Nå, så blinkede jeg lige med øjnene og der var igen gået tre
uger siden sidste indlæg. Tidligere har jeg brugt rigtig meget tid på at
irritere mig over, at jeg ikke fik skrevet nok blogindlæg, men som følge af et
ret turbulent forår, hvor jeg hele tiden følte, at jeg måtte vælge fra fordi jeg lavede for mange
aftaler – så har jeg dette efterår besluttet mig for at holde aftalerne på et
minimum for bedre at kunne vælge til.
Det er langt nemmere sagt end gjort, for på en eller anden måde fylder kalenderen sig
bare op af sig selv med arbejde, pigernes fritidsaktiviteter,
forældrerådsmøder, venindehygge, familiebesøg osv. osv. Så i stedet
øver jeg mig på at mærke efter og kun sige ja til mere, når jeg ved at der også
er overskud til min familie bagefter.
Noget af det, jeg prøver at vælge til er at komme i gang med
at træne igen efter en alt, alt for lang pause. Lad mig bare sige, at det ikke er mig der har slidt på
maskinerne i FitnessWorld de seneste mange måneder. Men jeg prøver at
oppe mig lidt. Da jeg er 100% gearmotiveret ,
har jeg tilladt mig at købe et par nye træningssko fra Nike og her glemmer
jeg behændigt, at jeg faktisk havde et par fine, som det er lykkes mig at smide
væk en af de få gange, jeg har været i mit center.
![]() |
Fine, farverige og forholdsvist billige Nike træningssko, købt på Zalando.dk |
Men altså at komme i gang med træning har ét formål for mig:
at kunne skrue mig ned i en stram nederdel eller kjole uden dominerende
dansehåndtag eller alt for flad bagdel. Jeg synes det er svært at få tid
til at købe tøj i det daglige. Er på ingen måde hende, der liiiiige shopper tøj
til mig sammen med tre velopdragne piger, der synes det bedste er at vente på mor i prøverummet. Bare tanken får mig til at ryste lidt
på hænderne.
Jeg ved ikke hvor længe det her træningstrip holder.
Håber at jeg snart ser nogle resultater, så jeg kan se at indsatsen batter.
Måske skulle jeg sætte et ambitiøst mål og stille en ordentlig pris i udsigte… OK-
før jeg kan retfærdiggøre at købe en kjole til 1.595 kr. så skal jeg seriøst
stramme op… Wish me luck.
Den kjole der, den er bare SÅ flot! Dine sneaks også, i øvrigt. Flot, at du overhovedet kommer ned i fitnesscenteret - det sker ikke her. Bilder mig selv ind, at det er fordi, vi kun har et totalt skummelt træningscenter her i byen, så jeg skal helt til nabobyen for at træne. Og det kan jeg jo ikke nå til hverdag. Vel ... ?!
SvarSletHov - undskyld det sene svar. Og jeg kunne ikke være mere enig omkring den kjole. Må hellere se at få gjort noget ved vægten, så jeg kan skrue mig ned i den... I øvrigt behøver du jo slet ikke træne ved siden af al den løb du udsætter dig selv for :)
Slet