Kasper og jeg har et meget fint arrangement i weekenderne med at vi skiftes til at stå
Her til morgen fik jeg lov til at sove til 6.40, før jeg kunne høre Rosa slå en trille op i sin seng, mens hun i mange forskellige tonelejer kaldte på "moar". Clara lå klinet op af mig i vores seng, og var faldet i søvn igen efter at have prikket mig lidt i øjnene og bedt om at "komme ind i stuen" omkring kl. 6. Fik hende heldigvis overtalt til at sove lidt længere, da vi først var i seng kl. halv to i nat, efter et besøg af et hold gode venner til masser af lækker lammeryg og gode vine i glasset.
Det bedste ved weekendmorgener er at der er tid til at samles om morgenmaden. Normalt sidder jeg ned sammen med pigerne og spiser med dem i hverdagene, mens Kasper gør eftermiddagsmadpakkerne klar. Det er faktisk sjældent at vi spiser det samme mange dage i træk. I et par uger spiste vi rigtig mange æg, andre gange står den på boller eller oldschool havregryn med rosiner og mælk. Men variation er temaet hos os, derfor blev jeg også ovenud glad, da der tikkede en mail ind fra Lahme Kommunikation om de måtte sende mig en kasse med morgenmadsprodukter fra Urtekram.
Tænkte mig om i ca. et nanosekund og svarede noget, der kunne have været "hell yeah!", for jeg elsker Urtekram og vil i modsætning til mange andre ting, jeg bliver tilbudt gerne være med til at udbrede kendskabet til deres produkter.
Få dage senere kom en noget krumbøjet postdame med en kæmpe kasse, som indeholdt alle disse lækre sager:
Lækre sager til alle smagsløg |
Men hvis jeg havde hænderne over hovedet pga. indholdet i kassen, så skulle I have set Miriam og Rosa, som var hjemme, da de var småsyge. Kassen var nemlig fyldt med en masse små dimser ala Playmais og alle ved jo, at det oftest er indpakningen, som børn drages af - og her var ingen undtagelse.
![]() |
Miriam pakker ud, Rosa har fundet et transportmiddel til dimserne |
For når man har et badekar kan de da komme deri (og her vil jeg ikke komme nærmere ind på, hvor mega klamt det blev, da Rosa hældte noget vand ned i dem...) |
En ny slags carmencurler? |
Jeg har brugt den på Skyr sammen med Quinoa-flakes (som var med i kassen), hvor den smager virkelig godt. Men det bedste jeg har brugt den til har været til at glasere kød. Det smager syndig godt, når man rammer den rette balance mellem sød og salt. Det får sit eget indlæg, men jeg kan fortælle at det kommer til at handle om "flæsk på pind" og en give away.
Hav en rigtig god søndag!
Kig fx forbi Urtekrams økoblog, hvor en række madskribenter sender inspiration ud i cyberspace.
Hvor ser det bare lækkert ud! Hvorfor sender de ikke sådan en kasse til mig?!? ;-)
SvarSlet