"Moar!
Jeg skal have Nissen med hjem i weekenden!" lød det jublende fra min treårige
datter, Clara, da jeg hentede hende fredag eftermiddag i børnehaven. Øjeblikket
efter stod hendes tvillingesøster, Rosa, der også og viftede mig om næsen med
en nisse og kunne næsten ikke være i sin egen krop af begejstring over dette
lykketræf.
Mine
tvillingepiger havde begge været så heldige at få børnehavens drillenisser med
hjem i weekenden. Udadtil delte jeg deres begejstring, fordi de var så åbenlyst
glade, men indeni var jeg ved at gå i panik ved tanken om de nissestreger, som
vi nu skulle finde på, mens nisserne var på besøg hos os. Med nisserne
følger nemlig en lille bog, hvor de beskriver deres gerninger under besøget. Når børnene igen har nissen med i børnehaven,
har de samling hver dag, hvor der bliver læst op fra bogen om nissens
oplevelser.
Det
er en rigtig sød og sjov tradition, som alle børnene ser frem til i
julemåneden. At få en nisse med hjem booster lige ens placering i det sociale
hierarki for en dag. Og når man kun er tre, og det kun er vuggestuebørnene, der
rangerer lavere, så er det ikke noget at kimse ad.
Men
sød og sjov tradition til trods, så er det en tradition, der skal gøres plads
til i et allerede tætpakket december-program. At man aldrig ved, hvornår den
kommer på besøg, er bare en del af drillenissens repertoire. Et repertoire, der
ofte indebærer natlige udskejelser med husets øvrige legetøj, avispapir i sko,
støvler og ærmegab, flormelis med små fodspor i på køkkengulvet for ikke at
glemme evergreenen: at farve mælken i køleskabet blå.
Det
første jeg plejer at gøre, når pigerne har fået nissen med hjem, er lige at
skimme, hvad den har oplevet hos sine foregående besøg. Jo senere på måneden
man får den, desto større er risikoen for, at man skal igennem en del
detaljerede epistler om, hvilke opfindesomme nissedrillerier, den har
praktiseret. Hvis man desuden er ”uheldig” at komme lige efter besøg, der både
er dokumenteret med tegninger og billeder, så kan man ligesom godt regne ud, at
det nok ikke går med et par sætninger om, at nissen havde været træt, og derfor
at havde stillet sig tilfreds med at spille iPad efter børnehave, drak et stort glas vin til aftensmaden og sov igennem hele natten.
Jeg
overvejede et kort øjeblik at køre det tunge nisseskyts frem, for lige at hæve
barren endnu en tak, men besluttede mig i sidste øjeblik for, at vælge en mere
forældresolidarisk stil. Nisserne spiste derfor hverken risengrød til aften
eller farvede mælken. Pigerne fik lov til at sove med dem, og om morgenen
snuppede jeg dem uset og satte dem med lidt nissejulepynt om en skål med
krummerne fra de brunkager, jeg havde fortæret aftenen før. Et voila!
Synes
faktisk det var meget smart og lavpraktisk fundet på, og pigerne var meget
overraskede over, at nisserne var kravlet ud af sengene og selv havde fundet
småkagerne, man ellers ikke må spise af uden mor og fars tilladelse.
Selvom
jeg hvert år stresser lidt ved tanken om at skulle agere drillenisse, så
indrømmer jeg også hver år nyder deres barnlige glæde over mine beskedne
påfund. Den slags glæde smitter nemlig bigtime og jeg får næsten selv lyst til
at tro på drillenisser. Så hvis du finder stavefejl i dette indlæg, er det
garanteret en sætternisse, der har været på spil.
![]() |
Billedet der ikke fandt vej til nissebogen. Er lidt i tvivl om Nisseper måske har haft snablen i nisseøllet grundet hans lidt henslængte holdning. |
Klumme i Århus Stiftstidende fredag d. 13. december 2013
Jeg synes også, at begejstringen over nisserierne overgår min irritation. Men jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor det er så umuligt at give forældrene en plan i starten af måneden, så vi ved, hvornår den rammer. Det lykkes os altid at få den med hjem lige nøjagtig de dage, hvor jeg har planlagt en masse andet og ikke har tid til nissedril.
SvarSletÅh ja, drillenisserne;-) En kærkommen tradition -men også ret udfordrende;-)
SvarSletKunne være man allerede nu skulle notere gode ideer, fifs og tricks;-)
Kh
Åhhh den weekend har vi også lige været igennem. Malte og Mikkel syntes det var sjovt... men gik ikke op i det, som Casper på 10.... Vi var noget overraskede over, at drengen stadig tror at nisse farver mælken, roder, drikker nisseøl( som gør ham lidt træt) fester på vores halmloft og jeg kunne blive ved ;-) Han gik op i det med liv og sjæl og huskede alle de narrestreger nissen havde lavet, da han gik i børnehave. Mikkel og Malte kastede mere rundt med den nisse..... Ak og ve ;-) Men det er nu sødt at Casper stadig tror på den nisse. Han kunne nu ikke forstå, at den da ikke lavede mere. Ak og suk forældrene må oppe sig næste år.....Måske M&M også går mere op i det der, selvom de var stort stolte over det, som vi havde skrevt af narrestreger i bogen i dag... God jul Rikke til dig og dine. Og tak for de gange du får mig til at trække på smilebåndet i årets løb.
SvarSletHej Rikke
SvarSletJeg har lige et spørgsmål, der falder udenfor temaet.
Nisserne sidder på et fint juletæppe, jeg spekulerede på om det er patchwork eller andet håndarbejde?
Det ser så fint ud, og jeg kunne godt tænke mig at gøre det efter.
Mange julehilsner
Monica