søndag den 19. januar 2014

Den svære kunst at holde munden lukket og bevæge kroppen

Som majoriteten i det her land, er jeg svært glad for mad. Og indtil jeg blev mor i 2007 har jeg kun i få perioder skænket min vægt en tanke. Den ene var, da jeg kom hjem fra et ophold som udvekslingsstudent i USA. Den anden gang, var da jeg rejste og festede mig gennem Asien efter gymnasiet.

Mit år i USA var udfordrende på mange måder, men de oplevelser jeg havde med hjem i bagagen, ville jeg ikke være foruden. Hvad jeg dog godt kunne have været foruden var de godt ti kilo, der sneg sig på min krop, mens jeg boede der. For fed mad, for store portioner, sodavand i stride mængder, skræmmende dårlig og usund mad i skolen, chips og Taco Bell (en mexicansk fastfood restaurant) satte sine tydelig spor på min vægt. Jeg var seksten og selvom jeg var bevidst om, hvad jeg burde putte i min krop, så var fristelserne så store og min nysgerrighed for stor. At jeg heller ikke motionerede, gjorde det ikke meget bedre. Men jeg nød hver en mundfuld, smagte på det hele og fortrængte, at jeg blev trind undervejs. Sidstnævnte er forholdsvis nemt i en kultur med mange overvægtige børn og voksne.
På min rejse i Asien var vægtforøgelsen ikke så markant, men meget mad og alkohol gjorde absolut ikke noget godt for livvidden.

Begge gange kom jeg hjem, begyndte at dyrke sport igen og kiloene forsvandt uden synderlig indsats foruden naturlig kostændring.

Så blev jeg mor første gang for seks år siden. Og et par år efter igen. Og undervejs faldt jeg af træningsvognen. Og det er ligesom om at jeg aldrig rigtig er kommet op igen trods flere både hel- og halvhjertede forsøg. Vores badevægt gik i stykker under min anden graviditet med tvillingerne. Heldigvis pga. et uheld, og ikke pga. min betydelige vægtforøgelse.

Tvillingerne bliver fire år om nogle måneder og i den mellemliggende periode har vi ikke haft noget vægt. For en uges tid siden tog jeg derfor mod til mig og købte en ny vægt. Steg op på den og kom ligeså hurtigt ned af den igen.

Fy for en skefuld. Det var på ingen måde behageligt at blive konfronteret med de ekstra kilo, jeg nok godt vidste, var der, men som lyste meget tydeligt op på vægten – også længe efter jeg var sprunget af.
Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive, at jeg havde taget skeen i den anden hånd og var sprunget fra vægten og ud i løbeskoene. Men det er desværre ikke tilfældet. I stedet forsøger jeg mig med mit livs første egentlige slankekur i håbet om at kunne minimere ”muffin-taljen” i mine bukser. Det er lidt af en opgave synes jeg. Der findes jo et hav af mere eller mindre besynderlige kure derude lige fra kød- til juicekure.

Den mest effektive kur af dem alle, er sikkert at holde munden lukket og bevæge kroppen, men nogle gange er det bare rart at have nogle regler og madplaner at klynge sit spinkle håb om vægttab til. Om det lykkes mig at smide de ekstra kilo vil de næste måneder vise.

Indtil videre går det stille og roligt. Jeg forsøger mig med 5:2 kuren, hvor man faster to dage og spiser normalt de fem andre. Det meget simpelt. Og når man lige har vænnet sig til at man ikke dør af sult af kun at spise få kalorier på fastedagene, faktisk utrolig. 

Kryds fingre for at det lykkes, så vægten igen kan blive min ven.


Rigtig god weekend!

Klumme i Århus Stiftstidende fredag d. 17. januar 2014

Bonusinfo: Har været på 5:2 i halvanden uge nu og har fastet tre dage. Vægten er faldet -1,5 kg  allerede. Skal tilføjes at jeg spiser forholdsvist sundt de øvrige dage også og spiser stadig ikke kød (på nær lidt fisk), men træner ikke ved siden af. 

