fredag den 4. oktober 2013

Permanent farvel til sutteånde om morgenen


Har jeg egentlig fået skrevet at Clara og Rosa er blefrie, suttefrie og middagslursfrie hen over sommeren? Hva' bah! Så har vi officielt ikke helt små børn længere.

Her har man gået og sukket efter den dag, hvor de var så store. Og så en sensommer dag var det overstået. Nærmest fra den ene dag til den anden.

Hvor blestoppet var længe ventet, så skulle jeg selv lige tage tilløb til at sige slut med sut. Ikke fordi de skulle forblive mine små babyer (med en højde på over 104 cm pr. barn, så er det ligesom længe passé), men fordi det ofte kunne give dem lidt ro i en lang dag. Slog de sig kunne sutten hjælpe til at de glemte lidt om skrammen. Og til sengetid gjorde sutten altid udslaget og fungerede som en knock-out pille.

Clara meddelte en lørdag morgen i august, at nu måtte julemanden godt få sutterne. Rosa delte ikke lige samme optimisme og var tavs som en østers. Men med en rulle tape, noget gavebånd og lovning om en tur i en legetøjsbutik, så var hun lidt mere interesseret.

Så to breve til julemanden, resten af sutterne på snor og så ned til et suttetræ på stien ved Carl Blochs Gade. Det var så hyggeligt, og de var så stolte bagefter (selvom det nok ikke helt var gået op for dem, hvad følgevirkningerne var).
Sutter klar til julemand og suttetræ.

Jeg elsker det her billede.
De var så stolte af deres suttesnore,
før de kom på træet sammen med alle de andre.

Jeg må indrømme, at jeg havde forventet det helt store drama. Men det udeblev fuldstændig. Som I fuldstændig. Første aften spurgte de efter den begge to. Rosa semi-græd i ca. ti minutter og så var det slut. Dagen efter lagde de sig bare til at sove...

Det er sjovt, ligesom jeg tror, at jeg kender dem, og deres reaktionsmønstre, så overrasker de mig igen og igen. På den absolut positive måde.

Udover suttestop, så er det helt igennem fedt, den frihed, der ikke at skulle planlægge alt omkring sovetider og potentielle bleskift. Jow jow, man skal altid havde et par ekstra underbåwser (som det hedder på ååårhusiansk) med i tasken og vi ser helt utroligt mange personaletoiletter i de butikker vi handler i, men det er stadig uendeligt meget nemmere. Så nemt at vi faktisk drister os til at tro, at vi måske kan begynde at introducere - det for os stort set ikke eksisterende begreb - spontanitet igen...


Uh la la.







10 kommentarer:

  1. Ihhh, hvor er de blevet store! Og hvor har de været seje med at sige farvel til sutterne. Jeg frygter den dag Villum skal af med sutten, men det gjorde jeg også med Johannes og det gik så godt.

    Hvordan går det med den manglende middagslur? Kan de holde sig helt til sengetid eller har I rykket deres sengetid lidt frem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt forstå, at du frygter suttestoppet. Jeg havde det på samme måde - begge gange. Miriam ville slet ikke have sut de første otte uger af sit liv. Det var virkelig hårdt, for så var det kun amning, der kunne trøste. Var ved at gå af mit gode skind. Da hun endelig tog sutten lovede jeg mig selv, at jeg ville tage alle kampe uden et kny, når hun skulle af med den, fordi det var så stor en hjælp. Og trods bekymringer gik det også nemt.
      Omkring sengetid, så kan de holde sig de fleste dage, men de er dødtrætte og går som regel ud om et lys. Den anden dag faldt Clara i søvn midt i aftensmaden :)

      Slet
  2. Sjovt nok gik det lige så nemt for Rune og Emil. Sutten røg i postkassen og julemanden kvitterede med en gave i postkassen en uge efter. Bleerne kom helt af sig selv. Skønt!!! Så skal i måske snart til at overveje et sæt til;)? Hehe... Ikke her ihvertfald... Det er dejligt at det er blevet nemmere.
    Kh kristine

    SvarSlet
    Svar
    1. Høhø. Du er virkelig sjov hva'? Jeg tror vi har bidraget det vi skal til befolkningstilvæksten herhjemme. Til gengæld synes jeg også endelig, endelig, endelig, at det er begyndt at blive lidt nemmere herhjemme. Store unger vi har os nu :)

      Slet
    2. Og i øvrigt flot med sutterne. Blev de ikke overraskede over gaven? Herhjemme satte julemanden gaverne på trappetrinnet, bankede på og løb væk. Det talte vi meget om.

      Slet
  3. Hvor er de seje altså. Jeg sidder her og får helt ondt i maven over, at vi også skal sige farvel til Sveskens sut. Hun elsker den højere end noget andet, og de gange vi har taget tilløb til nedskæringer, er hun gået i gang med at bide negle og har ellers været i konstant klynkehumør, bare ved tanken om at der potentielt bliver indskrænkede sutterettigheder

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er seje. I det hele taget har de det med at overraske sådan nogle børn :) Håber også det går rigtig nemt hos jer med suttestop. Hvornår skal det være?

      Slet
  4. Jeg kender det alt for godt! En sut kan give så meget trøst, og jeg er af den holdning, at børn skal have deres sut til de, som dine, næsten selv er klar til at overgive sig. Desværre tog en anden valget for mig, da Rasmus skulle af med sutten, men det er så en længere historie, som nok ikke egner sig her ;)

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...