Klumme i Århus Stiftstidende fredag d. 5. april 2013
Vi har de sidste mange måneder slæbt os en pukkel til, når
våde flyverdragter, sko og vanter fra tre små børn, skulle slæbes frem og
tilbage mellem hjem og institution. Selv vores børn, der ellers er de evige
optimister, når der kommer til sne, er ved at have fået nok af at kælke og spise
sne. Vores ældste datter, Miriam på fem, spurgte med vantro i stemmen: ”Åh nej
mor, holder det aldrig op?”, da vinteren gjorde et bidende comeback i midten af
marts.
Selv hungrer jeg efter at lyset, farverne, varmen og duftene
vender tilbage. Ud med sne og kulde, og ind med trængsel i havecentrene og på
cykelstierne. Mest af alt glæder jeg mig til at se vores have gå fra braklagt og
brun til frodig og farverig.
Før jeg blev husejer, rystede jeg opgivende på hovedet af
venner og familie med have. Tænk sig frivilligt at bruge timevis på at rode i
jord. Og det virkede som om, det eneste de gjorde var, at bekymre sig om
mængden af mos i deres græsplæner og højden på hækken ind til naboen.
Det første år vi boede i vores hus, var min begejstring for
haven også til at overse. Det var dejligt at sidde derude med sin kaffe, men
den kunne være groet til om ørerne på mig, og jeg havde ikke løftet et øjenbryn.
Jeg nød bare, at jeg kunne gå fra stuen og ud på terrassen sammen med vores ældste
datter, Miriam, der dengang kun var et halvt år.
Anderledes var det med min mand, der brugte hele sommeren på
at fjerne en gammel havedam og på at fælde træer og genstridige buske med
indædt beslutsomhed. Han brugte flere uger i en episk kamp med særligt én busk,
og dens gigantiske rod. Op kom den til sidst, han lignede en storvildtjæger,
der havde nedlagt sin første elefant.
Der gik et par år inden jeg fik øjnene op for vores have. Det
skete samtidig med, at vi fik et stort drivhus og anlagde et par højbede. I
drivhuset kunne man i løbet af de første forårsmåneder opsnappe varmen fra
solstrålerne, og i løbet af sommeren kom der en frodighed af en anden verden.
Nu tror du måske, at vi nu kun taler om mos og højden på
hækken. Næppe. Der er på ingen måde tale om en prydhave. Nærmere sådan et
”børnevenligt morads”. Men det er på samme måde som mange kvinders udseende.
Der er gået mange penge og timer med at få den til at se ud, som om den bare
”passer sig selv”. Egentlig kan man også sige, at haver er omtrent ligeså krævende som småbørn. Slapper
du af, for at se, om den kan passe sig selv et kort øjeblik, kan du være sikker
på, at der er sket ting, du gerne ville have været foruden.
I virkeligheden betyder det ikke så meget. De fleste jeg
kender – både dem med og uden egen have, opfører sig som økologiske køer, der
lukkes på græs efter en lang vinter, når foråret først har bidt sig fast med
løftet om sommer.
Når I læser denne klumme, håber jeg derfor, at Frøken Tø har
indledt et lidenskabeligt forhold til Kong Vinter, så krokus, vintergækker og
tulipaner igen myldrer op af jorden og temperaturmåleren har sneget sig et godt
stykke over frysepunktet.
Med håbet om varmegrader til alle, rigtig god weekend!
Ja ja ja! Kom nuuuuu forår!
SvarSletHerhjemme jo babyboblen nød vi at solen viste sig de første dage i sidste uge, men så kom der regn.
Jeg hepper med på hot lidenskab mellem Frøken Tø og Kong Vinter:-)
Jeg er ved at gå ud af mit gode skind af utålmodighed i min venten på Frøken Tø. For jeg må tilstå, at jeg er blevet bidt af en gal havemand - og ingen er mere forundret over det end mig selv. Jeg er skuffet på grænsende til det urimelige over, at vi nok ikke får sat det nyindkøbte drivhus op i år (noget med en masse jord, der skal flyttes først, og der hvor det ska flyttes hen, skal der lige gøres plads, så det er en tretrinsraket vi slet ikke har tid til oveni Projekt Køkken, Projekt Nye Vinduer og Projekt Slap Af Med Kaffe og Børn i Haven) og er derfor gået i gang med at grave terrassen op som substitut. Ikke helt det samme, men alligevel tilfredsstillende. Ligesom det også var fedt at plante brombær forleden. Som sikkert allerede er døde pga vejret. Suk. Men sjovt er det, og jeg forstår SÅ godt din begejstring!
SvarSlet