lørdag den 31. august 2013

Tegn på liv - i en ny virkelighed


Klumme i Århus Stiftstidende, fredag d. 30. august 2013

I dag altså i går starter Aarhus Festuge, og får den næste uge byen til at sitre og summe af liv, når folk fra nær og fjern gæster byen for at få et skud kultur. I år har folkene bag festugen valgt temaet ”Tegn på liv – i en ny virkelighed”.
Så vidt jeg kan forstå på festugens hjemmeside, er deres ønske, at sætte gang i tanker om, hvordan man lever livet i en tid, hvor verden forandrer sig.  Det er lidt pinligt at indrømme, men for en, der de sidste seks år har brugt mere tid på at høre Åh Abe-cd’er og holde sig orienteret om de bedste tilbud på bleer, end på at gå til kulturarrangementer, er det en kende højtflyvende.
Ikke desto mindre passer titlen som barnefod i gummistøvle på vores situation herhjemme. Vores ældste datter bliver seks om få måneder og er lige startet i børnehaveklasse. For hende (og os) er skolen på alle måder en helt ny virkelighed, der åbner sig, med andre muligheder, forventninger og udfordringer.
Vores tvillingepiger på tre år er startet i børnehave, og har hen over sommeren smidt bleen, afleveret sutten og er stoppet med middagsluren. For dem er det også en helt ny verden, der åbner sig, når man ikke er afhængig af andre på sammen måde – og heller ikke er de mindste længere.
For os forældre, er det også en helt ny verden. Jovel, den nye situation gør ikke noget ved Mount Vasketøj, nullermændene eller de logistiske udfordringer i at være en familie på fem. Men efter flere år at have levet et liv dikteret af små børns spise- og sovetider, så aner vi tegn på nyt familieliv.  Et liv, som både indeholder alle glæder og udfordringer ved at være forældre, men som også har væsentlige elementer af personlig frihed i sig.
I weekenden installerede vi derfor en barnepige hos vores piger, og tog selv til fest uden kvababbelser over, at efterlade hende med tre aktive piger hjemme i ”Camp Chaos”. Pigerne var ovenud tilfredse – og det var vi også.
Det er ikke, fordi vi ikke har været i byen uden pigerne før. Forskellen fra tidligere er blot, at de ikke længere er så afhængige af os, hverken mens vi er væk eller morgenen efter.
De står stadig op før havens fugle overhovedet tænker på at pippe, men hvor vi i lang tid har været nødt til at underholde, skifte ble, tørre havregryn op eller forhindre slagsmål over den samme LEGO-klods, så er morgenerne langt mere afslappende nu. Fx kunne jeg i weekenden sove videre, mens min mand installerede pigerne med dyner og rosinpakker i den ene sofa foran fjernsynet. Den anden indtog han og fik et ekstra hvil, inden dagen rigtig gik i gang.
For et år siden havde jeg lyst til at vinke med den midterste finger, når velmenende folk sagde ”bare vent, om et års tid er alting nemmere”. Dengang brugte vi så mange kræfter på at få hverdagskabalen til at gå op, at en tidshorisont på et år var sært abstrakt.

Ikke fordi alt går op i en højere enhed nu, men jeg kan mere end skimte et familieliv, der i langt højere grad dækker både fælles og individuelle behov. Og med den viden i baghovedet kan jeg endnu en weekend bevæge mig væk hjemmefra og ud i festugen.

God festuge! 


2 kommentarer:

  1. Det synes jeg altså er et dejligt indlæg.
    Godt nok er Magnus kun/allerede 5 måneder, men lige ku føles det "good to know" at han (og søskende;)) om 6-8 år også kan være mere selvkørende. Og det er nu rart at vide at tiden med bleer, hjælp-til-alt har en god ende og at nyt dukker op (incl mere søvn;-))
    Klem Jonna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de pæne ord! Er især glad for at du ikke føler trang til at råbe BAH HUMBUG af mig. Vildt at M allerede er fem måneder nu. Lige om lidt starter han jo i skole ;-)

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...