og ændringer af passwords (ja, jeg er så en af de dumme, der ikke havde kode på sin telefon...).

Miriam var meget beørt af det og spurgte en del ind til, hvorfor de havde gjort det. Og om de kom hjem til os også. Vi fik en god snak om det, og hun var ikke bange - mere nysgerrig. Og besluttede sig for, at hun måske godt kunne tænke sig at være politibetjent, når hun blev stor.

At mine ting var væk fyldte mindre. Til gengæld holdt hun på et tidspunkt en længere pause i sin strøm af spørgsmål, hvorefter hun lagde hovedet på skrå mens hun med tilbageholdt vejr og spurgte:

Mor, har de også været dernede, hvor lakridserne ligger?Har de også stjålet lakridserne!?

Heldigvis havde de ikke nået at åbne derned, for så havde vi nok været en kvart pose saltlakridser fattigere.

Nok om den bil.

Jeg håber, snart at kunne fortælle om det fine, fine blogtræf, som jeg var til i går. Hvor jeg tydeligvis havde sneget mig med som det tynde øl blandt 50 überkreative bloggere. Det var seje Laralil (tjek lige nogle af de vilde, hjemmelavede gaver hun har fået for sin indsats), der havde stået for arrangementet og jeg er virkelig taknemmelig for at have fået lov til at være med - på trods af at jeg ikke nåede nogen til sokkeholderne. Det var så fint at have mødt så mange søde, sjove mennesker på én gang.

Og nu står den på pakning af taske til et døgn væk fra familien. Desværre ikke på wellness, men på et seminar med arbejde. Men igen. En nat uden afbrydelser og uden bleer der skal skiftes. Det kan kun blive godt.

Vi ses på den anden side.

11 kommentarer:

  1. Arh for fanden. Lige lovligt actionpacked forstadsliv alligevel. I øvrigt er det SÅ meget sejere at håndtere seks dage som alenemor (også med bedsteforældredrys) end alskens udspring og sejlads.

    SvarSlet
  2. Nooooooo, nejnejnej, får det altså helt dårligt over sådan en omgang!! Og så lige midt på dagen (som du jo også er inde på, men det er da bare sådan noget, man slet ikke ser komme, efter 5 min i Fakta! Chok!). Griner lidt af fjolserne, der først lige er inde og spørge efter et toilet - alle forbrydere er skræmmende, men de falder lidt ned på uhygge-skalaen, når man ved IQ'en er tilsvarende lav ^.^
    Anyway, håber du er kommet dig over chokket, og at det går i orden med forsikringerne!
    Og så må du da lige flashe leo-bukserne, var det ikke dig?! ;-)
    Kh. Trine

    SvarSlet
  3. Årh for /&¤£${@@£€/&¤#!!!!! Det hr vi også prøvet engang - kom hjem sent søndag aften efter en forlænget weekend, og mandag morgen kom gartneren (der holdt de grønne områder for boligforeningen) op og bankede på, og sagde der var noget med vores bil....

    Tilføj at den var klodset op på fliser og manglede alle 4 hjul!

    Ja, man bliver bare SÅ rystet, og vred, og harm, for HVA FAEN LIGNER DET! Komplet respektløst på den værst tænkelige måde! Håber I er kommet nogenlunde ovenpå igen, og manden er kommet hjem.

    SvarSlet
  4. Æv, hvor må det ikke være sjovt at opleve sit privatliv blive invaderet så brutalt. Selvom deres pandelapper ganske givet er underudviklede, så kan jeg godt forestille, hvor utryg du må have følt dig. Men godt at du, børnene og lakridserne klarede skærene, og at der også har været tid til blog-hygge siden sidst:)

    SvarSlet
  5. Ej for filan hvor noget møg..... De tyve bliver mere og mere hensynsløse. Desværre kan man ikke have noget i fred- heller i bilen ! Jeg oplevede for ikke så længe siden, at de havde smadret min bagrude for at nuppe pusletasken... haha det fik de ikke meget ud af. Men besværet med værksted osv osv. Det er så træls. Min oplevelse er desværre, at politiet trods videoovervågning og flere tilfælde på mit arbejde ikke her ressoucer til at kigge på de optagelser.... I dit tilfælde var det jo både telefon, nøgler osv..... Det er jo mere øv end en pokkers pusletaske. Godt du havde en dejlig dag med dine blogvenner...
    P.s jeg kigger dagligt herinde og håber du har skrevet lidt. Elsker at læse dine skriverier, som på mange måder minder om puslespillet ved os :-)

    SvarSlet
  6. Ej, hvor træls! Så meget skade på 5 min - og for så lidt. Men godt, at I da har en lille "øko-bil" bil også ;-) Bedste tanker herfra - hyggeligt at møde dig i lørdags /Christine*

    SvarSlet
  7. Jamen jøsses altså da. Det er vildt at se bilen selv om du fortalte modet i lørdags. Sådan nogle tumper-Det er simpelthen så umådelig frækt og hensynsløst-Nøej jeg håber at de bliver nuppet!!
    Men godt at I har det ok og at lakridserne blev reddet;-)

    Nå, noget helt andet: Det var virkelig hyggeligt at møde dig i lørdags. Det skal bestemt gentages -Sønt når man bare klikker godt med folk fra første færd;-)
    Jeg ser også frem til at se Mårslet Hausfrau Outfittet, når syningerne er på plads;-)
    Kh Jonna

    SvarSlet
  8. Hmm, IPad-ordbogen legeR med...
    Modet = om det
    Sønt = skønt

    SvarSlet
  9. Fuck mand, jeg var også blevet rystet! Og pisse gal! Og stortudende! Og - og... Og så lige oveni 6 dage som alenemor. Der må være meget godt i vente til dig nu efter den omgang:)

    SvarSlet
  10. Jeg har sagt det på IG, men siger det lige igen. RØVHULLER!

    Og jeg sidder altså tit på det yderste af stolen og venter på nyt fra CC. Så er det sagt.

    SvarSlet
  11. Hvor ser det bare vanvittigt ubehageligt ud! Idioter, er de! Så er det måske alligevel godt, at jeg er så sløv til at låse bilen...altså godt nok når den holder indkørslen, men alligevel...

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...