Men efter jeg har besluttet mig for at skære kød ud af min kost, så har jeg været tvunget til at tænke anderledes, og hvilken øjenåbner for mig.
Fra at have været en smule indifferent omkring aftensmad, fordi vores repertoire var begrænset og kørte på repeat, så er jeg blevet helt inspireret til at prøve at lave nogle nye retter - både til mig selv og til familien. Det er totalt det grønne regime, der er indført herhjemme for mit vedkommende, og det føles meget rigtigt.
Måske har det også noget at gøre med, at jeg stadig kører på med 5:2, og de dage, hvor jeg ikke spiser så meget - fylder mad endnu mere. Så mens maven rumler hen på eftermiddagen dagdrømmer jeg om at sætte tænderne i alt muligt lækkert.
Og hvad med min familie - er de så underlagt en egenrådig speltdiktator, der tvinger dem til at spise sort bønnesuppe (hånden på hjertet - det er det værste jeg endnu har smagt og som har set absolut uindbydende ud, imens jeg har levet grønt. Yikes) og kun putter hummus i skolemadpakken?
Næh.
Mit "projekt" er ikke deres projekt, hvilket jeg har det helt fint med. Så nej, mine børn er ikke vegetarer og jeg har ingen ambition om, at de skal blive det, medmindre de selv vælger det engang. Jeg tror ikke, de tænker over at jeg ikke spiser kødet, da tilbehøret som regel er den samme. Får vi suppe, tager jeg ikke bacon på. Spiser vi kødsauce eller lasagne laver jeg en portion uden kød - eller spiser pastaen med pesto.
Min mand er heller ikke hoppet med på vognen og jeg forsøger heller ikke at tvinge ham til det. Det har heller ikke været meningen. Han siger selv, at han nogle gange synes, det er lidt besværligt, at der skal tænkes i kødtilbehør til ham i stedet for til mig. Det er da heller ikke store, røde bøffer eller stege, der har været serveret flest af herhjemme siden oktober, men hvis han vil have en, så er der i fryseren og jeg kan finde på masser af lækkert tilbehør, som både han og jeg kunne spise til.
Lutter gode sager. Jeg bliver helt glad i låget af alle de farver. |
Ikke fra samme dag, som ovenstående - men samme namnam-effekt for mig. |
Kan I mærke, at der er ved at gå lidt Helse-Else i mig nu? Det var ligesom der var nogen, der skrev i den der famøse Blå Bog fra gymnasiet. At jeg var den, der var mest sandsynlig til at åbne en helsebutik
Jeg overvejer at starte en anden blog ved siden af denne, for at skåne eventuelle læsere, der kommer her forbi for noget andet end mine tilbagevendende behov for at snakke om mad og mad og mad. Og børn i køkkenet. Og pesto. Og mere mad.
Rundstyk - men jeg skrev jo, at jeg ikke tænke på andet end mad i tiden...
Argh, vi kan sagtens klare at høre mere om pesto herinde :-)
SvarSletMan kan faktisk slet ikke få nok af pesto tror jeg. Hvis jeg skulle lave en madblog, så skulle den hedde: pestolover :D
SletDet er simpelthen så sejt og inspirereNde -Jg følger glad med:-)
SvarSletDejligt, jamen hvis jeg har bare fire, der ikke hopper fra (foruden min mor og mormor), så er det ikke helt dårligt, synes jeg!
SletJeg hører også gerne meget mere om grøn mad :-) Jeg har svært ved at finde balancegangen mellem fisketarkost til mig og almindelig kost til HDD og reptilerne - med det resultat, at ingen af os spiser kød. HDD er helt med på den, da han spiser varm mad på arbejde (ofte med kød), og ungerne har ikke brokket sig. Så i og for sig er der jo ingen ko på isen. Omvendt har jeg heller ikke lyst til at pådutte dem noget, så naturligvis skal de have kød, hvis de gerne vil have det. Men så er det min fantasi i køkkenet kommer lidt på en prøve, for hvad fungerer rigtig godt både som vegetar/fisketar-ret OG som tilbehør. Hvis jeg vel og mærke ikke skal leve udelukkende af salat og kartoffelmos? (Ekstra udfordring her er jo så, som jeg også har skrevet i en anden kommentar, at jeg forsøger at udelukke stivelse i videst muligt omfang fra min kost, da jeg får det meget bedre af det. Men det gør det ikke just nemmere at komme på sjovt tilbehør :-))
SvarSletFisketar - haha, den skulle jeg lige læse to gange. Synes først der stod "fisketartar" - men måske var det bare en fordanskning af sushi :D
SletMine børn spiser i forvejen ikke ret meget kød udover det C og R får serveret i børnehaven, som er rimelig grøn, og den leverpostej/spegepølsemad, som M gerne vil have i madpakken.
Her i weekenden havde vi gæster, hvor jeg serverede oksemørbrad som kød til dem. Derudover var der bagte kartofler med hjemmelavet hvidløgssmør, to slags pesto (but of course) - en der var købt og en broccolipesto og ranch-dressing, en stor salat med datterino-tomater, oliven og feta, samt brød. Ungerne fik grønsagsstænger og tomater i stedet for salat. Selv uden kartoflerne var jeg blevet mæt af den omgang.
I aften skal vi have butternut-squash suppe med kokos og ovnbagte blomkål og grønsagsstænger. La familia får bacon til, så er alle glade.
Hvor ser det grønne bare indbydende ud - og inspiration til lækre grønne retter er mere end velkomne, for jeg er kørt lidt "vintertræt" i madplanlægningen og madlavningen.
SvarSletSlutningen af januar/februar er det absolut værste måned, når det kommer til grønsager - medmindre man er vild med kål. Prisen på en økoagurk er over 20 kr., hvilket selv jeg nægter at betale. I virkeligheden er prisen på økovarer en god indikator for, hvad der er i sæson, på et givent tidspunkt :)
SletHåber jeg kan finde på noget at inspirere med udi grønne retter :)