mandag den 18. februar 2013

Store tanker i Camp Chaos del. 2 (den hvor vi leger at penge hænger på træerne)

Vi er igen igen i gang med de helt store overvejelser omkring vores fremtidige blogsituation. Den korte version er at vi gerne vil have noget mere plads til at rode på. Et ekstra børneværelse, badeværelse, mere stue og gerne et gæsteværelse. Newsflash - dem går der ikke ret mange af på millionen på her lidt uden for Danmarks anden største by.

Helt konkret er i ude i tankespindet om sælge/ikke-sælge. Altså sådan noget med at lure lidt online på de huse, der trods alt er til salg herude, der måske kunne være noget for os, og så kigge på de skitser vi har fået lavet af en mulig tilbygning til huset.

Vores hus er en gammel ligustervilla fra 70'erne. På ingen måde særlig charmerende fra fronten, men vi elsker det indvendigt. Ork ja, der er tusind ting vi gerne vil lave om. Men der hører også en skøn opvokset have til, som vi - OK mest Kasper - har lagt mange, mange timer i at få til at se ud som om det "bare er en have, der passer sig selv".

Problemet med at bygge til er, at hvis vi gør det er der mange, som i virkelig mange - kompromiser, der skal indgås ifht. drømme og økonomi. Lad os bare sige, at drømmene godt kan blive i nattens mørke timer, for der bliver ikke råd til en gennemgribende renovering af huset.

I øjeblikket har vi fået en mægler til at kigge på huset for at komme med et bud på deres vurdering af husets værdi. Jeg har det lidt sådan, at jeg nok bedst kunne tænke mig, at bygge til. Jeg ved godt, at jeg sikket kommer til at fortryde det mange gange undervejs, ligesom de mange andre, der har gjort det før os. Men når vi taler med nogle, der har været igennem noget lignende, og de nævner ting som "ja, vi var tæt på at blive skilt flere gange undervejs" og "vi gør det ALDRIG igen. ALDRIG!", så bliver jeg momentan vil-døv. Jeg registrerer hvad de siger, men indvendigt lyder det bare "lalalalalala" imens de taler om det.

For selvom jeg skal være økonomisk og realistisk, så kan jeg ikke lade være med at drømme bare en lille-bitte smule... fx om at jeg i køkkenet kan få bare en lillebitte smule af denne type smukke håndmalede fliser:

Inspiration er fundet lige HER.

Og hvis jeg pludselig vandt en ordentlig gevinst i Lotto, så ville jeg måske flytte lave en specialordre hos Made A Mano på nogle af deres usandsynligt smukke fliser:

Et lille udpluk fra Made A Manos smukke og farvestrålende univers.
Se meget mere lige HER og på Pinterest
I det hele taget vil jeg gerne have en kombination af rå elementer og masser af farver ind i det vi måske bygger til. Rå betongulv i alrummet med træ og farver til at bløde det hele op. For fa'en, det kunne være så fedt. Ærgerligt at økonomi overhovedet spiller ind.

Nå, kender du til at andre steder, jeg kan finde smukke fliser, som ikke ruinerer os, så sig endelig til. Jeg mangler også tips til gode boligblogs, så hvis du kan anbefale, så modtager jeg med kyshånd.

14 kommentarer:

  1. Du må bare lave en made a mano-opsparring, sådan en har jeg (næsten), til når jeg engang får et mere permanent sted at bo.

    Jeg kender kun det her flisested http://www.mosaikhjornet.dk/ kan være at det er lidt inspiration.

    *fru F

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænkte selvfølgelig på dig, da jeg skrev indlægget. Jeg håbede på, at jeg kunne finde en frænde i dig, når det kom til farvede fliser :) Og tak for tippet med fliserne - priserne er lidt mere overkommelige med min nuværende (manglende) opsparing.

      Slet
  2. Jeg har overvejet om det mon kan betale sig at købe en ferie til Made A Mano-land, og så tage en kuffertfuld med hjem selv... Gad vide hvad det ville koste...
    Jeg kender godt den der situation. Vi har den jo med by/land. Nu har vi besluttet, at location er det vigtigste. Så vi bliver her i byen lidt endnu, finder en lejlighed tætter på jorden og sparer op til et hus i en nær forstad. Et måske lidt mindre hus end den oprindelige idé. Og måske et et hus, hvor der skal laves lidt flere ting..
    Kan du ikke fortælle lidt mere konkret om, hvad det er for nogle dilemma vi er ude i?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil gerne med på den ferie - Ditte nedenunder mener, at vi skal tage til Brasilien - hvad siger du til det?
      Location er jo også det vigtigste i alle sammenhænge siger de kloge - og vel især den man selv sætter mest pris på.
      Jeg vil gerne fortælle mere om dilemmaet - god idé til indlæg, men jeg advarer på forhånd, det kommer til at handle en hel del om noget så kedeligt og begrænsende som økonomi og fornuft.

