onsdag den 22. maj 2013

Mig? Nej, jeg kan stoppe hvilken dag det skal være...


Den anden dag skrev jeg om at være barn af speltsegmentet, og om at jeg ville prøve at tage livtag med min sukkerafhængighed.

Ligesom min mor, kan jeg virkelig godt lide gode råvarer, men på ét punkt ligner jeg hende på ingen måde. Sukkerafhængigheden. Den har hun nemlig ikke. Ikke at hun ikke kan lide et stykke godt chokolade eller et stykke kage, for hvem kan ikke det, men jeg har vist kun set hende spise et par labre laver i ny og næ. Mig - jeg spiser hele posen og snapper efter hænder, der kommer i nærheden.

Da jeg var teenager fik min mor mig af et par omgange overtalt til at afholde mig fra slik i et helt år, med undtagelse af min fødselsdag og juleaften for hvad, der vel svarer til peanuts i dag. Men stædig, pligtopfyldende og gak gak, som jeg er holdt jeg det.

Gid det også var tilfældet i dag. Jeg kan nemlig næsten ikke få sukker nok. Og jeg her overhovedet ikke kræsen, hvor det kommer fra. Så uanset hvor helse-else, jeg nok i virkeligheden er og køber en ikke uvæsentlig del af vores indkøb økologisk, så kan jeg bare ikke få e-numre nok. Jo mere farvestrålende det er, jo større sandsynlighed for at jeg køber det. Det er ikke bare dumt, der er direkte åndsvagt. For jeg smager næsten ikke på det. Kaster det bare i gabet, tygger i et par gange og så er fingrene allerede på vej videre ned i posen efter næste fix. 

Jeg er da bestemt heller ikke bleg for at lege med e-numre, når det kommer til kage, for selvom rødbedesaft er fantastisk til at lave lyserød glasur med, så kan det desværre ikke farve nok til en regnbuekage til en fem-års-fødselsdag.

Min unger får også langt mere sødt, end jeg fik derhjemme. De får ikke Guldkorn og den slags, men de lider ingen nød på sugar-rush-siden. Det har desværre den lidt uheldige sidegevinst at de hurtigt bliver skide sure, fordi deres blodsukker hopper op og ned. Så selvom de bliver så glade, når de får slikket, så går der ti minutter og så vil de have mere - og bliver sure, når de ikke må få det.

Jeg er ikke parat til at give helt slip på alt det søde, og jeg leder konstant efter mit næste fix, som ikke indeholder kunstige sødestoffer, men som heller ikke kun er et æble. Jeg elsker fx medjool-dadler, som man kan købe i de fleste helsekost-butikker (fx HER) og også i flere dagligvarebutikker. Det er ikke dem i kasse, som kan være så bløde og hvinende søde, at selv en sukkerjunkie får nok. Medjool-dadler er en mellemting mellem tørrede "jule-dadler" og "dem-i-kassen", som man kan få ved grøntsagshandlere. Store, bløde og lækre. 

Men tørret frugt kan faktisk nogle gange været lidt for sødt, så jeg prøver gerne alternativer. En af de blogs, jeg følger fast er Madbanditten, som skrives af Jane Faerber, der udover at være passioneret LCHF-tilhænger også er tvillingemor. Jeg har ikke tænkt mig at gå all-in som hende, men jeg synes hun formidler sit materiale på en dejlig, afslappende måde. Der er plads til både fejltrin og fredage med bobler, hvilket gør hende langt mere interessant end portrætteringen af det perfekte liv. Og dertil kommer at hun ofte kommer med nogle gode alternativer til e-numrene, som jeg har så svært ved at give op. Se fx HER. Især er jeg ret vild med denne "wanna-be Snickers", som godt nok kræver at du kan lide peanutbutter og meget mørk chokolade, men hvis det er tilfældet, så uh la la.

Nok om sukker for nu. Hvis du har det ligesom jeg, så er du sikkert allerede på vej mod dit hemmelige lager for bare at tage et lille-bitte stykke vingummi/chokolade/karamel/indsæt-noget-med-sukker-her...

Den og flere HER



5 kommentarer:

  1. Det kan du - sagtens, det handler ligesom med så meget andet om træning og en vis portion stædighed ;) jeg kører nu på tredje uge nul sukker, og har haft de vildeste abstinenser i denne uge... Det har været så slemt jeg snusede til mandens slik- men jeg holder ud og hænger i, og har det rigtig godt og er ik længere så plaget af er svingende blodsukker det er ren win win! Held og lykke med projekter :)

    SvarSlet
  2. Hver gang jeg skal sukker-aftrappe (ja, for jeg holder ikke på nul - på et eller andet tidspunkt, så går det galt - igen) så får jeg så meget hovedpine og ubehag, at det faktisk hjælper mig til at holde det. For kan jo mærke, hvad det gør ved min krop.
    Men gider ikke leve livet helt uden, så reglen er, at jeg ikke må spise noget i hverdagene. Fredag og lørdag kan jeg så give den gas. Passer dog på med mængden, bla. ved at øse op i små skåle og så nøjes med det.
    Ellers er det bare 'nej tak' når jeg er ude (for det meste). Jeg har f.eks. kun spist 1 is i år. Og nydt den. (mine unger har spist mange flere, skal lige siges).

    SvarSlet
  3. Åh, jeg er osse med på den galaj... prøver og prøver med lækre low carb opskrifter og ostehumpler til mellemmåltid for at holde blodsukkeret stabilt, men bare en enkelt dag alene hjemme med (små)syg skrump i trodsalderen

    SvarSlet
  4. ...er jeg hoppet direkte i trøstespiser-sukker-klubben igen. Suk. Mind mig lige om hvorfor vi fik børn..?

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...