lørdag den 26. oktober 2013

Vinterekvipering og det jeg skal blive rig på.

Jeg er i gang med projekt "vinterekvipering pigerne". Det er sådan et projekt, der føles som om, nogen har stukket en slamsuger ned i vores bankkonto og krænget drejeskiven op på fuld styrke.

Det er ikke fordi de alle får nyt tøj, hver vinter. Og med Miriam i huset, kan Clara og Rosa også arve noget af hendes tøj. Udfordringen er blot, at de vokser med lysets hast - og er sådan nogle der kommer hjem med nye huller på bukserne, hver dag.

Jeg støvsuger altid Trendsales, Dba, Reshopper og lokale Facebook-sider først, for at se, om der er noget, der er nogle, der sælger vinterovertøj brugt til rimelige penge. På den måde skaffede jeg en ubrugt Didriksons flyverdragt til Clara til 650 kr, hvilket jeg synes er et fund til de penge. Jeg købte en ny af samme mærke til Miriam sidste år, og er meget imponeret over kvaliteten. Årene før har hun haft nogle fra LEGO, da vi har haft en pusher, der kunne hjælpe os med billige dragter. Men hun sled dem i stykker på rumpen, og selvom jeg forsøgte mig med lapper, så holdt det ikke. Didriksons er ekstra forstærkede på bagdelen og knæene, hvilket er godt tænkt. De fås i forskellige modeller. Fælles for dem er at der er mulighed for at forlænge arme og ben, hvis den bliver lidt for lille. Smart.

Clara i sin nye dragt fra Didriksons. Modellen hedder "Sutton"
- og er på tilbud hos Lekmer, dog i en anden farve

I virkeligheden behøver ingen at mine børn få tøj med farver på. De hele får nemlig farven "mudderfarvet" efter få timer.

Jeg tænker i det hele taget, at hvis, jeg skulle opfinde noget, der ville blive en kæmpesællert, så skulle det være mudder- og snotafvisende tøj. Eller en lille chip, man kunne lægge i en sko, så den var til at finde igen, når den for-gud-ved-hvilken-gang er blevet væk i børnehaven (og ja, Claras lækre hjemmesko fra Living Kitzbühel, det er dig jeg tænker på).

Faktisk må jeg hellere komme i gang med opfindelse, for lige om lidt står der tre gange vinterstøvler på budgettet. Og uldundertøj. Så hvis nogen af jer, sælger sidstnævnte i str. 110 og 122/128 til billige penge, så må I meget gerne kontakte mig.

Indlægget er (desværre) ikke sponsoreret, selvom det kunne ligne at det var med alt det product placement. 

9 kommentarer:

  1. Vi bruger også de der flyverdragter, synes også det er helt fantastisk at de kan forlænges med sæsonen.

    SvarSlet
  2. Hej Rikke. Vi halverede udgiften ved at gå i Kivkly i år efter både støvler og dragter. Friends får gode testkarakterer netop for holdbarhed. Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Rosa har fået en brugt flyverdragt fra Friends som er købt brugt af en veninde for en slik. Den er lidt "tyk" i det, men hun er glad, så nu må den holde så længe den kan :)

      Slet
  3. Det lyder virkelig smart ! Jeg tror jeg er nødt til at kigge nærmere på de flyverdragter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Gør det. Det er altså en lækker dragt. Har set, at den er blevet anbefalet til skovbørnehavebørn, da den holder dem godt varme.

      Slet
  4. Eventyrsport har lige - måske stadig - tilbud på alt didrikson! Fik en ny til 699! Købte faktisk også til næste år - ej ok jeg købte en for stor i første omgang....

    SvarSlet
    Svar
    1. Damn, det var billigt! Tak for supergodt tip. Jeg har faktisk lige købt et sæt foret regntøj fra Didriksons til Clara, som jeg er meget spændt på. Skal vist også lige forbi termoland for at se om der er uldtøj til the kids :)

      Slet
  5. Tjek evt termoland.dk for uld undertøj - mener det er ok billigt?

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...