søndag den 3. november 2013

Blandt politimænd, gartnere, papegøjer og dyrlæger in spe

Jeg griner ofte af mine børn i tiden. Faktisk lidt mere end jeg skælder ud, og det betyder vel, at det hele er ved at blive lidt nemmere.

Jeg griner også med dem, for de er i det hele taget ret sjove, med alle deres små personlighedsquirks og opfattelser af verden omkring dem gennem ord.

Miriam er jo startet i skole. Det er et kæmpe hit, og selvom verden er noget større, så er alle vores bekymringer gjort til skamme om hvorvidt hun var moden nok. At hun har fået en fantastisk børnehaveklasselærer, der formår både at udfordre og sætte rammer, passer lige til hende og gør os trygge. Skoledagene starter med morgensang efterfulgt af morgengymnastik alle dage før selve skoledagen starter.

Det er stadig fagre nye verden for os forældre. For ja, vi har selv gået i folkeskole, men altså - uanset at jeg mener de har regnet totalt forkert, så er det faktisk 30 år siden jeg startede i folkeskole. 30 år... Det er jo gak gak. Og noget må da være sket siden jeg fik min første overdimensionerede skoletaske på ryggen og startede i 0.A.

Noget af det som hendes klasselærer har forsøgt at indprente i de små videbegærlige mennesker er, at de ikke behøver at have så travlt med, hvad klassekammeraterne gør, som de ikke burde gøre. Har de lidt for travlt, beder hun dem om at de skal "passe deres eget jordbærbed". Lige da hun var startet dernede skulle alle passe deres eget jordbærbed herhjemme. Helt utroligt sjove forældre som vi er, drillede vi hende med, at vi jo ikke havde jordbær i haven. Det skal jeg hilse at sige ikke faldt i god jord. Kan godt se, at det bliver op af bakke for hende, når hun bliver teenager og vi rigtigt folder os ud.

Så er det jo heldigt for hende at hun har to små søstre, suger hendes ord til sig som små lærenemme papegøjer. Nu har hun også sat barren højt, siden de var helt små, og hun agerede talepædagog for dem. Så når hun siger, at de skal passe deres eget jordbærbed, så lytter de selvfølgelig og føler samme trang til at gengive hendes kloge ord.

At man så kun er tre og ikke altid kan holde styr på alle frugter og grøntsager er mindre vigtigt. Derfor er det ikke ualmindeligt også at høre varianten "pas din egen rødbede" herhjemme.

Jordbær, rødbede. Who cares, det er åbenbart vigtigt at man passer godt på dem.

Man skal faktisk også passe lidt på med at gå i klinch med en lille politimand gartner. En dag hvor bødeblokken havde været oppe af lommen på hende mange gange, kunne jeg ikke dy mig for at sige: Jamen Skat, du skal vist være politimand, når du bliver voksen? 

Hun kiggede bare arrigt på mig og svarede med en stemme, der var lige dele vred og grådkvalt:

NEJ MOR! Du ved godt jeg vil være dyrlæge!!!

OK. I rest my case. Selv jeg ved, når jeg skal stoppe op med ironien og de sjove bemærkninger. Men det virker til at hun kan vælge blandt flere karrierer, når det kommer så vidt.

6 kommentarer:

  1. Ha ha, elsker at jordbærbed blev til rødbedebed ;-)

    Min søn taler ikke helt så meget endnu, og når han gør er det fx. fordi han er flad af grin over en prut..

    Nu har jeg gemt din blog så jeg får læst den. Er jo mest på Instagram, men bloglæsning er så hyggeligt ! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød Therese :) Og prutter holder vist aldrig helt op med at være sjove - uanset, hvor stor man er. Det er også derfor, det er fedt at få børn, så kan man grine lidt af dem sammen.

      Slet
  2. Åh ja, det er herligt. Så sent som igår aftes sagde jeg lige til Mikkel at jeg GLÆÆÆDER mig til Magnus når snakkealderen og kommer med egne små verdenssyn og kommentarer ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå, det er da også noget af det sødeste at høre verden beskrevet gennem et lille menneskes mund. Kunne forestille mig, at der også er rigtig meget lyd i ham nu ;-)

      Slet
  3. Elsker den med rødbeden. Den vil jeg tage til mig og INGEN vil fatte en meter af hvad jeg siger....

    Å hvor jeg savner den tid med alle de små daglige guldkorn. Der er altså længere imellem når ens yngste går i skole. Til gengæld får man så meget andet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha Marina, ja det skal du gøre. Jeg er faktisk lidt dårlig til at få dem alle skrevet ned. Måske skulle jeg bare en lap papir og en IKEA-blyant på mig konstant, så jeg lige kan grifle dem ned, når de forlader deres speedsnakkende munde :)
      PS! I øvrigt elsker jeg din blog og alle dine fine påfund.

      Slet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...