torsdag den 13. marts 2014

#2 - Flyrejser uden børn

Jeg havde fuldstændig glemt, hvor afstressende det er at flyve uden børn.

Mit sæde er ved vinduet, der var film i skærmen foran mig. Mens jeg spiste mit udmærkede måltid (havde bestilt et asiatisk inspireret vegetarisk måltid, som var en ganske hæderlig indisk curry med mini-naan brød) drak jeg endnu et glas hvidvin og så en film, der hed August: Osage County som har bl.a. Meryl Streep, Julia Roberts og Ewan McGregor i hovedrollerne. Elsker Meryl Streep og hendes stærke roller.

Da filmen var færdig kunne jeg lukke øjnene med Justin Timberlakes 20/20 albums i ørerne på repeat, og da jeg slog øjnene op var der kun to timer tilbage af turen.

Hvilken luksus! Skulle ikke engang på toilettet undervejs - og dem jeg delte række med var et meget venligt hollandsk ægtepar. Noget anderledes end tre utålmodige børn.

Om få minutter lander vi og jeg kan tage mine flysokker af og hoppe i mine elskede leo-Havaianas. Jeg har ellers flottet mig og købt et par sorte flysokker i stedet for de mormor-brune (undskyld mormor) jeg havde derhjemme. En udskrivning på 217 kr i Matas, men alle pengene værd, da man slipper for hævede og trætte ben. Bruger dem også til lange køreture.

Nu lander vi kan jeg mærke i ørerne og om lidt begynder eventyret.

Ps. Jeg er allerede landet og har smagt vi første lækre måltid herude. Og mangoerne. Oh my de er gode. I eftermiddag flyver vi til Bali. Det bliver bedre og bedre.

Location:East Coast Road,Tanjong Katong,Singapore

3 kommentarer:

  1. Åh, skønt :-) Fortsæt endelig!

    SvarSlet
  2. Phew, det lyder GODT NOK lækkert, det du der har gang i!!

    SvarSlet
  3. Hvor mystisk... Jeg er sikker på at jeg havde kommenteret her... Nå men anyways.... Dit heldige asen! Sgu!

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...