      Slet
  3. Du kan få billige fliser i et hav af farver på vores lokale marked i Sorocaba...... Det er bare en skam, at containeren er pakket :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Typisk mig at være alt for sent ude. Vi skal måske til Spanien i sommerferien... måske kunne man være heldig at finde noget inspiration der. Håber I er landet godt i det kolde nord!

      Slet
  4. Jeg kender godt den der "lalalala". Jeg ville nemlig heller ikke høre på, hvor hårdt det er at renovere et gammelt hus, og at det er helt umuligt, når man har små børn. Men hør lige her alle Kloge-Åger: vi har nu været i gang i tre år. Da vi startede havde vi et barn på 1½ og siden er der kommet et mere til. Huset er ikke færdigt endnu. Men det er vi heller ikke. Vi bliver sammen og vi bliver her ... også selvom vi selvfølgelig vinder den store Lotto-gevinst på lørdag. Så det må altså ikke være tanken om bøvl og besvær, der bremser jeres drøm.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det er lige præcis den slags opmuntrende ord jeg har brug for. Ved godt at jeg burde tænke alle scenarier igennem - og det gør jeg egentlig også, men jeg kan bare så godt lide vores gamle 70'er hus (og orker ikke rigtig pakke fem år, tre børn og to voksne ned i flyttekasser...) og især vores have, så tanken om en tilbygning er stadig tillokkende.

      Slet
  5. Ellers er det jo bare at kaste dig ud i et gør-det-selv-krea-projekt med fliser? Evt. kan pigerne også lave en hver? Så bliver det da personligt :-)

    Vi købte drømmehuset med maaaaaassser af plads i 2009, og har så ikke haft råd til no-ge-t-som-helst andet siden. Mest fordi vi er stavnsbundet til Danske Bank og deres gribbementalitet. Så - vi har da en liste med ting, der skal laves (fx må der være grænser for "naturlig ventilation" i det 100 år gamle hus...), og i massevis af ingen-penge, men vi flytter altså ingen steder. Nixen. Her skal vi bo! Og så er det altså os, der vinder i lotto på lørdag, siger jeg bare...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du er fuld af gode idéer hva'! Min svigerinde er faktisk under uddannelse som keramiker, så hun kunne måske lave noget, hvis vi vil have det ekstra personligt. Ungerne... nahhh.

      Drømmehus - det lyder godt nok lækkert. Naturlig ventilation not so much, men hey! et indelukket klima skulle være virkelig dårligt for helbreddet ;-)

      Hvis I andre vinder i lotte på lørdag, så venter jeg til ugen efter med at spille. Jeg kunne godt bruge lidt slanter... Bare et par millioner eller syv.

      Slet
  6. Jeg kender folk der har købt fliser gennem den Blå Avis. (og egentlig også en masse andre ting) ;-)
    Men typisk er sælgere, folk som fik købt forkert/skal skilles - og derfor ikke har fået brugt det osv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da et superbrugbart råd. Jeg bruger fra dba til rigtig mange ting. Har fx lige købt en ubrugt Magimix juicepresser til lidt under halv pris. Har absolut ingen kvaler over at skulle opkøbe lækre fliser fra folk der skal skilles :D

      Slet
  7. Kender overhovedet ingen boligblogs og kan slet ikke anbefale at læse bo bedre, hvis ikke du har en million (som jeg jo kan forstå du ikke har) MEN er tilgengæld vildt interesseret i at følge med i hvad du finder ud af, for totalt efteraberagtigt kunne jeg også godt se nogle af de der fliser i mit køkken - og sådan et har vi lige fået af min moar (TAK!)...
    :-) Emilie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Emilie. Jeg skal nok holde dig opdateret, hvis jeg nogensinde bliver klogere - eller vinder en masse penge, så jeg kan få et helt hjem "made a mano" :D Totalt sød mor du i øvrigt har der!

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...