onsdag den 15. januar 2014

Stilhed - det evige faresignal

Vi er i gang med hvad der føles som et kæmpestort mindre renoveringsprojekt herhjemme. Udvendige døre og vinduer er blevet udskiftet, "den fine indgang" og bryggerset og  har fået nye fliser og sidstnævnte er desuden ved at få nye elementer og bordplade. Desuden er alle indvendige døre ved at blive udskiftet. Det bliver så pænt og jeg elsker det allerede, selvom det betyder at på trods af, at det måske samlet set er 13 m2, der bliver renoveret indvendigt, så roder det ekstra på de resterende 97.

Vi er heldige at have både familie og venner, der ikke har bløde computerfingre som os. Kasper har også vist sig at have en indre handyman, og er imponerende god til at lave håndværkerting. Sidste weekend var vi så heldige at have min svigermor og hendes (murer)mand på besøg. Mens mændene lagde fliser ind- og udvendigt hyggede vi med ungerne. Det var rigtig hyggeligt, og pigerne nød at have en masse farmor-tid.

Miriam fik besøg af en legekammerat og Clara og Rosa fortrak på et tidspunkt til deres værelse. Det var så dejligt lige at have en kort stund til bare at tale sammen uden hele tiden at skulle hente vand, bananer, tørre rumper, udrede tråde osv. Jeg kom endda for vare at tale om, at  det var så dejligt, at Clare og Rosa var blevet lidt mere selvkørende og kunne lege lidt selv. Vi grinede lidt af, at de var ret stille på værelset, og jeg spurgte vist med et smil, om vi mon skulle være bekymret. Jeg har jo en vis erfaring på området, men eftersom det er lang tid siden tænkte jeg, at de jo også var ved at blive ældre, og derfor bedre vidste, hvad de måtte, og hvad de ikke måtte.

Så jeg drak min kaffe færdig og gik ind til Miriam og legekammeraten og legede lidt med LEGO Friends, som sammen med Monster High OK, Barbie er noget crap, men zombier - er det så meget bedre? - og hvad med navnende, de er tonguetwisters ud over de sædvanlige: Abbey Bominable er det der hitter herhjemme. De var så søde, og jeg fik helt lyst til at sidde og lege med i deres lille verden - hvis det ikke var fordi Clara pludselig brølede på en måde som signalerede: KOM NU MOR!

Op og ind til Double Trouble… Og tårerne sprøjtede ud af Clara, der vist havde gokket hovedet på sengen. Da jeg havde konstateret at der ikke var åbenlyse skader på hende, kigger jeg mig lidt omkring og blev pludselig meget stille… Det var SÅ tydeligt, hvorfor de havde været stille. Der var dukkehår - overalt! På gulvtæppet, på pigerne, i sengen.

En hurtig scanning for damagecontrol viste, at saksen kun havde været i sving syd for halsen. Ud over det, hvad den været nådesløs. Dukker, Barbie, bog og udklædningstøj havde smagt skæret og det gav pludselig meget mere mening, hvorfor de havde været så unormalt stille. De var heller ikke sene til at fortælle, at den anden også havde været med, da de så mit noget plastik-dukke-stivnede ansigt.
Våben og ofre. Alt sammen Miriams naturligvis.
Det eneste ingen var kede af var siderne, der røg i "Den store Bastian".

Rosa fortrak til farmor i stuen og mens jeg forsøgte at støvsuge vimsede Clara hele tiden omkring mig for lige at sikre sig, at jeg ikke var alt for sur. Jeg tror heller ikke at deres lille stunt kommer på Miriams top-ti over øjeblikke, hvor hun har elsket sine søstre højest, men med lidt slik i en skål, nydelsen ved at høre sine lillesøstre få lidt skæld ud og mine forsikringer om at både dukke og Barbie nok skulle komme til at se pæne ud med kort hår, så gik det hele.

Så lesson learned. Stilhed er stadig et faresignal.

7 kommentarer:

  1. Stilhed er et faresignal - i den grad! Her kan stilhed på badeværelset betyde 'wc papir ud over det hele' eller 'vand ud over hele badeværelsesgulvet' eller andre kreative påfund...
    Jeres renoveringsprojekt lyder virkelig vildt spændende - og jeg er meget spændt på hvad det hele ender med :)

    SvarSlet
  2. De er simpelthen fantastiske. Sådan nogle ballademagere. Og jeg kan jo sagtens sidde her og klukle, eftersom massakren ikke fandt sted hos os, men hvor er de sjove, altså!

    Ligesom Sandra glæder jeg mig også MEGET til at høre mere om renovering og udkommet af det!

    SvarSlet
  3. De er så sjove og fyldt med fis og ballade :-) Når man har drenge, betyder stilhed typisk at man har nappet iPad'en eller andet spilbart og er smuttet for sig selv.

    Og enig med de andre, det der hus-noget er meget spændende.

    SvarSlet
  4. Åh nej. Stakkels Miriam. men hey - de får da øvet klippefærdgheder i stedet for at lege med underlige mosterdukker. Og det er jo altså helt ok-godt at have en frisør i familien :)

    SvarSlet
  5. Hahahaha... jamen jeg vil bare sige, som mor til 2 drenge, at det er meget værre her. For de klippede sgu sig selv! Først den ældste i 4-års alderen og så den lille som 7-årig. Hvis bare de havde haft nogle dukker at afreagere på ;-)

    SvarSlet
  6. Jeg er også spændt på renoveringsprojektet (også selv om jeg begræder tabet af døren med matteret glas).

    Jeg klippede både mig selv og mine dukker som barn. Jeg husker at min var helt cool omkring det. Mit hår voksede jo ud igen (og var i øvrigt ikke smart alligevel) og dukkerne var mine egne, jeg måtte bare lære, at ting ikke kunne afklippes.

    SvarSlet
  7. Hehe, dér har Donnaen også været med en veninde en gang. Det betød et par forholdsvis kortklippede bratz-dukker, som sørgeligt nok ikke groede langt hår igen. Og forresten, min bror, han karseklippede en gang en dukke. Den blev godt nok grim!

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...