7 kommentarer:

  1. Hvor sjovt! Jeg er også lige gået i gang med 5:2! For mig er det nemmere ikke at spise end at komme ud og løbe... Så jeg krydser også fingre for at der ryger 5kg og at fedtprocent en bliver mindre. Du poster lige en månedsstatus eller lign, ikke?!
    KH Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt - så har jeg en partner in cyberspace crime! Jeg vil gerne i gang med at træne igen, men nu forsøger jeg at kickstarte noget på denne måde. I første omgang håber jeg bare, at jeg igen kan passe mine bukser :D

      Slet
  2. Held og lykke med kampen...
    Må jeg komme med et forslag?
    Jeg har selv været i gang siden november og har smidt 8 kilo.
    Jeg tæller kalorier, spiser omkring 1270 om dagen, og prøver at få så meget protein som muligt.
    Jeg er gået i gang med at træne i december, og bruger det som bonus, forstået på den måde at jeg ikke spiser ekstra selvom jeg måske forbrænder 1100 kcal på en træning.
    Jeg kommer dog til at skulle være bruger af madlog for resten af mine dage da min krop er enormt dårlig. Men jeg er meget glad for det, og man får virkelig øjene op for hvad man indtager.
    Endnu engang, pøj pøj. Jeg hepper på dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er simpelthen mega flot. Jeg har godt luret lidt med på din blog. Det må være dejligt at se vægten gå ned. Der er flere der spørger, om man ikke bare spiser ekstra meget de dage man ikke faster, men det synes jeg faktisk ikke. Jeg prøver også at vænne mig selv til at tælle kalorier. Egentlig noget jeg skulle have vænnet mig til for længe siden :) Siger tak for hep - right back at ya.

      Slet
  3. Altså dit profil billede - og de billeder du smider på IG skjuler det godt. Jeg har nemlig alle dage tænkt på dig som tynd.

    Men sejt at du er kommet i gang. Her har jeg fokus på motion (har nok noget at gøre med det der halvmarathon om 67 dage!!), og samtidig så hader jeg at være sulten. Jeg bliver simpelthen så gnaven, når jeg er sulten. Men jeg prøver med lidt mindre portioner, mindre sukker og mere sundt.

    SvarSlet
  4. Inde i mit hoved ser du stadig ud, som du gjorde i gymnasiet - og jeg husker dig som tynd.
    Jeg har luret lidt på 5:2 som mulig kur for mig selv, men jeg må indrømme, at jeg bliver så træt så træt, når der er noget, jeg lige pludselig SKAL eller ikke må. Så bliver jeg lidt kontræt (og jaja - jeg ved godt, at det kun er mig selv, jeg narrer og alt det der).
    Jeg har været på et utal af kure i tidens løb. Alt, man overhovedet kan forestille sig, bortset lige fra Nupo og så'n. Men kålsuppe, tælle kalorier, Vægtvogterne på selvstudie (lånte en bog af en veninde), osv. osv. Og intet af det virkede i særlig lang tid - måske fordi jeg heller ikke dengang kunne holde noget som helst.
    Det at være gravid to gange, amme og have en f*cked up døgnrytme har naturligvis sat sig sine spor på min krop, og mit misbrug af kanelsnegle en overgang gjorde intet bedre. Sjovt nok. Men nu tror jeg faktisk (tør jeg mon sige det?!), at jeg har fundet det, der virker for mig.
    Motion i moderat grad (løber desværre ikke så meget, som jeg kunne ønske mig - det er bare lidt svært at komme ud, når det føles som Sibirien, rent temperaturmæssigt) og så så lidt mel og sukker som muligt. Jeg spiser stadig stivelse, men hvor det er muligt, erstatter jeg med kål, squash, gulerødder, kikærter, mv. Hvad sukkersnacks angår, har jeg fundet ud af, at det i høj grad handler om, at jeg holder mit blodsukker stabilt i løbet af dagen. Hvis jeg roder rundt i mine måltider, får jeg sukkertrang om aftenen. Og så forsøger jeg at nøjes med dadelkugler, nødder og/eller mørk chokolade i stedet for at tømme en pose almindeligt slik.
    Jeg har ikke været på en vægt i umindelige tider, men jeg kan mærke på mine bukser (og se i spejlet), at der er røget et par kilo på den konto. Og jeg har fået det meget bedre. Slut med at være oppustet og utilpas efter et stort måltid. Så den tilgang kan jeg klart anbefale. Også selv om det kan være lidt af en udfordring at takke nej til en skål med dampende varm pasta i begyndelsen. Nu er jeg imidlertid nået til et punkt, hvor jeg ikke rigtig har lyst til det - måske fordi jeg ved, jeg får det bedre af at lade være?

    Nå, men det var bare det, jeg ville sige. Kh Helligfrans.dk ;-)

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...