Jeg har altid haft et anstrengt forhold til madpakker, og
efter vores ældste datter er startet i børnehaveklasse, er mit forhold til dem ikke
blevet varmere. To madpakker hver dag til hende, en til hver af tvillingerne og
en til mig selv. Fem madpakker, der hver og en føles som langsom tortur at
tilberede.
Jeg tager hatten af for dem, der orker at lave andet end to
halve med leverpostej og smide et par grønsagsstænger, en pakke rosin og en
ostehaps med. Hvor jeg en sjælden gang kan svinge mig op til at sætte et par peberfrugter
og cocktailpølser på en tandstik eller pakke en gulerodsstav ind i madpapir, så
den ligner en karamel, så giver japanerne den fuld skrue. I Japan har de nemlig
en tradition for at lave meget kunstfærdige madpakker, de såkaldte ”bentos”,
hvor maden tilberedes i madkassen så den fx ligner små pandaer og bamser. Prøv
bare at google ordene ”Japan bento” og se, hvilke lækre billeder, der dukker
op.
I Japan er det vist primært hjemmegående mødre, der står for
disse overdådige madpakker. Med min madpakke-aversion in mente, tænker jeg, at
det må være lidt utilfredsstillende, at have brugt al den tid på en madpakke, hvis
den efterfølgende fortæres på få minutter eller ender i skraldespanden, fordi
barnet den pågældende dag, kun skulle have en ært for at blive mæt. Men
samtidig er det fascinerende, for æstetikken må uden tvivl betyde noget for
barnets lyst til at spise maden.
Vores tvillinger går i en børnehave, med en madordning, hvor
frokostmåltidet bliver tilberedt i institutionen. Maden er overvejende
økologisk og der tilstræbes variation i menuen, så der er lidt for alle
smagsløg. Om eftermiddagen skal de selv have en lille madpakke med, til at
holde batterierne opladet inden de skal hjem til ulvetime og forældrenes potentielle
fantasiforladthed udi aftensmad.
I institutionen spiser mine unger Shrek-suppe (spinatsuppe), lakselasagne og sammenkogte retter
uanset mængden af synlige grønsager. Jeg var ved at tabe kæben af overraskelse,
da de en dag bad om bulgursalat og en anden gang spinatsauce for det laver
køkkendamen og ”det smager bare rigtig godt mor”.
Men der er ikke noget at sige til det. I modsætning til mine
flade madpakker bliver sanserne pirret af alle duftene, mens maden laves både i
køkkenet og over bål. Børnene hjælper til med at skrælle gulerødder, og de får
lov til selv at hælde op, når maden er serveret. Der er bordskik, og de skal
smage på maden. De behøver ikke spise det hele, men udgangspunktet er, at de
kan få en smagsprøve eller en stor
portion. Efter en smagsprøve er det i orden at få rugbrød, hvis de vil det.
Det kan næppe overraske nogen, at jeg er meget begejstret
over denne madordning, og at jeg drømmer om at bo et sted, hvor der er en
tilsvarende madordning i skolen. Ikke kun fordi jeg er træt af madpakkerne, men
også fordi jeg tror på, at det sociale element i et sundt, fælles måltid kan
være med til at forme sunde madvaner fremover og ikke mindst sikre sundhed og trivsel
i skolerne.
Omkostningerne ved at servere mad i skolerne er høje og
sandsynligheden for at dette indføres i alle århusianske folkeskoler nok lig
sandsynligheden for, at jeg kommer til at elske madpakkerne.
Godt at det snart er weekend, og at jeg kan glemme alt om
madpakker i et par dage.
God weekend!
Sådan var det også i mine ungers institution. Elskede det. Og var så klar til at smøre virkelig varierede og gode madpakker til ungerne. Men det eneste de vil have med, er flade klapper 'for det er hurtigst at spise'... så står man der med alle sine talenter :-)
SvarSletJamies school dinners viser jo at det ikke behøver være uoverskueligt dyrt med madordning i skolerne. Selvfølgelig koster det, men man får jo langt mere for pengene end bare mad.
SvarSletDu kan i øvrigt følge en masse madpakke-lavere på instagram
Crazy med de der Bento(s)...!!! de må have for meget tid.
SvarSletMine drenge har madordning i børnehaven, så jeg slipper for madpakker 2 års tid endnu og knuselsker det.
Madmor laver god varieret øko mad, ungerne hjælper og laver mad til hinanden på bålet osv. Bonussen er at de lærer virkelig meget af det..
OMG... Så du den benzo forklædt som controllere til PlayStation;-) Crazy;;-)
SvarSletJeg er også vild med madordning. Og jeg fatter ikke, at der er så mange kommuner, hvor de ikke har det. Kan du ikke også bage en ordentlig spandfuld mini-pizzaer ind i mellem. det er da ok lækkert, og let at smide i en madpakke. Plus at der kan skjules masser af grøntsager i saucen.
SvarSlet